OK18: Løhde forstår ikke optrapning af konflikt

Lønmodtagernes strejkevarsler er strømmet ind til arbejdsgiverne i en lind strøm siden fredag. Tirsdag er det lærerne og pædagogerne, der kunne meddele, at de vil udtage knapt 11.000 ansatte til strejke i tilfælde af en konflikt.

Innovationsminister Sophie Løhde (V), der forhandler på statens område, er ret uforstående over for behovet for strejkevarsler.

”Jeg er ærligt talt noget uforstående over for, hvorfor vi står i en situation, hvor en konflikt, der vil ramme centrale dele af staten, desværre er rykket væsentligt tættere på,” siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar til Altinget.

Ifølge fagbevægelsen er strejkevarsler et nødvendigt onde for at få arbejdsgiverne til at lytte i forhandlingerne om en ny overenskomst for de offentligt ansatte. Det billede genkender Sophie Løhde dog ikke. I hendes optik er der allerede mulighed for at lande en aftale og undgå en konflikt.

”For mig at se bør det være muligt at nå til enighed om lønspørgsmålet, hvor vi har tilbudt en lønudvikling, der overordnet set svarer til forliget på det private arbejdsmarked,” siger Sophie Løhde og tilføjer:

”Med et rimeligt løntilbud og ro om spisepausen er det grundlæggende fundament for mig at se på plads for en ny overenskomst på statens område, og derfor håber jeg også fortsat, at vi kan indgå en aftale ved forhandlingsbordet, så vi undgår en konflikt.”

Hun understreger samtidig, at ingen statslige arbejdspladser har i sinde at fjerne den betalte spisepause. Lønudviklingen og spørgsmålet om den betalte spisepause har flere gange været fremhævet af lønmodtagerne som de store knaster i forhandlingerne, hvor de mener, at arbejdsgiverne ikke vil give sig.

Potentiel lockout-varsel fra KL
Innovationsminister Sophie Løhde afviser, at der kommer et lockout-modsvar fra staten tirsdag. Men Moderniseringsstyrelsen holder løbende øje med udviklingen i strejkevarsler for at danne sig et overblik over, hvordan det vil ramme den offentlige sektor.

De mange strejkevarsler har dog ført til, at KL onsdag mødes for at diskutere muligheden for en eventuel lockout.

Her ærgrer KL's chefforhandler, Michael Ziegler, sig over det stigende antal varsler.

”Vi sendte i sidste uge en appel til de faglige organisationer, om vi ikke skulle holde konfliktvarslerne tilbage og give Forligsinstitutionen en chance for at se, om vi kunne løse det derinde. Derfor er det en kedelig udvikling,” siger han til TV 2 News.

Michael Ziegler udtalte til Altinget fredag, at KL har en klar politik om, at de vil besvare en strejke med lockout.

I tilfælde af en strejke udtager fagbevægelsen 10 til 15 procent af deres ansatte. På den måde kan konflikten holdes kørende længere. Det betyder eksempelvis, at 10 procent af de danske daginstitutioner kan blive ramt af en konflikt, mens de øvrige 90 procent ikke gør.

”Det er ikke rimeligt, og derfor siger vi, at vi er nødt til at brede konflikten helt ud på de områder, som er udtaget til konflikt, så det ikke er ti procent, der bærer hele byrden. Så bliver det måske en mere omfattende konflikt, men til gengæld også en kortere konflikt,” sagde han fredag til Altinget. 

Lærerne: Optrapning er på KL's kappe
I Danmarks Lærerforening undrer man sig over, at KL vil optrappe konflikten.

”Hvis man har den opfattelse, at det er trist, at det går ud over mange, er det hul i hovedet, at man mangedobler virkningen ved at lave en omfattende lockout. Man ender med at genere mange flere, end vi lægger op til,” siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforenings Overenskomstudvalg.

KL’s lockout-politik får dog ikke Danmarks Lærerforening til at genoverveje deres strejke. 

”Vi vælger den blidest mulige konflikt, det er en del af systemet. Hvis de vil optrappe konflikten, så er det deres ansvar,” siger Gordon Ørskov Madsen.

I øjeblikket er forhandlingerne om en ny overenskomst for de offentligt ansatte røget i Forligsinstitutionen, hvor forligsmand Mette Christensen skal forsøge at mægle mellem parterne og nå frem til en ny aftale. Hun har mulighed for at udsætte en eventuel konflikt to gange fjorten dage.