Özlem Cekic: Debatten om diskrimination af russere ryster mig i min demokratiske grundvold

Skal vi da ellers forbyde en lærer, der stemmer Dansk Folkeparti, i at arbejde i Tingbjerg, hvor der er mange med minoritetsbaggrund? Eller hvad med en læge, der støtter Trump, og som skal behandle amerikanske patienter, der støtter Hillary Clinton?

Det er selvfølgelig uholdbart, og jeg havde egentlig troet, at de to folketingsmedlemmer ville være enige med mig.

Derfor overrasker det mig at se en konservativ politiker have så lidt tillid til, at skolen som bærende samfundsinstitution kan forvalte sit ansvar. Ligeledes overrasker det mig at se en liberal politiker pådutte skolen sine egne idéer om, hvad der er "almindelig pli og anstændighed".

Jeg har rødder i Tyrkiet, hvor normaltilstanden er en anden. Der er det ganske naturligt, at ens politiske holdninger afgør ens fremtid. Dine muligheder og begrænsninger afgøres ikke af dine kompetencer eller faglighed, men af om du er med regeringen eller imod den. Nuancer derimellem findes desværre ikke.

Tidligere har vi insisteret på, at flygtninge ikke skulle trække krige og konflikter med til Danmark. Det skal vi fortsat holde fast i

Özlem Cekic

Det samme gør sig gældende i mange af de lande, flygtninge kommer fra – og Ukraine er ingen undtagelse.

Landet har også før krigen haft et meget skrøbeligt demokrati plaget af korruption, undertrykkelse af mindretalsrettigheder og begrænsninger af ytrings- og pressefriheden. Det er ikke mere end et par måneder siden, at Matilde Kimer fik frataget sin ukrainske presseakkreditering på så uretfærdig vis, at vores udenrigsminister måtte gå ind i sagen.

Når vi tilbyder amnesti til flygtninge, bør det ikke alene være med det formål, at de får tryghed og sikkerhed, men også en invitation til at være en del af et demokratisk samfund, hvor der er lighed for loven, og hvor frihedsrettighederne også gælder mindretallet.

Ukrainske flygtninge skal en dag tilbage til deres hjemland for at bygge det op efter krigen. Jeg håber, at deres tid i Danmark kan være med til at ruste dem til det, hvor vi kan illustrere, hvordan et rigtigt demokrati fungere i praksis, så de kan blive inspireret til at kopiere modellen i deres hjemland.

Vi kan ikke slække på vores egne principper og værdier i kampen for frihed i Ukraine ved at diskriminere og generalisere de 6.000 russere og deres efterkommere, der lever i Danmark.

Under tidligere flygtningekriser har vi insisteret på, at flygtninge ikke skulle trække krige og konflikter med til Danmark. Det skal vi fortsat holde fast i.

Jeg plæderer ikke for, at vi lukker øjnene for krigen og lever i splendid isolation fra, hvad der foregår ude i verden – endsige i vores egen baghave.

Ruslands krig mod Ukraine har utvivlsomt også konsekvenser for Danmark, ligesom det sætter mange følelser i gang hos det enkelte menneske. Men det er en forfejlet og farlig reaktion på krigen at efterligne det regime, vi bekæmper ved på den måde ved at svække vores egne demokratiske principper.

Det er i kriser og krigstider, at de demokratiske værdier for alvor bliver sat på prøve. Sagen om skolelæreren fra Helsingør viser desværre, at den prøve kan få selv vores folkevalgte til at vakle.