Peter Amstrup: Vores tilgang til de unges uddannelsesvalg er særdeles inhuman

På statsministerens konference ”Fremtidens Danmark” blev en række temaer af afgørende karakter for alle danskere slået an.

Et af dem var, at vi uddanner for få faglærte.

Vi kommer i 2030 til at mangle 90.000 af dem, og selvom begrebet faglærte rummer en mangfoldighed af uddannelser peges særligt på faglærte fra de tekniske skoler. 

Tallet og problemet har været kendt i mere end 20 år – kun antallet ændrer sig, naturligvis, fordi antallet af udlærte fra de tekniske skoler og sammes afgang fra arbejdsmarkedet bliver mere og mere skæv.

Realiteten er, at vi i praksis har valgt en særdeles inhuman tilgang til de unges uddannelsesvalg.

Peter Amstrup
Fhv. adm. direktør, Rybners, fhv. formand, DEG

På konferencen blev blandt andet dette spørgsmål stillet: Skal der være adgangsbegrænsning til gymnasierne? Et flertal var enige. 

Et andet spørgsmål var: Er folkeskolen for boglig? Det var der også en vis enighed om. Og det fulgtes formentligt op af de vanlige forslag om flere praktiske fag, hvor hænderne bliver bragt i anvendelse til andet end skriftlige opgaver.

Det sidste først. Er Folkeskolen for boglig? Man bør erindre sig, at folkeskolen blot er en afspejling af det omgivende samfund og defineret som sådan gennem lovgivningen, der vanskeligt kan eller bør opfatte folkeskolen som en selvstændig ø upåvirket af verden omkring den.

Og den omgivende verden er i stigende grad blevet boglig forstået som skriftlig, individualiseret og ikke mindst virtuel. Herved har den – og her særligt den mediebårne virkelighed - i stigende grad gennem årene fjernet sit fokus fra produktionen af fysiske, taktile goder til netop virtuelle.

At folkeskolens elever derfor vælger en gymnasial uddannelsesvej, der tilsyneladende giver adgang til den virtuelle virkelighed, kan næppe undre. Det er her, status og fokus ligger. Også hos politikerne, der kun ved sjældne lejligheder peger på og beskæftiger sig med samfundets grundsubstans: Betydningen af uddannelse og produktion.

Det er næppe blevet bedre af, at velfærdssamfundets grundregel ”ret og pligt følges ad” er blevet afløst af en ensidig fokusering på ret.

Tværtom har credoet, at de unge for alt i verden skal have lov at forfølge deres drømme, været dominerende. Tilsyneladende smukt og humanistisk.

Ændrer ikke indgroet kultur med enkelte nedslag

Realiteten er, at vi i praksis har valgt en særdeles inhuman tilgang til de unges uddannelsesvalg – nemlig at lade dem gennemføre en gymnasial uddannelse for så først efterfølgende at fortælle dem, at den drøm i øvrigt var en illusion. Det sker ved optagelsen på de videregående uddannelser i form af blandt andet afslag og stopprøver.

* Dansk Industri kunne i 2014 oplyse, at næsten fire ud af ti unge, der begyndte på en gymnasial uddannelse, enten faldt fra eller ikke brugte deres uddannelse på de videregående uddannelser.

Tallet i dag er næppe lavere og på linje med frafaldet på erhvervsuddannelserne.

Noget er altså skrubravende galt, og har været det i mange år.

Det på trods af, at erhvervsskolerne med blandt andet vejledere, åbent hus-arrangementer, pamfletter, orienteringsaftener, alliancer med lokale arbejdsgivere om praktikpladser har gjort en herostratisk indsats for at vende strømmen.

Vi må konstatere, at man ikke ændrer elevernes indgroede kultur – og slet ikke deres forældres – med enkelte og sjældne nedslag i deres hverdag.

Der er dermed kun én vej frem, og det er på et tidligt tidspunkt at sikre, at folkeskolens elever gøres klar over deres reelle fremtidige muligheder.

I flere år opsøgte diverse undervisningsministre Tyskland, Østrig, Holland og andre lande, der har en langt større søgning til erhvervsuddannelserne.

Men hver gang overså de det væsentlige faktum, at disse lande meget tidligt (4., 5. eller 6. klasse) hjælper eleverne over i en retning af deres fremtidige uddannelsesvalg.

Ja, det er en sortering, som i dag er den danske folkesjæl ubehagelig, og sker der fejl? Givetvis. Men hvor mange fejl sker der i det danske system? Næsten halvdelen, må vi konstatere.

Derfor fremlagde en gruppe af tidligere rektorer, formænd for Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler og direktører fra Undervisningsministeriet i konsekvens af disse problemer, som de i årevis havde haft tæt inde på livet, et forslag til et ungdomsuddannelsessystem, der kan gøre overgangen og valget lettere og mere realistisk.

* Rettet 7/9 kl. 11.50. Det fremgik af en tidligere version af indlægget, at Dagbladet Politiken i 2014 oplyste, "at ”frafaldet” på de gymnasiale uddannelser var hele 40 procent, når man samlede dem, der faldt fra før eksamen, med dem, der efterfølgende tog en erhvervsuddannelse, og dem, der fik en så dårlig eksamen, at den ikke kunne bruges til noget".

Peter Amstrup har efterfølgende oplyst, at henvisningen til Politiken var en fejl. Han henviser i stedet til en undersøgelse fra DI i 2014, der viste, at "næsten fire ud af ti unge, der begynder på en gymnasial uddannelse, falder fra eller får ikke brugt deres eksamen".