Forskningschef: Tiltag gør praktiske uddannelser en bjørnetjeneste

DEBAT: Vi får ikke flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelser, hvis de greb, vi bruger, nedvurderer uddannelserne. For eksempel betyder lavere adgangskrav, at erhvervsuddannelserne får lavere status blandt de unge, skriver Andreas Rasch-Christensen. 

Af Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef, VIA University College 

Erhvervsuddannelser er ikke just et overset kapitel i dansk uddannelseshistorie. Selv den mest tonedøve uddannelsesdebattør vil erkende uddannelsesområdets helt vitale betydning for Danmark.

Vi taler ubønhørligt og ofte klichefyldt om kompetencer som det at skabe noget nyt sammen med andre, være innovativ og kreativ samt have iværksætterånd og hånd.

Lige præcis erhvervsuddannelserne nævnes som et af de steder, der sammen med den praksis, som de uddanner til, kan åbne disse indsigter.

Det har da heller ikke skortet på velmenende greb, der skal øge mængden af unge, der uddanner sig til kok, vognmaler eller el-montør.

Mange indeholder dog en ikke-intenderet implicit nedvurdering af erhvervsuddannelserne. Her blot et par eksempler.

Når adgangskravene nu skal være der, så forekommer det indlysende, at de differentieres i forhold til erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.

Men de højere adgangskrav til det gymnasiale område har samtidig den glasklare sideeffekt, at det dermed har større prestige blandt mange unge.

Det er velkendt, at mange unge i dag efterstræber de uddannelser, hvor optagelsen er vanskeligst. Det gælder ikke kun ungdomsuddannelserne. Også de videregående.

Forældrene skal oplyses 
Så den umiddelbart velvalgte differentiering af adgangskrav efterlader erhvervsuddannelserne med den udfordring, at de nu skal gøre endnu mere for at afmontere deres fejlagtige lavstatus.

De har tidligere haft en lidet flatterende betegnelse som ungdomsuddannelsernes skraldespand, fordi de i nogles øjne primært tjente som opholdssted for umotiverede unge.

Sammenholdt med høje frafaldsprocenter, for få praktikpladser og andre triste rammefortællinger, giver det erhvervsuddannelserne en aura af lavere rangering.

Løsninger kan være mangefacetterede, men en af nøglerne er forældrene. Det kræver selvfølgelig også en indsats af en udfordret ungdomsvejledning.

Den skal kunne navigere i den kolossale mængde af forskellige jobs, som erhvervsuddannelserne kan lede frem mod.

Men forældrene er en uformel ungdomsvejleder af deres børns uddannelsesvalg.

Forældre skal følgelig også oplyses om uddannelsernes betydning, og måske skal de lejlighedsvis inviteres med i de tværgående praktikforløb mellem skole og erhvervsuddannelse.

Alle har godt af praktiske fag 
Et andet og hyppigt fremført forslag indeholder en lignede utilsigtet slagside.

Hvis vi skal øge unges motivation for skolegang og efterfølgende optag på erhvervsuddannelserne, så skal vi satse mere på det, der kaldes praktiske fag, praktisk orienteret undervisning, praksisnære prøveformer eller i det hele taget et andet fokus end de traditionelle boglige færdigheder.

Det hele er sprængfyldt med gode intentioner og indeholder mange væsentlige pointer. Vi kan med stor fordel satse mere på praktiske færdigheder.

Det at skabe noget ved at gøre det, kunne sagtens være en langt større del af prøveformer og uddannelsesparathedsvurderinger.

Det er bare ikke i modsætningsforhold til boglige færdigheder, og det vedrører ikke kun de elever, der har faglige udfordringer eller ikke trives med skolen.

Alle elever har gavn af en praksis, hvor man konstruerer og skaber noget. Man skal turde eksperimentere, gå ud på dybt vand, begå fejl og lære af dem.

Nogle gange skal man bruge intuitionen og ikke bogen. Andre gange er det omvendt. Alt det er gavnligt for alle elever.

For ofte bliver dilemmaet, at vi på den ene side vil fremme erhvervsuddannelserne, men på den anden signalerer, at de kun er for dem med lave karaktergennemsnit og faglige udfordringer.

De er for alle unge. I hvert fald gerne flere end dem, der går der nu.

Forrige artikel Elevformand: Brug for nye tiltag, hvis unge skal vælge erhvervsuddannelser Elevformand: Brug for nye tiltag, hvis unge skal vælge erhvervsuddannelser Næste artikel Erhvervsskoler til politikere: Del ikke udskoling op i en boglig og praktisk del Erhvervsskoler til politikere: Del ikke udskoling op i en boglig og praktisk del
  • Anmeld

    Jakob Thulesen Dahl · Rektor

    Måske en gammelkendt metode - eller man ligger som man har redt...

    Måske virksomhederne bare skulle sætte lønnen mærkbart op, så det blev økonomisk attraktivt og ikke som nu hvor du tjener mere, lever længere - og sundere med en længere uddannelse? Måske virksomheder med behov for medarbejdere skulle ansætte direkte i lærlingeforløb og garantere de unge en fremtid.... men nåh nej - så mister vi jo konkurrenceevne....

  • Anmeld

    Henning Wettendorff

    "Gymnasiet"

    I Sverige er indskoling, mellemtrin og udskoling helt forskellige universer - til gengæld går "alle" i gymnasiet, også for at blive mekaniker eller frisør.
    I Danmark går de fleste i aldersintegreret grundskole - for så at skulle foretage et fundamentalt valg, der deler ungdommen op i to.
    Kan du se komikken? Må hellere tilføje, at Sverige ikke er alene om det her. Den danske model er derimod ved at blive et særsyn.

Ny debat: Sådan skal 7-trinsskalaen justeres

Ny debat: Sådan skal 7-trinsskalaen justeres

DEBAT: Ny topkarakter og mindre fokus på fejl er blandt de områder, som en ny ekspertgruppe skal se på. 7-trinsskalaen er aldrig blevet populær, og Altinget sætter i denne debatrunde fokus på holdningerne til en kommende ændring.