S: Regeringen vil lade forsøgsskoler løbe fra det sociale ansvar

Af Annette Lind (S)
Undervisningsordfører

Det er socialdemokratisk kernepolitik, at alle skal have lige muligheder. Alle skal have lige mulighed for at uddanne sig. Alle skal have lige mulighed for at få et job. Alle skal have lige mulighed for at udvikle sig og leve det liv, man går og drømmer om

Men desværre er det ikke alle, der starter med lige muligheder fra barns ben. Derfor skal vi hjælpe dem på vej, der ikke har de samme forudsætninger som alle andre.

Folkeskolen er én af vores vigtigste samfundsinstitutioner. I folkeskolen mødes børn fra alle sociale lag, og alle får en chance for at opnå netop det, som de gerne vil. Det gælder, uanset om deres forældre er kassemedarbejdere eller højesteretsdommere. I vores fælles skole får alle de samme muligheder for at vælge den uddannelse, de ønsker. Det skal de blive ved med.

Offentlige institutioner skal i højere grad have mere lokal frihed end i dag – med færre mål og flerårige budgetter – det kan vi være enige i. Men folkeskolen skal fortsat være det naturlige førstevalg.

Annette Lind (S)
Undervisningsordfører

Store grupper tabes i uddannelsessystemet
Desværre er udviklingen gået den forkerte vej de seneste år. Sammenhængskraften i landet er blevet mindre. Den sociale mobilitet i vores uddannelsessystem er kort sagt gået i stå. Og der er stadig en stor gruppe af elever, som bliver tabt i uddannelsessystemet. Det gælder særligt dem, der kommer fra hjem uden lange uddannelsestraditioner. Samtidig er folkeskolen ikke længere det naturlige førstevalg.

Næsten hver femte elev går i dag på privatskole. Og ventelisterne bliver mange steder længere og længere. Tendensen er tydelig i hele landet, men det gælder især i de store byer. En presset økonomi, skolelukninger og en skæv fordeling af udsatte elever har medvirket til, at opbakningen til folkeskolen er faldet. Det skal vi rette op på.

Den nye skoletype vil give selvbestemmelse som privatskoler, men uden at lade forældrene betale det ekstra for det. Det giver dermed den enkelte skole mulighed for at melde sig ud af det lokale fællesskab.

Annette Lind (S)
Undervisningsordfører

Derfor finder Socialdemokratiet det heller ikke begejstrende, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) har foreslået et forsøg med selvstyrende skoler, hvor flere skoler i realiteten kan løbe fra deres sociale ansvar.

Den nye skoletype vil give selvbestemmelse som privatskoler, men uden at lade forældrene betale det ekstra for det. Det giver dermed den enkelte skole mulighed for at melde sig ud af det lokale fællesskab og bidrage til den opgave, som folkeskolen i dag løfter.

Forhastet og uigennemtænkt forslag
Den nye skoletype skal, ifølge ministeren, ikke være forpligtet til at følge kravene om understøttende undervisning, lektiehjælp, faglig fordybelse og bevægelse. Samtidig vil det betyde, at de enkelte skoler ikke i lige så høj grad skal leve op til det tætte samarbejde i kommunen med daginstitutioner, ungdomsuddannelser og socialforvaltning omkring de sårbare børn

Vi risikerer med forslaget om selvstyrende skoler, at skolerne vil fjerne sig fra det samlede mål om, at alle børn skal være med. Det vil skabe A- og B-hold i skolesystemet.

Vi synes, at forslaget om selvstyrende skoler virker forhastet og ugennemtænkt. Vi kan ikke få konkrete svar på vores spørgsmål om de selvstyrende skolers konkrete indhold, og det virker som om, man ikke helt ved, hvad der egentlig menes med det selvstyrende element.

Tilbage til tegnebrættet
Og heldigvis for det, så har forslaget heller ikke politisk opbakning, hverken på Christiansborg eller blandt organisationerne. Ministeren må tilbage til tegnebrættet.

Mere lokal frihed er positivt. Det mener vi sådan set også er målet. Offentlige institutioner skal i højere grad have mere lokal frihed end i dag – med færre mål og flerårige budgetter – det kan vi være enige i. Men folkeskolen skal fortsat være det naturlige førstevalg. Og det hjælper forslaget om selvstyrende skoler ikke på. Tværtimod.

I stedet bør vi give folkeskolen flere muskler, så flere vil vælge den til end fra. Det kunne regeringen for eksempel ved at fjerne omprioriteringsbidraget på uddannelse fra næste år.