SF: På fremtidens ungdomsuddannelser skal de unge kunne sætte farten ned

Der er særligt én ting der skriger til himlen i det danske uddannelsessystem: Der er stadig 20 procent af unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse.

Derfor skal der selvfølgelig også være mulighed for en fleksjobordning, mens man er i lære.

Astrid Carøe (SF)
Uddannelses- og gymnasieordfører

Det er et kæmpe problem for vores samfund, at alles kompetencer ikke kommer i spil.

Men det er jo et endnu større tab for den enkelte unge, der ikke får mulighed for at vise, hvad de dur til, eller ikke finder den uddannelse, der er noget for dem.

En af grundene til at de unge ikke kommer igennem en uddannelse er, at de gang på gang slår sig på et uddannelsessystem, der er alt for rigidt og ufleksibelt.

Hvis man har brug for en mere snørklet og langsommere vej igennem, er det enormt svært, og så falder mange fra eller giver op.

Sådan skal det ikke være. For det er uddannelserne der skal passe til de unge, ikke de unge der skal passes ind i uddannelseskasserne. Og derfor er der brug for mere fleksibilitet, så de unge, der ikke går den lige vej, også kan passe ind.

Nogle af svarene ligger lige for

Der kan være mange årsager til, at man har brug for at sætte farten ned på sin ungdomsuddannelse. Det kan være på grund af et handicap, psykiske udfordringer og alt muligt andet.

Og det er egentlig også underordnet, for det vigtigste er, at vi finder løsninger, som kan hjælpe de unge ordentlig igennem deres uddannelse – og nogle af svarene ligger heldigvis lige for.

På erhvervsuddannelserne er der mange elever, der starter, som falder fra, og desværre ikke får gjort uddannelsen færdig.

En af grundene er, at uddannelserne ikke er tilpasset unge, der har brug for mere tid, før de er klar til at komme ud på en læreplads. Derfor skal der være bedre muligheder for, at elever på erhvervsuddannelser kan få forlænget deres grundforløb med nogle uger.

I dag har elever på erhvervsuddannelserne heller ikke mulighed for at gå ned i tid, mens de er i lære, fordi der ikke er en ordning, som kan supplere deres elevløn.

Heller ikke selvom eleverne har været berettiget til handicaptillæg på grundforløbet, og man har vurderet, at de aldrig kommer ud på et fuldtidsjob efter endt studie.

Så er det jo klart, at det ikke er muligt at gøre uddannelsen færdig, hvis der her kræves fuldtidsarbejde, og det gør, at unge fleksjobbere ikke har mulighed for at tage en erhvervsuddannelse.

Derfor skal der selvfølgelig også være mulighed for en fleksjobordning, mens man er i lære.

Skal der være mulighed for at sætte farten ned

På de gymnasiale uddannelser skal der også være bedre mulighed for fleksibilitet, for eksempel ved at give mulighed for at tage en HF over tre år i stedet for to.

I dag er der nogle skoler, der tilbyder netop det for elever med autisme, men der er alt for få af dem, så eleverne ender med at skulle rejse langt. Og skolerne vil gerne. Da man skulle oprette en ny autisme-klasse sidste gang, var der mange skoler der søgte, og fik afslag.

Der er også nogle skoler, der tilbyder andre elever med diagnoser at tage en HF over tre år. Men de får intet ekstra tilskud til det, og derfor er det svært for skolerne at finansiere det.

Derfor skal der selvfølgelig også følge penge med, hvis skolerne vælger at løfte det ekstra ansvar.

På fremtidens ungdomsuddannelser skal der være mulighed for at sætte farten ned hvis man af den ene eller anden grund har brug for det. Uddannelserne skal kunne rumme de unge, som desværre ikke kommer med i dag.

Fleksibilitet og ro på er nogle af svarene på, hvordan vi får endnu flere med, og der er masser af helt konkrete ting vi kan gøre. Det er bare med at komme i gang.