Uddannelsesforbundet: God dansk­undervisning er en forudsætning for integration

Af Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

I disse uger behandler Folketinget et lovforslag, som skal forringe integrationen.

Opholdstilladelser skal kun gælde midlertidigt, og det skal ikke betyde noget for, om man kan blive i landet, om man har uddannet sig, været aktiv i foreningslivet eller lært dansk.

Det er en vanvittig og kortsigtet strategi, som vil ramme os i nakken inden for få år. Den har konsekvenser for både udbuddet af arbejdskraft og for vores sammenhængskraft, fordi man risikerer parallelsamfund af udlændinge, som ikke kan bidrage.

Vi overser løsninger
Strategien vil ramme os, når Gerda, Ada og Johannes mangler hjemmehjælpere og personale på plejehjemmet. Når de ikke forstår, hvad hjemmehjælperen siger. Når de på hospitalet ikke forstår, hvad den velkvalificerede, men ikke letforståelige syriske overlæge fortæller os om vores krop.

Vi kan ikke styre arbejdsmarkeder eller bestille fred i andre lande. Derfor er virkeligheden, at nogle udlændinge bliver i landet.

Vi oplever allerede mangel på arbejdskraft inden for nogle erhverv. Så forstår jeg ikke, at man vil tilsidesætte integrationen, som kunne være en del af løsningen. Ser regeringen ikke mulighederne? 

Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Strudsemetoden hjælper ikke, og det er håbløst, uambitiøst og direkte kontraproduktivt ikke at udnytte den ressource, de udgør – både de, der bliver, og de, der venter på fred i hjemlandet.

Vi oplever allerede mangel på arbejdskraft inden for nogle erhverv. Så forstår jeg ikke, at man vil tilsidesætte integrationen, som kunne være en del af løsningen. Ser regeringen ikke mulighederne? De enorme ressourcer, der ligger lige for?

Forstår den ikke, at udlændinge ikke er kolonner i regneark – men mennesker med kompetencer, muligheder og evner til at bidrage – hvis vi lader dem?

Lysten til at bidrage svækkes
Strategien vil ramme os, når Anaas' forældre ikke kan tale med klasselæreren til skole-hjem-samtalen, hjælpe med lektierne eller forstå pædagogen i lillesøsters børnehave.

Samtale fremmer som bekendt forståelsen, men får udlændinge ikke mulighed for at blive integreret, uddannet og lære et ordentligt dansk, går vi den anden vej. Med lovforslaget bøjer regeringen budskabet i neon til udlændinge.

Men at lade dét stå at blinke "du er ikke velkommen" giver rådne betingelser for at føle sig værdsat og få lyst til at bidrage. Rådne betingelser for at tale sammen, forstå hinanden og undgå udemokratiske subkulturer og marginaliserede børn og unge. Rådne betingelser for at føle et fælles ansvar.

En lov, som forringer integration, fører direkte til færre selvforsørgende "fremmede". Til flere unge, der ikke kan se grund til at tilpasse sig et samfund, der ikke vil dem.

Til arbejdspladser, der ikke tør ansætte dygtige udlændinge trods mangel på arbejdskraft, fordi de ikke har fået lært sproget ordentligt, eller arbejdspladsen ikke ved, om deres medarbejdere må blive måneden ud.

I hvilken verden giver dét bedst mening? Giver det ikke langt mere mening med udlændinge, der kan tale vores sprog, uddanne sig, finde og beholde et job, hjælpe børnene med lektierne og deltage aktivt i samfundet? 

Integration sikrer vores samfund
Der er i dén grad brug for at ændre strategi. Få fokus på mulighederne. De, der ligger i at se den enkelte flygtnings kompetence og evne til at bidrage. De, der ligger lige for næsen af os, hvis vi evner at se det, udlændinge kan, hvis de får den nødvendige uddannelse og redskaberne til at mestre det danske sprog. 

Det er ikke så svært.

Ordentligt dansk er forudsætningen for, at Gerda, Ada og Johannes kan få den rigtige omsorg og medicin. At overlægen kan stille diagnosen og gøre konsekvenserne forståelige.

Ordentlig dansk er forudsætningen for en vellykket integration, hvor den enkelte kan uddanne sig, finde og fastholde et job, deltage i samfundslivet og påtage sig samfundsansvar.

Og integration er – om vi vil det eller ej – forudsætningen for at sikre det velfærdssamfund, som er vores varemærke.

Dét ønsker jeg, at man har fokus på i den kommende valgkamp. Muligheder. Mennesker. Ikke udgifter i et regneark.