Forældreforening: Gør op med det frie skolevalg

DEBAT: Det går ud over sammenhængskraften, når forældre vælger folkeskole efter egen social baggrund. Politikerne skal turde skabe den attraktive folkeskole, og derfor bør det frie skolevalg ophæves, mener Forældreforeningen Brug Folkeskolen.

Af Yanaba Mompremier Rymark Sankoh
Udviklingsleder og talsperson, Forældreforeningen Brug Folkeskolen

I Brug Folkeskolen ønsker vi et opgør med de opdelte skoler for at mindske segregering i landets folkeskoler.

Løsningen kan være ophævelse af det frie skolevalg.

Folkeskolen er det sted, hvor vi mødes på tværs af kulturer, traditioner og politiske ståsteder. Her møder direktørens datter fortsat taxachaufførens søn.

Vi lærer af hinanden og får øjnene op for, at livet kan leves på mange måder, og verden opfattes forskelligt. I folkeskolen oplever vores børn forskelligheden i stedet for at læse om den.

De lærer at begå sig i en hverdag fyldt med mangfoldighed, som klæder dem på til at studere og arbejde i en globaliseret verden anno 2019.

Frit skolevalg er skadeligt
Vi ønsker en folkeskole med en elevsammensætning, der afspejler skolens lokalområde – og en folkeskole, hvor eleverne har forskellige sociale baggrunde.

Med det frie skolevalg ser vi, at forældre vælger en anden skole med elever, der i højere grad kommer fra samme sociale baggrund som dem selv. Det går ud over sammenhængskraften i vores samfund.

Vi opfordrer politikerne til at være modige og afskaffe det frie skolevalg – fordi det bidrager til at skabe ulighed i vores skoler, og i Brug Folkeskolen arbejder vi for det modsatte.

At skabe en god og attraktiv folkeskole for alle er en stor og kompleks opgave. Hvis vi vil undgå opdelte skoler samt øge og fastholde forældrenes tillid til folkeskolen, kræver det særligt politisk mod. Politikerne kan for alvor hjælpe den blandede folkeskole på vej ved at ophæve det frie skolevalg.

Og hvis man som politiker er i tvivl om nødvendigheden af et opgør med de opdelte skoler, er der en række gode argumenter og metoder at hente i økonom og ph.d. Mikkel Høst Gandils forskning om, hvordan vi skaber lighed i skolesystemet.

Udsatte områder skal også have attraktive folkeskoler
Alle folkeskoler i Danmark skal være en del af løsningen med at skabe attraktive folkeskoler i alle dele af landet – også i de udsatte byområder. Vi skal løfte i flok.

Vi opfordrer til politisk fokus på folkeskoler i udsatte byområder med særligt fokus på skolernes udfordrende rammebetingelser.

Politikerne skal lytte til den viden og de erfaringer, som forældreambassadører, skoleledere og andre aktører i de udsatte byområder har, når det kommer til konsekvenserne af den opdelte skole.

Efterfølgende kan politikerne inkludere denne viden og disse erfaringer med at skabe attraktive folkeskoler i udsatte byområder i deres politiske programmer, så det skaber reel forandring for alle folkeskoler i Danmark.

Vi opfordrer politikerne til at diskutere konsekvenserne af det frie skolevalg – både i et rekrutterings- og fastholdelsesperspektiv.

Ophævelse af det frie skolevalg kan ikke stå alene. Fra vores arbejde i Brug Folkeskolen ved vi, at forældrenes årsager til at til- eller fravælge landets folkeskoler i høj grad defineres af fortællinger om folkeskolen – lokalt såvel som nationalt.

Vi opfordrer derfor politikerne til en diskursiv ændring, hvor politikerne er med til at tale folkeskolen op som en af de vigtigste dannelses- og uddannelsesinstitutioner i vores samfund – og hvor det at være del af et mangfoldigt uddannelsesmiljø er en styrke og en gave til Danmark og kan øge vores uddannelsesmæssige kapital.

Forrige artikel Konservativ: Merete Riisager svigter vores ordblinde elever Konservativ: Merete Riisager svigter vores ordblinde elever Næste artikel Fagforbund: Vores børn betaler prisen for dårligt indeklima i folkeskolen Fagforbund: Vores børn betaler prisen for dårligt indeklima i folkeskolen
Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

Her er de ekspertgrupper, Rosenkrantz-Theil overvejer at droppe

OVERBLIK: Undervisningsministeren skal tage stilling til fremtiden for 11 uafsluttede ekspertgrupper, råd og følgegrupper. Blandt andet er fremtiden for ekspertgruppen, der skal se på udfordringerne med de etnisk opdelte gymnasier, fortsat uvist. Få hele overblikket her.