Uddannelsesforbundet: Politikerne skal huske dannelse i uddannelsespolitik

Af Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

En virksomhedsleder sagde engang til mig, at hun hyrer på baggrund af folks faglige kvalifikationer – men fyrer på baggrund af deres sociale og personlige kompetencer. Faglige kvalifikationer nytter ikke, hvis man ikke kan sætte dem i spil – tænke kritisk, selvstændigt, innovativt og som medarbejder også fungere socialt og personligt.

Det er et must for både arbejdsmarkedet og for at sikre den sammenhængskraft, vi alle værdsætter ved Danmark, og som kræver kompetente, demokratiske borgere.

Tunnelsyn mod faglige kompetencer er for snævert. Den almene og personlige dannelse er lige så vigtig, hvis vi vil bevare de værdier, vi har i dag, og klæde befolkningen på til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Værn om sammenhængskraften
Vi lever i et fredeligt land med lav kriminalitet og lavt konfliktniveau. Økonomisk klarer vi os godt i konkurrence med andre lande. Vi er veluddannede, har høj beskæftigelse, stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet og et samfund med stor sammenhængskraft.

Tror politikerne, at det er vokset frem af ingenting? Groet af en snæver og instrumentel tilgang til, hvilke opgaver vores arbejdskraft skal udføre? Så tror de galt.

Ved politikerne ikke, at bredden og dybden i uddannelse har enorm betydning? At den reelle tilgængelighed af uddannelse er afgørende? Tilsyneladende ikke, for de sammenlægger og centraliserer vores uddannelsestilbud, indfører brugerbetaling og reducerer tilskud.

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Ved de ikke, at bredden og dybden i uddannelse har enorm betydning? At den reelle tilgængelighed af uddannelse er afgørende? Tilsyneladende ikke, for de sammenlægger og centraliserer vores uddannelsestilbud, indfører brugerbetaling, reducerer tilskud og mindsker adgangen til lokale uddannelsestilbud!

Det er en forfejlet strategi og totalt ødelæggende for det særlige, vi har villet her i landet, nemlig at sikre god uddannelse til børn, unge og voksne uanset social baggrund, økonomisk indtægt og bopælskommune. Landets succes og sammenhængskraft skyldes netop, at vi gennem årene har haft fokus på at skabe en veluddannet arbejdsstyrke, men også har stilet højere og sigtet efter kompetente borgere.

Ensidig kalkule bekymrer
Derfor bekymrer det mig voldsomt, at den politiske agenda i stigende grad er at tildele den enkelte uddannelse i knappe mængder. Rationalet er, at uddannelse er dyrt, og at borgerne hurtigst muligt skal gennem maskinen og spyttes ud som produktiv arbejdskraft.

Det er en dårlig og kortsigtet strategi! Fokus på omkostningen er fornuftigt nok – men måden, man opgør omkostningen på, er dybt utilstrækkelig. Den tager ikke alle relevante parametre med – kun de kortsigtede og snævert arbejdsmarkedsrettede. Og dét bliver simpelthen en kalkule foretaget med klap for øjet.

Dét blik er alt for instrumentelt. Det underkender helt værdien af de (tilsyneladende) blødere mål med uddannelse – det, som ikke er strengt fagligt, men dannende. Det, som lærer vores børn, unge og voksne at se sig selv i et samfundsperspektiv.

Det, der derigennem lærer dem at tænke selv, stille kritiske spørgsmål og løse uforudsete udfordringer – også uden at læreren, chefen eller en offentlig myndighed hele tiden skal forklare, hvad de SÅ skal gøre.