Erhvervsskolernes valgønske: Livslang uddannelse til alle danskere

DEBAT: Ambitiøse politikere skal udnytte valgkampen til at fremlægge visioner for et uddannelsessystem, der er sammenhængende og fleksibelt nok til, at danskerne kan få adgang til grund-, videre- og efteruddannelse hele livet, skriver Lars Kunov.

Af Lars Kunov
Direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

I 2018 fik vi flere politiske aftaler, som især kom erhvervsuddannelserne til gode. Det var vigtige tiltag i arbejdet for at få flere til at vælge dem på den korte bane.

Vi har dog fortsat to brændende ønsker til de politikere, der snart skal i valgkamp, og ikke mindst til dem, der efterfølgende skal danne en ny regering. Begge ønsker kræver, at politikerne er parate til at tage visionsbrillerne på og tænke sig godt om.

Det første ønske er nedsættelse af en ungdomsuddannelseskommission, som med udgangspunkt i de unge og samfundets behov nytænker det eksisterende søjleopdelte system. Det vil kræve en grundig debat at gøre op med traditioner og etablerede institutioner, men det er nødvendigt for at sikre det bedst mulige afsæt for fremtidens arbejdskraft. Lige før jul uddybede DEG's to formænd for henholdsvis bestyrelser og ledere, Kim Simonsen og Ole Heinager, disse tanker i et indlæg i Altinget.

Sammenhæng i hele uddannelsessystemet
Det andet ønske handler om alle danskeres uddannelse, for det drejer sig om behovet for, at både den enkelte og virksomhederne har adgang til relevant grund-, videre- og efteruddannelse. Her savner vi lige nu ambitioner fra politikernes side, og et folketingsvalg er en kærkommen anledning til at vise, at man som politiker ser ud over den næste valgperiode.

Der har været gjort forskellige forsøg på at sætte dele af systemet på dagsordenen, men der er brug for en ambitiøs politisk strategi for livslang uddannelse, som sikrer sammenhæng mellem al offentligt finansieret uddannelse. Ingen forventer, at der bliver mindre behov for, at vi dygtiggør os hele livet fremover, uanset jobfunktioner og uddannelsesniveau.

Den formelle grunduddannelse i form af folkeskole, ungdomsuddannelse, faglært uddannelse og en kort eller længere videregående uddannelse skal naturligvis fortsat udvikles og være tilgængelig, men det samme gælder alle former for efter- og videreuddannelse for alle hele livet. Her efterlyser vi en politisk strategi, der både skaber sammenhæng og er fleksibel.

I dag oplever mange, at uddannelse undervejs i arbejdslivet enten er dyrt eller besværligt, når de først har forladt det formelle system. Og det kan vise sig uhyre vanskeligt at stå på uddannelsestoget igen.

Spændende tanker om uddannelsesklippekort
Lige før jul kunne uddannelsesminister Tommy Ahlers præsentere en bred politisk aftale for de lange videregående uddannelser, som styrker fleksibiliteten, så man for eksempel som universitetsbachelor kan vente op til tre år med at tage sin kandidatuddannelse.

Virksomhederne kan få glæde af bachelorens arbejdskraft og kompetencer, ligesom han eller hun får relevant erhvervserfaring, som kan bruges ved fortsættelsen på kandidatuddannelsen. Den type fleksibilitet vil vi gerne se mere af i hele uddannelsessystemet til gavn for alle involverede.

Kasper Palm fra Dansk Metal foreslog for nylig i Altinget, at alle danskere blev udstyret med et personligt uddannelsesklippekort, så den enkelte blev udstyret med fem års videregående uddannelse og fem års SU. Det skulle kunne bruges, når man har lyst og behov for at tage mere uddannelse. Det er én model, som kunne være spændende at tænke videre over, ligesom der garanteret findes mange andre måder at skrue en gennemtænkt løsning sammen på.

Det afgørende er, at politikerne har lysten og modet til at tage fat på at sikre, at uddannelse bliver tilgængelig for alle hele livet uden at blive bremset af økonomi eller komplicerede adgangskrav.

Forrige artikel Professionshøjskoler: Vi kan uddanne flere sygeplejersker, hvis regeringen vil Professionshøjskoler: Vi kan uddanne flere sygeplejersker, hvis regeringen vil Næste artikel Dansk Metal: Dygtige it-elever havner i skolepraktik Dansk Metal: Dygtige it-elever havner i skolepraktik
Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

LAND OG BY: De danske kommuner sidder på et stort antal bygninger og kommer dermed til at spille en væsentlig rolle, hvis målet om 70 procents CO2-reduktion skal nås. Men her hører den simple logik også op. For det bliver dyrt for statskassen, hvis kommunerne skal bo og bygge grønt.