VUC-formand til politikere: Forkert retning at spare på uddannelse

DEBAT: De systematiske besparelser på uddannelse har konsekvenser, som langtfra står mål med gevinsten. Omprioriteringsbidraget er med til at svække vores fælles fundament for vækst, sammenhæng og udvikling, skriver Pernille Brøndum fra Danske HF & VUC.

Af Pernille Brøndum
Formand, Danske HF & VUC

Alarmerende nedprioritering af uddannelse. Besparelser koster på nærheden. Fortsatte besparelser vil ramme unge og voksne i udkantskommunerne. Politikerne brandslukker i stedet for nødvendige langsigtede løsninger.

Overskrifterne på de tidligere debatindlæg i Altingets serie om konsekvenserne af omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet sender et meget tydeligt signal til politikerne: Stop besparelserne på uddannelsesområdet nu, konsekvenserne for både samfundet og den enkelte står ikke mål med gevinsten.

I er gået for langt.

Hvis man ser på min sektor, VUC-sektoren, har man alene fra 2016 – 2019 skullet spare 1,6 milliarder kroner. De 600 millioner kroner skyldes det årlige omprioriteringsbidrag på to procent. Den resterende milliard en række andre besparelser, hvoraf en del er besluttet med brede politiske forlig. 

Uddannelse hæmmes af besparelser
Hos VUC kommer vores kursister ofte med mange forskellige baggrunde og erfaringer, og nogle skal først genfinde troen på sig selv i en undervisningssituation.

Det er netop VUC’s styrke at tage udgangspunkt i den enkelte og understøtte den enkeltes udvikling så meget som muligt. Et udgangspunkt, der kræver tid til dialog, feedback og til at opbygge relationer med vores kursister.  

Det er en opgave, der ikke rimer så godt på færre steder i landet, man kan uddanne sig, mange i samme klasse, få undervisningstimer, mindre tid til den enkelte etcetera.

At en god relation mellem lærer og elever er afgørende, fremhæves også i Altingets debatserie af blandt andet en gymnasierektor.  

Samlet sektor slår alarm
Alle, der arbejder for offentlige midler, har selvsagt et ansvar for at bruge pengene bedst muligt til samfundets bedste og gøre opmærksom på hindringer for at kunne lykkes med dette.

Det er også derfor, en samlet uddannelsessektor igen og igen forsøger at råbe politikerne op med det enkle budskab: Stop besparelserne på uddannelse nu. 

Uddannede, kompetente, oplyste og alment dannede mennesker er Danmarks vigtigst råstof. Et råstof, som forædles med uddannelse. Det foregår i Danmark med et fint net af en række forskellige institutioner, der samlet gør os i stand til at uddanne og efteruddanne næsten alle − uanset hvem du er, hvor du bor og ønsket niveau for uddannelse.  

Hos VUC er vi for eksempel ved at geare os til at spille en større rolle inden for efter- og videreuddannelse og samarbejde med virksomheder om kompetenceudvikling af folk i arbejde.

Tilbud, der passer med de behov, arbejdsmarkedet efterlyser, efterhånden som virksomheden udvikler sig. Det er bare ét eksempel på, at kvalitetsuddannelser til alle og adgang til læring hele livet er en fornuftig investering − ikke en udgift.

Derfor er det kort sagt den forkerte vej, politikerne vælger, når de fortsætter med at forringe og beskadige vores uddannelsestilbud. 

Veje til uddannelse eller biler
Apropos veje og politiske prioriteringer, så minder jeg lige om regeringen og DF’s udspil til en infrastrukturplan på 112 milliarder kroner.

Hvis man leder efter 1,6 milliarder kroner i den plan, så svarer de samlede besparelser på VUC-sektorens uddannelsestilbud til prisen på den unødvendige omfartsvej ved Mariager og den kraftigt kritiserede Billundbane.  

Det kunne være interessant at regne videre på, hvor mange motorvejsstrækninger eller ekstra Limfjordsforbindelser, der svarer til de samlede besparelser på uddannelsessektoren.

Tænk, hvis der var lige så mange stemmer i at sikre gode veje til uddannelse for alle, som der er i veje til biler.

Forrige artikel Danske Gymnasier: Smertegrænsen for besparelser er nået Danske Gymnasier: Smertegrænsen for besparelser er nået Næste artikel Aktører: Forudsætningen for velfærd begynder i folkeskolen Aktører: Forudsætningen for velfærd begynder i folkeskolen
De brune gymnasier bliver brunere og brunere

De brune gymnasier bliver brunere og brunere

SKÆVT: Når andelen af elever med etnisk baggrund stiger, falder det samlede elevtal på en række gymnasier. Det kan koste gymnasierne livet og kaste en klar integrationssucces over styr, lyder det fra flere gymnasierektorer, der opfordrer til politisk handling.