Gymnasielærerne: Politikerne udhuler kvaliteten i gymnasiet

DEBAT: Uddannelse er et af de stærkeste våben i kampen for at sikre social mobilitet og lighed i et demokratisk dansk velfærdssamfund. Men nedskæringerne giver forringelser, som i en ond spiral hæmmer kvaliteten og muligheden for at tage sig af den enkelte elev, skriver Tomas Kepler.

Af Tomas Kepler
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Næsten hver tredje af landets gymnasielærere kan i mindre grad eller slet ikke levere en undervisning, de selv kan stå inde for.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af gymnasielærere fra alle gymnasiale uddannelser.

Undersøgelsen belyser lærernes vurderinger af, hvilke konsekvenser gymnasiebesparelserne på 1,73 milliarder kroner fra 2016 til 2019 har for især eleverne.

En ond spiral
Det opsigtsvækkende og alarmerende resultat begrunder lærerne blandt andet med, at der ikke længere er tid til at forberede en undervisning, der kan tilpasses den enkelte elevs forudsætninger og behov, og som kan hjælpe eleven videre i sin udvikling.

Besparelserne betyder, at der bliver færre lærere på skolerne – alene i år er der fyret 300 lærere – og de, der er tilbage, får flere hold, flere elever og oplever et voldsomt stigende arbejdspres og øget stress.

Det er en ond spiral, som hæmmer kvaliteten og lærernes muligheder for at tage sig af den enkelte elev i undervisningen.

En lærer siger meget rammende i undersøgelsen, at ”der er skåret ind i benet – ikke til benet”.

Samme billede tegner sig, når lærerne bliver bedt om at vurdere, om de kan give eleverne den feedback, de har brug for. Her siger 64 procent, at det kun kan lade sig gøre i mindre grad eller slet ikke.

Det er dybt bekymrende, fordi det var et stærkt politisk ønske i den seneste gymnasiereform, at der skulle være tid og plads til et tættere samspil mellem lærer og elev om tilbagemeldinger på skriftlige opgaver og præstationer i undervisningen.

Denne del er gået fløjten med de markante besparelser i sektoren.

Gymnasiets almendannende formål under pres
Også når det gælder gymnasiets almendannende formål, peger hele 51 procent af lærerne på, at det i mindre grad eller slet ikke er muligt at vægte almendannelsen i undervisningen i samme omfang som tidligere.

Det drejer sig blandt andet om, at der er færre almendannende aktiviteter ud af huset, og at lærerne ikke har den fornødne tid til for eksempel at inddrage den enkelte elev i samtaler om aktuelle emner og problemstillinger i samfundet, som fagene kan perspektiveres til. 

Alt i alt er det et dystert billede af gymnasieuddannelser med fald i kvaliteten, som GL’s undersøgelse viser.

De massive besparelser siden 2016 har sat sig dybe og alvorlige spor, og det er uudholdeligt at tænke på, at regeringen agter at videreføre besparelserne med to procent om året frem til 2022.

Frygt for samling af uddannelser
Uddannelse er en langsigtet investering, som giver den enkelte borger sikkerhed for kvalitetstilbud uanset baggrund. Derfor er uddannelse et af de stærkeste våben i kampen for at sikre social mobilitet og lighed i et demokratisk dansk velfærdssamfund. Det har der hidtil været konsensus om i den førte uddannelsespolitik.

Men med fortsatte uddannelsesbesparelser og yderligere kvalitetsforringelser udhuler politikerne den enkelte borgers muligheder for at få den støtte og hjælp, der skal til for at komme videre i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet eller i livet generelt.

I den aktuelle situation kunne jeg frygte, at det politiske svar på den selvskabte brændende platform er at kaste alt op i luften for at se, om stumperne kan samles i en ny organisering af hele uddannelsessystemet.

Måske ved fælles ungdomsuddannelser med udviskede profiler under samme tag, flere fusioner eller andet i den dur.

Men det vil jeg kraftigt advare mod.

De gymnasiale uddannelser har forskellige formål og profiler med hver deres specialiserede styrker og kvaliteter. De er alle hårdt ramt af nedskæringerne, men løsningen er ikke at nyorientere sig mod uigennemtænkte og letkøbte eksperimenter.

Vi skal have sat en effektiv stopper for nedskæringer, genoprettet investeringer i kvalitetsuddannelser og bremset ”smarte” hovsaløsninger.

Det er afgørende at holde sig for øje på tærskelen til et snarligt folketingsvalg.

Forrige artikel VUC-rektor: Uligheden i adgang til uddannelse vil vokse VUC-rektor: Uligheden i adgang til uddannelse vil vokse Næste artikel Venstre: Afstand må ikke være en hindring for uddannelse Venstre: Afstand må ikke være en hindring for uddannelse