Bliv abonnent
Annonce
Jacob Mark
svarer
Pernille Rosenkrantz-Theil

Hvilke omkostninger er der ved at sænke klasseloftet i grundskolens klasser?


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Børne- og Undervisningsudvalget, Spørgsmål 418

I ministerens besvarelse af BUU alm. del – spørgsmål nr. 377 af den 12. august 2021 er der lavet en beregning for omkostningen ved at sænke klasseloftet i grundskolens klasser under forudsætning af, at der fortsat vil kunne gives dispensation til større klasser. Vil ministeren oversende en beregning af meromkostningen ved at fjerne dispensationsmuligheden og en vurdering af konsekvenserne herved?

Svar fra mandag den 30. august 2021
Det vil koste kommunale meromkostninger på 55, 61 og 65 millioner kroner årligt

Muligheden for i særlige tilfælde at tillade et højere elevtal i klasserne betyder, at en skole ikke behøver at oprette en ny klasse, hvis der i løbet af skoleåret kommer en ny elev til en klasse, der har det maksimale antal elever i forvejen. En konsekvens ved at fjerne kommunalbestyrelsens dispensationsmuligheden vil således være, at skolernes fleksibilitet reduceres, hvilket kan betyde, at en skole bliver nødt til at oprette nye klasser, hvis der i løbet af skoleåret kommer nye elever.

Med udgangspunkt i BUU alm. del – spm. 377 beregnes meromkostningen forbundet med at fjerne kommunalbestyrelsens mulighed for i særlige tilfælde at godkende et højere antal elever pr. klasse end hhv. 24, 25 og 26.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets data for klassestørrelser oversteg ca. en pct. af klasserne i skoleåret 2019/2020 klasseloftet på 28 elever. Beregningen tager derfor afsæt i, at kommunalbestyrelsen også med et ændret klasseloft vil give dispensation i ca. en pct. af tilfældene, og at kommunerne vil skulle kompenseres for omkostningerne forbundet med etablering af de ekstra klasser, såfremt dispensationsmuligheden afskaffes. En afskaffelse af kommunalbestyrelsens dispensationsmulighed vurderes på den baggrund og med betydelig usikkerhed at medføre varige kommunale meromkostninger på 55, 61 og 65 mio. kr. årligt efter fuld indfasning.

Et skøn over den årlige meromkostning under en indfasningsperiode på 10 år fremgår af tabel 1. Beløbene i tabel 1 skal ses i tillæg til de direkte udgifter ved at sænke klasseloftet til hhv. 24, 25 og 26, jf. svar på spørgsmål 377 af 12. august 2021.

Tabel 1 Anslåede kommunale meromkostninger forbundet med fjernelse af dispensationsmuligheden for klasseloft Mio. kr., klassetrin elever elever År 1 5 Anm.: Beregningerne baserer sig på de kommunale omkostninger forbundet med de nugældende minimumstimetal i bh.kl. til 9. kl. samt elevtallene i folkeskolen for skoleåret 2019/2020. Det bemærkes, at klasser med flere end 35 elever efter sædvanlig praksis er frasorteret, da data med sådanne klassestørrelser betragtes som potentielt fejlbehæftede. For hver skoleafdeling er antallet af elever pr. klassetrin og antallet af klasser pr. klassetrin opgjort. Herfra beregnes antal elever pr. klasse, og det fremgår, om skolen for hvert klassetrin kan overholde klasseloftet eller har behov for at oprette en eller flere klasser på det aktuelle klassetrin. Antallet af nye klasser er beregnet pr. folkeskoleafdeling.

Kilde: Danmarks Statistiks elevregister og Børne- og Undervisningsministeriets egne beregninger.

I beregningen er det antaget, at der under indfasningsperioden er samme elevtal i folkeskolen og en konstant fordeling på klassetrin, som i de seneste tal fra skoleåret 2019/2020. Elevtallet vil dog de næste 10 år afhænge af flere faktorer, herunder antallet af børn i den undervisningspligtige alder og de generelle bevægelser til og fra folkeskoler, privat- og friskoler og efterskoler. Der tages derfor forbehold for disse faktorer. Ud over klasserne fordelt på børnehaveklasse til 9. klasse, er der et antal elever i ikke-årgangsopdelte klasser 1 , som med væsentlig usikkerhed vurderes at medføre yderligere varige omkostninger på omtrent 4 mio. kr. årligt for et klasseloft på 24, 25 og 26 elever. 10. klasse er ikke omfattet af regler om, hvor mange elever der må være i klassen og er derfor ikke omfattet af beregningen.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at vurdere anlægsomkostningerne forbundet med etablering af klasselokaler og tilpasning af øvrige elevfaciliteter. Anlægsbehovet er derfor ikke indeholdt i omkostningsestimatet.

1 På små skoler og små afdelinger af skoler, jf. folkeskolelovens § 55, stk. 1, 2. pkt., kan en klasse omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 25, stk. 1. her vil klasserne omfatte elever på flere klassetrin, som undervises sammen i den overvejende del af undervisningen. Dette betegnes som ikke-årgangsopdelte klasser.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026