CARE: Dansk politik har globale konsekvenser

Af Alexander Ege
Politisk koordinator for CARE Danmark 

Siden mit seneste debatindlæg er vi blevet præsenteret for et finanslovsforslag, der med al tydelighed viser den vejbane, Danmark er ved at vælge, når det kommer til klima og energi.

Regeringen dropper overhalingsbanen
Regeringen reducerer farten og trækker ind i slæbesporet i et år, hvor alle andre lande kappes om at komme ud i overhalingsbanen. Men regeringen vil gerne lade, som om at det ikke betyder noget for farten, at den vælger slæbesporet.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) bliver ved med at sige, at Danmarks slækkede ambitionsniveau i bund og grund ikke betyder noget for chancerne for at få en ambitiøs klimaaftale i Paris til december.

Og udenrigsminister Kristian Jensen (V) får det nærmest til at lyde, som om regeringen vil opprioritere Danmarks internationale indsats, samtidig med at han præsenterer den største besparelse på udviklingsbistanden i nyere tid.

Et meget dårligt signal
Men det HAR konsekvenser. 1. januar i år fik verdens fattigste lande at vide, at Danmark ville bidrage med 500 millioner danske kroner i klimafinansiering. Det skulle ske som støtte til, at udviklingslande kan omstille deres energi til mere CO2-venlige former samt støtte til at tilpasse sig de klimaforandringer, verdens fattigste befolkninger allerede oplever i dag. 

Regeringen reducerer farten og trækker ind i slæbesporet i et år, hvor alle andre lande kappes om at komme ud i overhalingsbanen. 

Alexander Ege
Politisk koordinator for CARE Danmark

Nu får de så at vide, at der faktisk kun er 400 millioner til dem i år. Og næste år 300 millioner.

Her omkring en måned før Paris, hvor verden skal gøre sidste store forsøg på at få en global klimaaftale, er det et meget vigtigt signal. Og et meget dårligt signal.

For udviklingslandene har gjort det klart før COP21, at de ønsker vished om, at der er finansiering til de massive samfundsmæssige ændringer, de står over for.

Her hjælper Danmarks reduktioner ikke. Slet ikke hvis andre udviklede lande følger Danmarks eksempel og reducerer i deres klimafinansiering. For så kommer vi længere væk fra en global aftale.

Lad som om, at Danmark ikke eksisterer
Vi, der har fulgt klimaforhandlingerne i lang tid, skal til at vende os til en ny tid. Et nyt paradigme.

Vi har længe været vant til at kunne bruge Danmark som et eksempel på, at man godt kan, og at der er rige lande, der rent faktisk vil. 

Nu skal vi i bedste fald lade, som om at Danmark ikke eksisterer. Eller i værste fald aktivt advare mod at gøre som i Danmark.