Institut for Menneskerettigheder: God udviklingspolitisk strategi - dog med smuttere

Af Eva Grambye
Vicedirektør, Internationalt område, Institut for Menneskerettigheder

Det var en succes, da udenrigsminister Kristian Jensen (V) præsenterede sit udkast til Danmarks udviklingspolitiske strategi på Folkemødet sidste weekend.

Solen bragede ned over Allinge, teltet var bugnende fuldt, og panelet, som kommenterede på udkastet, var langt hen ad vejen enige. Alt er godt og dog…

Elefanten i rummet (eller i dette tilfælde teltet) var finansieringen af alle de gode ambitioner. Ministeren forsøgte at skubbe den store elefant ud ved at kalde udkastet en strategi for indsatsen og ikke en økonomisk prioritering.

Prioriteringerne er gode, men vi vil gerne påpege nogle smuttere.

Eva Grambye
Vicedirektør, Internationalt område, Institut for Menneskerettigheder

Men vi melder os naturligvis i koret af mennesker, som gerne ser, at finansieringen en dag vil stå mål med ambitionerne. Vi får se, hvordan det går til finanslovsforhandlingerne til efteråret. Mens vi venter, er her ros og lidt ris til Kristians Jensens udkast.

Verdensmål og menneskerettigheder
Menneskerettighederne og FN's 17 mål for bæredygtig udvikling har fået centrale roller i udkastet, og det er vi utroligt glade for. Derfor vil vi også gøre ministeren opmærksom på sammenhængen mellem menneskerettighederne og verdensmålene.

Bæredygtig udvikling handler om grønne løsninger, men det handler også om, at alle skal have lige muligheder, og det er kernen i menneskerettighederne.

På Institut for Menneskerettigheder har vi arbejdet på at sammenholde verdensmålene med de internationale menneskerettigheder, inklusive arbejdstagerrettigheder. Og langt størstedelen af de 17 mål og 169 delmål kan linkes direkte til en eller flere af disse rettigheder.

Det betyder, at menneskerettighederne kan bruges som en del af det lovmæssige grundlag for at leve op til verdensmålene og som praktisk vejledning til at udforme de strategier og planer, der skal føre os til målene.

Vi ved, at menneskerettigheder kan have en positiv indvirkning på landes økonomiske vækst, for sunde og veluddannede befolkninger, lige muligheder for alle og effektive offentlige institutioner bidrager til højere økonomisk vækst.

Menneskerettighedsbaseret tilgang
Ministeren skriver også, at Danmark fortsat vil "anvende en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling". Det vil vi også rose for. Danmark har allerede et solidt fundament og udgangspunkt for at benytte en rettighedsbaseret tilgang til at understøtte implementeringen af verdensmålene.

Vi ved, at en rettighedsbaseret tilgang er med til at sikre, at de svage borgere får adgang til essentielle ydelser inden for eksempelvis sundhed, vand, sanitet og uddannelse, og at den styrker medborgerskab. Mange eksempler viser, at rettighedsbaseret udvikling bidrager til positive og varige forandringer.

Vi har på Institut for Menneskerettigheder gode erfaringer med en rettighedsbaseret tilgang. Efter vi begyndte at samarbejde med Nigers politi om undervisning i menneskerettigheder, faldt antallet af politi-overgreb på befolkningen. Det har øget tilliden til politiet, og det betyder blandt andet, at befolkningen går til politiet med information om terrorister som Boko Haram. Niger står ikke alene. Mange eksempler fra andre organisationer viser, at rettighedsbaseret udvikling bidrager til positive og varige forandringer.

Flere private investeringer
Kristian Jensen lægger i sit udkast op til, at Danmark skal arbejde for at lokke flere private virksomheder ind i kampen for at levere på verdensmålene. En del af virksomhedernes rolle er af finansiel karakter, men nok så vigtigt er ansvarlig virksomhedsadfærd, der hindrer korruption, miljøødelæggelser, arbejdsulykker og skatteunddragelse. Gevinsten ved ansvarlig virksomhedsadfærd er ved at gå op for både regeringer og virksomheder.

Danske virksomheder er godt med. Institut for Menneskerettigheder oplever, at vores viden om ansvarlig virksomhedsadfærd efterspørges af store virksomheder som Nestlé, Mærsk og Shell og talrige regeringer som USA, Kenya, Japan, Chile og senest Mexico. Danmark kan eksportere viden om, hvordan ansvarlig virksomhedsadfærd forankres i landenes rammevilkår og ikke kun hos virksomhederne.

Det kræver, at målgruppen for CSR-arbejdet i Danmarks udviklingsstrategi i langt højere grad bliver regeringerne. Vi er enige med ministeren i, at virksomhederne skal spille en finansiel rolle, men vi skal også have regeringerne med. De skal også have en business case.

Et par smuttere
Kristian Jensen har valgt i udkastet at "prioritere et antal mål" blandt de 17 verdensmål.

Prioriteringerne er gode, men vi vil gerne påpege nogle smuttere. Verdensmål nummer ti om at mindske uligheden er i vores øjne central for udviklingspolitikken. Men ikke desto mindre er målet ikke en del af de verdensmål, som ministeren lægger op til, at Danmark prioriterer.

Det undrer os også, at ministeren ikke prioriterer verdensmål nummer 13 om at bekæmpe klimaforandringerne i indsatsen i de "fattige, skrøbelige lande" eller sågar de "fattige, stabile lande". Ifølge udkastet er mål 13 kun en del af indsatsen i "transitions- og vækstøkonomier" og en del af de "danske mærkesager".

Klimaforandringerne er dog ofte årsag til konflikter og menneskerettighedskrænkelser. Klima handler ikke kun om at sælge grønne løsninger, klimaforandringerne skaber også migration, og med ministerens fokus på migration kan det undre, at mål 13 ikke nævnes her.

Stort potentiale i Latinamerika
Udviklingspolitik handler naturligvis om at støtte verdens fattigste lande. Men i en verden, hvor 70 procent af de fattigste bor uden for de fattigste lande, må Danmarks udviklingssamarbejde også bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling i mellemindkomstlandene.

Udenrigsministeren kalder dem i udkastet "transitions- og vækstøkonomier". De har ikke brug for vores penge, men for vores viden, vores teknologi og vores sociale model. Den udviklingspolitiske strategi skal sikre, at vi kan imødekomme den efterspørgsel.

Og her vil vi gerne pege på Latinamerika som en verdensdel, hvor der er stort potentiale og værdifællesskab. Kristian Jensen nævner Brasilien, Colombia og Mexico, men dertil kunne man tilføje Chile og Argentina.

Institut for Menneskerettigheder deltager i et forskningsprojekt, der viser, at EU og de latinamerikanske lande ofte stemmer sammen i FN’s Menneskerettighedsråd, men alligevel samarbejder EU og Latinamerika sjældent i Rådet. Der ligger her et uudnyttet potentiale for at fremme demokrati og menneskerettigheder.

Derfor opfordrer vi Kristian Jensen til fortsat at kæmpe for, at Danmark får en plads i FN’s Menneskerettighedsråd, hvor vi skal samarbejde med de lande, vi deler værdier med.