3F: Støt den uafhængige israelske fagbevægelse

Af Jonas Devantier
International rådgiver, 3F. 

Hatem Abu Ziadeh er 44 år gammel. Han er palæstinenser og har arbejdet 17 år på Tzarfati Garage, et bilværksted i den israelske bosættelse Mishor Adumim uden for Jerusalem.

En palæstinenser, der bliver anklaget for en alvorlig forbrydelse, er umiddelbart en trussel mod Israels sikkerhed. Dette er en form for institutionaliseret racisme på det israelske arbejdsmarked.

Jonas Devantier
International rådgiver, 3F

I lighed med flertallet af israelske arbejdspladser er ejeren af Tzarfati Garage ikke parat til at give sine palæstinensiske ansatte lovpligtige sociale ydelser og ordentlige lønninger.

De fleste palæstinensere, der arbejder i Israel, betales med lønninger, der ligger langt under den israelske mindsteløn på omkring 7000 danske kroner om måneden. En dag besluttede Abu Ziadehs kollegaer at vælge ham til deres tillidsrepræsentant for at forhandle bedre arbejdsvilkår.

Bilværkstedets ejere fyrede umiddelbart efter Abu Ziadeh, men efter at han fik hjælp af den israelske uafhængige fagforening WAC-Maan, besluttede Arbejdsretten i Jerusalem, at ejeren måtte annullere afskedigelsen og fortsætte forhandlingerne med de ansatte. Det var en stor succes, der gav de ansatte håb.

Men det israelske arbejdsmarked ligner ikke vores, og det er svært for palæstinensiske arbejdere at få deres ret. For eksempel er det største og helt dominerende israelske fagforbund Histadrut en udtalt zionistisk organisation, der fokuserer på jødiske israelere på bekostning af palæstinensere.

Dagen efter Arbejdsrettens beslutning indgav værkstedets ejer en klage mod Abu Ziadeh til israelsk politi. Ejeren sagde, at han var en sikkerhedsrisiko og hævdede, at han havde beskadiget et af den israelske armés køretøjer, der var indleveret til værkstedet.

Det var tydeligt, at Abu Ziadeh blev en sikkerhedstrussel i det øjeblik, han blev valgt til tillidsrepræsentant. Som en følge af klagen blev også Abu Ziadehs tilladelse til at arbejde i den israelske bosættelse suspenderet. Hans håb står nu til WAC-Maan, der prøver at skabe international opmærksomhed om sagen. 

Institutionaliseret racisme
For nogle uger siden omkom ejeren af et israelsk byggefirma, efter han var faldet i døden fra et stillads på en byggeplads.

I lang tid betegnedes hændelsen som et arbejdspladsuheld. Men så opdagede israelsk politi, at kablet, han var bundet til, var blevet skåret af.

Det var tydeligt, at manden var blevet myrdet. Men tingene tog en anden drejning, da politiet opdagede, at arbejderne på byggepladsen var palæstinensere fra Vestbredden. Så var der ikke mere tale om mord, men terrorisme.

Sådan ser det ud i Israel. En palæstinenser, der bliver anklaget for en alvorlig forbrydelse, er umiddelbart en trussel mod Israels sikkerhed. Dette er en form for institutionaliseret racisme på det israelske arbejdsmarked. 

Israel har et enormt behov for arbejdskraft. Der er mange, der skal hjælpe til med at bygge bosættelserne og lave det farlige arbejde på Israels mange byggearbejdspladser til lave lønninger. Til dette er der brug for palæstinensere fra Vestbredden, der flygter fra en håbløs økonomisk situation med katastrofal arbejdsløshed og stor fattigdom.

På samme tid er parterne på det israelske arbejdsmarked ikke interesserede i at stimulere økonomisk vækst, hverken for palæstinensere på Vestbredden eller palæstinensere i Israel.

Denne type politik bidrager til at gøre palæstinensere til andenklasses-borgere og økonomiske flygtninge i deres eget land. Der er ikke mange israelere, der er villige til at gøre noget for at ændre på dette forhold. Derfor er det vigtigt, at vi støtter den uafhængige israelske fagbevægelse i organiseringsarbejdet for palæstinensere.