ADRA: Dansk bistand skal skabe tillid – ikke modstand

Af Lehnart Falk
Generalsekretær i ADRA Danmark

Den 19. august beskrev handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i en kronik i Berlingske, hvordan Danmark ved at føre en decideret aktivistisk (og fortsat generøs) udviklingspolitik kan blive ved med at øve indflydelse og kæmpe for fundamentale rettigheder.

I Danidas civilsamfundspolitik bruges ordet ”vagthund” [i relation til dårlig regeringsførelse]. Den slags sprogbrug opfatter jeg som mere konfronterende end tillidsskabende.

Lehnart Falk
Generalsekretær, ADRA Danmark

Ministeren kalder det ligefrem en global værdikamp og fremhæver i kronikken fem områder, som han anser for særligt vigtige – nemlig kritisk dialog, værdieksport af danske virksomheder, folkelig forankring, dansk indflydelse i det internationale samfund, og at humanitære organisationer skal stå i front for udviklingssamarbejde og nødhjælp.

Der er al mulig grund til at hilse Mogens Jensens udmelding velkommen. Det er skønt, at ministeren fremhæver den folkelige forankring i bistanden og de humanitære organisationers betydning – og at han understreger rettigheders betydning for dansk udviklingssamarbejde. Og vores fokus på svage og sårbare mennesker.

Alligevel er der en eftertanke, der melder sig: hvordan er det egentlig, vi forstår begreber som ”værdikamp”, ”kritisk dialog”, ”rettigheder” eller ”værdieksport”? Ifølge Mogens Jensen skal vi ”vælge side og kampe”. Vi skal være fokuserede – og måske gerne lidt rå. Og hvordan gør vi så det? Med hvilke metoder er det, vi kæmper de udvalgte kampe?

Konfronterende tilgang er unødig 
I et møde med Udenrigsministeriet sidste år fortalte jeg, at det nationale organ for censur i et afrikansk land har været efter ADRA et par gange. Svaret kom prompte: ”Så er I på den rigtige vej”. Som om succeskriteriet er at skabe modstand! I Danidas civilsamfundspolitik bruges ordet ”vagthund” [i relation til dårlig regeringsførelse]. Den slags sprogbrug opfatter jeg som mere konfronterende end tillidsskabende.

Jeg kan blive bekymret for, om vi i vores danske iver for at deltage i den globale værdikamp bliver for ensidige og unødigt konfronterende i vores tilgang til fortalervirksomhed. At vi kommer til at opfatte fortalervirksomhed som noget, der udelukkende foregår på politiske beslutningsniveauer – og helst skal være bidsk, stort og larmende. Måske også fordi Danida i sin civilsamfundsstrategi nævner koordinerede kampagner, og at fortalervirksomheden ikke nødvendigvis skal føre til et bestemt resultat.

Udgangspunkt i borgerne
I ADRA Danmark har vi defineret fire forskellige måder at udføre fortalervirksomhed på. Den ovennævnte er kun én af dem. En anden – vores egen favorit - er, hvad vi kalder ”medborger-centreret fortalervirksomhed”. Den tager udgangspunkt i, at de fattige og sårbare mennesker, som vi arbejder med, definerer deres egne problemer og løsninger. Det er en ganske anerkendt metode inden for rettighedsbaseret udvikling.

For eksempel arbejder vi i afsides egne i Uganda, hvor det kan være ganske konkrete problemer som kvægtyveri eller mangel på offentlig service, som indbyggerne først nævner. Vores opgave er at facilitere samtalen omkring disse problemer, så indbyggerne for eksempel går i dialog med de lokale myndigheder. Men det går også den anden vej. Det er nemlig ikke sikkert, at embedsmændene har tilstrækkelige ressourcer, procedurer eller metoder til rådighed.

Dermed ligger der måske en konkret uddannelsesmæssig opgave for os – eller at skabe tillid mellem det offentlige og befolkningen. Medborgerorienteret fortalervirksomhed er altså baseret på lokalt forankrede behov og kapacitetsopbygning af borgerne, men retter sig mod det offentlige.

Det interessante er, at rettighedsspørgsmål – for eksempel korruption, ret til sundhed, uddannelse eller kvinderettigheder – altid bliver inddraget på et eller andet tidspunkt i processen – af borgerne selv. Det giver en indgang til at arbejde med værdier – og varige forandringer.

I Malawi har ADRA Danmark et samarbejde med visse dele af regeringen og civilsamfundet om at bekæmpe korruption via nationale, elektroniske medier. Det ugentlige TV-program, som er baseret på indbyggernes egne problemer, samler millioner af seere – og sætter gang i debatten ude i landsbyerne, og vi ved positivt, at politikere lytter. Vi vurderer, at denne form for samarbejde og partnerskab er mere effektivt end hardcore konfrontation med regeringen.

Tillid er værd at eksportere
Vi kan i ADRA konstatere, at en tillidsskabende og medborgerorienteret tilgang både skaber resultater og øger forståelsen for de universelle rettigheder, som Danmark gerne vil være bannerfører for.

Den form for fortalervirksomhed er et langt, sejt træk, som ikke skaber de store overskrifter – og den er som sagt kun én mulighed ud af flere. Til gengæld er den solidarisk, inddragende og i sin grund forankret i indbyggernes rettigheder - eller mangel på samme.

Sjovt nok er ”tillid” den allerførste komponent, der nævnes, når man læser de berømte lykke-undersøgelser, hvor danskerne igen og igen bliver udnævnt til planetens lykkeligste folk. Måske er tillid en dansk værdi, det er værd at eksportere.

Vi bør reflektere over, hvordan vi identificerer de rettigheder, som vil vi kæmpe for i den globale værdikamp. Og vi bør diskutere, hvornår det er passende at bruge de forskellige instrumenter, når vi vil påvirke de lande, vi har et udviklingssamarbejde med.