Asylpolitik kan bringe Danmark på kant med FN's børnekonvention

BØRNERETTIGHEDER: Danmark har forbedret sig på flere punkter siden 2011, hvor FN's Børnekomité sidst gjorde status. Men vi halter stadig på en række områder, viser ngo-rapport.

Foto: Bax Lindhardt/Scanpix
Søren Elkrog Friis

Der er tilsyneladende både roser og torne i vente, når den danske regering til september næste år skal stå skoleret foran FN's børnekomité i Geneve.

Danmark er fortsat duks i klassen, hvad angår børns rettigheder og generelle trivsel. Men der er også udsigt til løftede pegefingre, når FN-organet skal gøre status over fremskridt og udfordringer siden den sidste evaluering af Danmark i 2011.

Det er i hvert fald konklusionen i den ngo-rapport, som netop er sendt af sted til Geneve, hvor den kommer til at udgøre en del af grundlaget for børnekomitéens samlede evaluering af Danmark.

"Der er grund til at anerkende det gode arbejde på børneområdet og de fremskridt, der er sket. Men der er også udfordringer, som organisationerne samlet set peger på i rapporten," siger Anne-Mette Friis, der er børne- og ungechef for Unicef Danmark.

Børneombudsmand får ros
Det er 27 år siden, at FN's Generalforsamling vedtog Børnekonventionen, som er et sæt fælles spilleregler for beskyttelse af børn og deres rettigheder. Det fejrer Unicef Danmark mandag 20. november med arrangementet Børnenes Dag 2016, som afholdes i FN-byen i København.

Her vil Danmarks evne til at efterleve Børnekonventionen blandt andet være på dagsordenen.

Regeringen har allerede selv gjort status – eller populært sagt bedømt sig selv forud for næste års afrapportering til børnekomitéen. Men regeringens vurdering står ikke alene. En række organisationer udarbejder nemlig supplerende rapporter.

Bag den aktuelle rapport står Amnesty International, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danske Handicaporganisationer, Foreningen Grønlandske Børn, Red Barnet Ungdom, Red Barnet, Dignity - Dansk Institut mod Tortur og UNICEF Danmark.

Ifølge ngo'erne tæller det blandt andet på plussiden, at man i 2012 valgte at oprette et særligt kontor for børns rettigheder under Folketingets Ombudsmand. Beslutningen om at hæve den kriminelle lavalder til 15 år efter den kortvarige nedsættelse til 14 år fra 2010-2012 giver også point. Det samme gør antimobbestrategien og etableringen af regionale børnehuse til beskyttelse mod vold og seksuelle overgreb.

Asylpolitik trækker ned
Men trods forbedringer er der meget, som trækker i den forkerte retning. Organisationerne udtrykker "dyb bekymring" over regeringens udtalte ønske om at udfordre grænserne for, hvad konventionerne tillader – eller måske ligefrem træde ud af konventioner, som står i vejen for den ønskede politik.

De seneste års asylstramninger bringer ifølge organisatioerne også Danmark på gyngende grund i forhold til Børnekonventionen. Blandt de største kritikpunkter peges der i rapporten på regeringens udmeldinger om, at man er villig til at løbe en "procesrisiko" i forhold til stramning af reglerne om familiesammenføring.

Danske børn kender for lidt til rettigheder
På det mere overordnede plan peger organisationerne på, at danske børn kender for lidt til deres rettigheder. Det var også blandt Børnekomitéens kritikpunkter i 2011.

"Kendskabsniveauet blandt danske børn til deres rettigheder er blandt det laveste i hele norden. Det synes vi er rigtig ærgerligt," siger Anne-Mette Friis.

For at rette op på det problem anbefaler organisationerne blandt andet, at Børnekonventionen gøres til en obligatorisk del af pensum i Folkeskolen.

Opfordringen er at finde på akutlisten over tiltag, som regeringen omgående bør gennemføre for at forbedre børns vilkår i Danmark.

Her fremgår det blandt andet, at et forbud mod isolationsfængsling af unge under 18 år vil pynte på Danmarks image.

Børnerådet og Dansk Institut for Menneskerettigheder laver også hver deres supplerende rapport om Danmarks efterlevelse af Børnekonventionen.

Dokumentation

Børnekonventionen
Danmark ratificerede FN’s konvention om barnets rettigheder 18. august 1991. Desuden har Danmark tiltrådt to tillægsprotokoller om børn i væbnede konflikter og handel med børn, børneprostitution og børneporno. Men Danmark er ikke tiltrådt protokollen, der giver mulighed for at klage i FN-systemet.

FN's Konvention om Barnets Rettigheder (populært kaldet Børnekonventionen) er en konvention udarbejdet af FN. Den handler om beskyttelse af børn og deres rettigheder og blev vedtaget 20. november 1989 på FN's generalforsamling.

Traktaten definerer en række grundlæggende rettigheder, der gælder for ethvert barn. Foreløbig er traktaten underskrevet og ratificeret af 193 nationer – kun tre har endnu ikke ratificeret traktaten: Somalia, Sydsudan og USA (2008).

FN's børnekomité bedømmer med jævne mellemrum de enkelte landes fremskridt og udfordringer i forhold til at efterleve Børnekonventionen. Danmark er blevet evalueret fire gange siden tiltrædelsen i 1991 – sidste gang i 2011.

I september 2017 skal Danmark igen evalueres af FN's børnekomité i Geneve.

Regeringen har allerede færdiggjort og indsendt deres rapport forud for evalueringen.

En række organisationer indgår i en samarbejdsgruppe om Børnekonventionen, som også udarbejder supplerende rapporter forud for evalueringen.

Til februar aflægger samarbejdsgruppen rapport foran børnekomitéen i Geneve, som derefter kan anvende vurderingerne i den endelige evaluering til september.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Mette Friis

National chef, Unicef Danmark, chef for børne- og ungdomsarbejdet
lærer (N. Zahles Seminarium 1995), diplomuddannelse i pædagogik

0:000:00