Asylstramninger rammer primært børn under 12 år

Hvis krigsflygtninge fra Syrien skal vente et år med at blive familiesammenført i Danmark, vil det i langt hovedparten af tilfældene være børn, der må blive tilbage og vente i uvished.

Særligt børn under 12 år ser ud til at blive ramt hårdt. Det viser en aktindsigt, Altinget har fået i talmateriale fra Udlændingestyrelsen om ansøgninger om familiesammenføringer blandt syriske asylansøgere.

Ud af de 2.250 syrere, der til og med september har søgt om familiesammenføring i 2014, er 48 procent af dem børn under 12 år, mens to-tredjedele er under 18 år. Kvinder og børn udgør i alt 96 procent af gruppen. Kun 100 voksne mænd har søgt om familiesammenføring.

Det får Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp til at lange hårdt ud efter regeringen, der forventes at fremsætte sit højt profilerede udspil om at bremse for familiesammenføringer for såkaldte krigsflygtninge i Danmark.

Red Barnet kalder det uforsvarligt og en krænkelse af børns rettigheder efter Børnekonventionen at efterlade børn i områder præget af vold og krig eller i en flygtningelejr uden mulighed for, at de kan blive ført sammen med deres familie inden for det første år.

”Tallene indikerer, at det er børnene, der bliver ramt. Derfor er det helt ubegribelig, at krigsflygtninge, der har behov for vores beskyttelse, ikke kan blive familiesammenført med deres børn, så børnene også kommer i tryghed her i landet,” siger Inger Neufeld, Red Barnets børnepolitiske rådgiver, og fortsætter:

Typisk vil det være manden i familien, der tager den farlige tur for på en sikker måde at bringe sin familie til eksempelvis Danmark.

Andreas Kamm
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

”Nogle af børnene sidder måske tilbage i Syrien, hvor Danmark ellers vurderer, at det er for farligt for deres forældre at være. Det er helt uforsvarligt at lade børn sidde tilbage i en situation, der er vanskeligere end deres forældres,” siger hun.

Bor i stalde og havehuse

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, kalder tallene meget bekymrende.

”Jo længere tid en familie må vente, jo længere tid er kvinderne og børnene i en udsat situation. Hvis kvinderne ikke har sin mand i nærheden, må de ofte lyve om det, fordi alene-kvinder i Mellemøsten er i større risiko for at opleve krænkelser,” siger Dansk Flygtningehjælps generalsekretær Andreas Kamm til Altinget.

Andreas Kamm peger på, at de kvinder og børn, der er blevet tilbage, ofte er der, hvor manden efterlod dem - og det kan både være i lejede værelser, stalde, havehuse og lignende.

”Typisk vil det være manden i familien, der tager den farlige tur for på en sikker måde at bringe sin familie til eksempelvis Danmark. Mændene gør det for at give deres familie en mere sikker rute,” siger han og fortsætter:

”Flygtningene i eksempelvis Libanon og Jordan er primært ikke i lejre. De er der, hvor de kan få tag over hovedet.”

I løbet af  2014 er antallet af asylansøgere steget eksplosivt. Op imod 20.000 asylansøgere forventer regeringen ankommer inden årets udgang. Derfor har regeringen vurderet, at der har været behov for at stramme op med ny lovgivning, så færre asylansøgere søger mod Danmark.

Millioner flygtet til nabolande

For SF’s retsordfører Karina Lorentzen underbygger tallene partiets modstand mod lovforslaget.

”Højrefløjens retorik har ofte været, at det er kujoner, der efterlader deres koner og børn. Men virkeligheden er nok, at man sender dem afsted, der bedst kan overleve den farefulde rejse. Selvfølgelig vil de gerne blive familiesammenført for at redde deres familier i sikkerhed,” siger hun.

Den syriske borgerkrig har varet i over tre år og har sendt omkring 9,5 million syrere på flugt. Omkring seks millioner er internt fordrevne, mens resten primært befinder sig i nabolande som Libanon, Jordan og Tyrkiet.

Alene i Libanon, der har en befolkning på 4,4, millioner mennesker og er på størrelse med Fyn og Sjælland tilsammen, er der ifølge Unhcr omkring 1,14 millioner syriske flygtninge.

Uvist hvor mange rammes

Et endnu uafklaret spørgsmål er, hvor mange af de syriske flygtninge, som kommer til Danmark, der vil blive ramt af regeringens nye, stramme regler for familiesammenføring.

I sidste ende handler det om, hvor mange der vurderes at få asyl, ud fra om de enten er personligt forfulgte eller på flugt for generelle forhold som for eksempel borgerkrig. De nye regler gælder udelukkende for de asylansøgere, der er på flugt fra generelle forhold.

Ifølge tal fra Justitsministeriet har 2.045 syriske flygtninge fra januar til 15. oktober fået opholdstilladelse som individuelt forfulgte ud fra FN’s Flygtningekonvention.

Yderligere 595 syrere har fået asyl med henvisning til såkaldt beskyttelsesstatus. Det kan både ske med henvisning til individuel forfølgelse eller generelle forhold i landet. Hvordan fordelingen i den gruppe ser ud, er ikke nærmere præciseret.

Netop uvisheden om omfanget af lovforslagets konsekvenser er Venstres helt store anstødssten. Ifølge partiets retsordfører tyder tallene umiddelbart på, at konsekvenserne ikke er så store, som Socialdemokraterne gerne vil have dem til at fremstå.

Han så gerne, at flere blev omfattet, også selvom det først og fremmest ser ud til at få konsekvenser for børn og kvinder.

“Det her handler om, at der er grænser for, hvor mange der kan blive integreret i Danmark. Og den diskussion om antal er vi nødt til at have, ellers får vi kæmpe integrationsproblemer om fem - ti år. Også selv om det kan være nogle potentielt sårbare grupper, der bliver ramt af regeringens stramninger,” siger Karsten Lauritzen (V).

Minister: Som forventet

Mette Frederiksen har ikke ønsket at lade sig interviewe om tallene. Men hun skriver i en kommentar til Altinget, at “det ikke er overraskende, at langt hovedparten af de udlændinge, der søger om familiesammenføring, er kvinder og børn”.

“Det afgørende for regeringen er, at ændringen er fornuftig og balanceret, fordi Danmark er et lille land, og vi skal kunne håndtere integrationen af de udlændinge, som kommer hertil,” skriver hun videre.

Heller ikke for De Radikales udlændingeordfører Marlene Borst Hansen kommer det som nogen stor overraskelse, at det er kvinder og mænd, der søger om familiesammenføring.

Læs hele interviewet med Marlene Borst Hansen her.

Sag for menneskerrettighedsdomstol

Det vækker dog stor undren hos SF’s retsordfører Karina Lorentzen, der kalder det for ”kynisk” og meget tankevækkende:

”Jeg har svært ved at forstå, at det kan være radikal politik at efterlade børn og kvinder i krigszoner. Det er de mest udsatte flygtninge, vi overhovedet har,” siger hun.

Trods en stor flygtningestrøm, mener Karina Lorentzen ikke, at der er behov for stramninger på asylområdet:

”Vi skal lige slå koldt vand i blodet. Vi er ikke der, hvor vi er voldsomt pressede som f.eks. et land som Libanon. Vi kan stadig godt håndtere det,” lyder det.

Det vil ifølge Andreas Kamm blive svært for Danmark at vinde en sag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om de nye regler, som kan være i strid med artikel 8 i Menneskeretskonventionen, der blandt andet handler om retten til et familieliv.

“Det er måske lige bombastisk at kalde det en trussel. Det er mere en anbefaling til lovgivere,” siger Andreas Kamm.

Høringsfristen for regeringens lovforslag udløb fredag den 7. november og forventes at komme i Folketingssalen i denne uge.