Bevar fokus på civilsamfund
Partnerorganisationerne i Syd er i stigende grad kompetente og har kapacitet. Danske NGO'ers rolle i partnerskaberne med Syd vil ændre sig i de kommende år. Vægten vil i endnu højere grad blive lagt på fortalerskab i Syd, men i nok så høj grad også internationalt.
Jann Sjursen
Generalsekretær, Caritas
Udviklingsdebatten har den sidste måned handlet om rammeorganisationernes fremtid.
Alle er velkomne til at blande sig i debatten. Send en mail eller et indlæg til kafr@altinget.dk.
Af Jann Sjursen
Generalsekretær for Caritas Danmark
Altinget.dk har forsøgt at kaste lys over, hvad det betyder, at der nu kommer flere rammeorganisationer til på udviklingsområdet. Det kan hænde, at debatten, som antydet af Henrik Secher Mortensen, har været en kende navlebeskuende, men især for de nye rammeorganisationer er de umiddelbare konsekvenser, at der jo skal "leveres" up front, både i forhold til de konkrete krav og de forventninger, som minister og ministerium har.
Jeg vil gerne fremhæve tre ting på baggrund af de debatindlæg, der har været:
- Mål og resultater er kommet for at blive, og det er også det, vi gerne vil se af vort arbejde. Lad mig i den forbindelse understrege betydningen af langsigtede partnerskaber og kontekstkendskab i forhold til at komme i mål, når det gælder om at opbygge civilsamfund, fremme demokrati og menneskerettigheder og ikke at forglemme: At bekæmpe fattigdom. Det betyder ikke, at udviklingsprogrammer behøver at vare en evighed, før resultaterne kommer, men det er trods alt vigtigt med en vis tålmodighed.
- Partnerorganisationerne i Syd er i stigende grad kompetente og har kapacitet. Danske NGO'ers rolle i partnerskaberne med Syd vil ændre sig i de kommende år. Vægten vil i endnu højere grad blive lagt på fortalerskab i Syd, men i nok så høj grad også internationalt. For Caritas' vedkommende bl.a. gennem vores internationale organisation og den betydning, Caritas kan have i forhold til internationale autoriteter, men også i forhold til 1,2 milliarder katolikker.
- Regeringens civilsamfundsstrategi bliver i øjeblikket evalueret. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er en strategi for støtte til Syd gennem danske NGO'er, men en strategi for, hvordan regeringen generelt vil styrke civilsamfund i Syd. Det fokus skal fastholdes, uanset om evalueringen kommer til at danne basis for en revision af strategien eller andet!
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl















