Bør danske ngo'er blive i Afghanistan? Det er det uløselige dilemma

Denne beslutning fik adskillige internationale ngo’er til at trække sig helt ud af landet eller skalere deres repræsentation og operation ned til et minimum.

Dels fordi de ikke mente, de faktisk kunne udføre det arbejde, de er sat i verden for, dels fordi de så sig selv moralsk forpligtede til at tage afstand for det åbenlyse brud på menneskerettighederne som Talibans forbud er.   

Det principielle dilemma, som bliver levende når familie og venner stiller spørgsmål til netop dette rundt om spisebordet, er svært at give et entydigt svar på.

For Røde Kors “trumfer” det humanitære imperativ andre og mere politiske hensyn

Silas Harrebye
Leder, humanitarian policy & analysis, Røde Kors

På den ene side, så synes pligtetikken at forbyde os, både civilsamfund, virksomheder og stat, at samarbejde med regeringsmagter, der åbenlyst bryder basale menneskerettigheder.

På den anden side, så vil udtrædelse af landet betyde, at alle de tusindvis af borgere, som har brug for vores hjælp, ikke vil få den, hvorfor vi ud fra et konsekvensetisk synspunkt er forpligtet på at blive.

Hvad der er det rigtige valg, er ofte svært at sige. Det afhænger af hvilken rolle og mandat din organisation har.

Chin Ruamp har netop i april 2023 udgivet en bog, som tager en original vinkel på det “humanitære exit dilemma”, hvor hovedpointen er, at vi skal være mere bevidst om, hvad vi er forpligtet på, overfor hvem og hvordan vi kommunikerer det klart ud.

For Røde Kors "trumfer" det humanitære imperativ andre og mere politiske hensyn. 

Et dilemma er kendetegnet ved netop at have gode argumenter for både den ene og den anden løsning på et givent problem, og ved at kræve et gensidigt udelukkende valg.

Dilemmaet som filosofisk metode er interessant, fordi det nødvendiggør personlig eller organisatorisk afklaring om forholdet mellem mål og middel, og hvordan man i praksis håndterer værdier, som man abonnerer på, når de er i konflikt.

Mange valg implicerer, at du går på kompromis med egne værdier, fordi andre værdier vægtes højere. Organisationspsykologer som for eksempel Nils Brunsson, Robert Kegan og Lisa Lahey opererer med "konkurrerende loyalitetskrav" som en præmis snarere end et problem i stadig mere komplekse realpolitiske kontekster.

Hvad, der er det rigtige valg, er svært at sige. Det afhænger af, hvilken rolle og mandat din organisation har

Silas Harrebye
Leder, humanitarian policy & analysis, Røde Kors

Men man risikerer ofte i såvel private som professionelle sammenhænge at blive anklaget for hykleri, når man er tvunget til at vælge mellem værdier, som man abonnerer på, men som pludselig er i konflikt med hinanden.  

Vigtige humanitære aktører har stillet det svære spørgsmål mange gange og længe før the Clash gjorde det i 1981. Eksemplerne er mange.

I Afghanistan var det nationale Røde Halvmåne selskab ikke omfattet af det dekret, som gjorde det ulovligt at have kvinder ansat, hvorfor vi stod i en lidt anden situation end mange andre internationale ngo’er i landet.

Røde Kors har nemlig en særlig støttende og rådgivende rolle til den til enhver tid siddende regering, i de lande vi arbejder i – som det er indskrevet i Genevekonventionen.

Vi skal samtidig, som global bevægelse, agere neutralt og uafhængigt. Derfor er ovenstående dilemmaøvelse heller ikke ny. Den er ikke en hæmsko, men snarere en præmis, på godt og ondt, for vores arbejde, hvilket mere løsningsorienterede rapporter på området også understøtter. 

I den skolastiske tradition bliver det filosofiske dilemma designet som et klart enten eller. Men det er det ikke altid i virkeligheden. Her må vi betvivle forudsætningerne og søge en tredje vej, hvis vi kan finde en.

Det kræver i politisk svære og sensitive kontekster som Afghanistan, at vi kan have en løbende og kritisk dialog med myndighederne om de aktuelle humanitære behov.  

Repræsentanter fra det danske civilsamfund, forskningens verden, den private sektor, de relevante ministerier, inklusive forsvaret bør og vil derfor gå sammen med henblik på at diskutere principper for, hvordan vi bedst hver især og i koordination med øvrige relevante parter engagerer os meningsfuldt i såkaldte “skrøbelige kontekster”, hvor mulighederne herfor er begrænsede eller formelt suspenderede.