Børneorganisationer: Inddrag børn i den nye udviklingsstrategi og sæt handling bag ordene

I disse uger forhandles en ny, dansk udviklingspolitisk strategi, der sætter rammen for de kommende års strategiske udviklings- og humanitærindsatser.

Forhandlingerne foregår i en tid, hvor covid-19 har vendt op og ned på det meste og ramt de mest udsatte hårdest; herunder børn og unge. Desværre synes vi ikke, at denne gruppe står centralt nok i udviklingsministerens oplæg, der ellers indeholder flere kloge elementer.

Ministeren ønsker et stort fokus på Afrika, han fremhæver værdier som frihed, ligestilling og menneskerettigheder som en ramme for de danske prioriteter, og han lægger særligt vægt på, at vi har et moralsk og globalt ansvar for vores medmennesker og for verdens mest udsatte.

Børnene må ikke blive overset i en ny, dansk udviklingspolitisk strategi. Udgangspunktet for at kunne klare sig i en skrøbelig kontekst er markant bedre, hvis man som barn har fået en skolegang, støtte til at trives og indgå i fællesskaber.  

Karen Hækkerup m.fl.
Se faktaboks

Alt det er godt, men vi må ikke glemme at halvdelen af befolkningen i udviklingslandene er under 18 år. Derfor kræver børn og unge et selvstændigt og dedikeret fokus, ligesom forholdene for piger, kvinder og minoriteter bør være øverst på vores prioritetsliste.

Der mangler fokus på børn
Der er stort fokus på Afrika, og det er der god grund til. Udviklingsministeren lægger særligt vægt på, at vi har et moralsk og globalt ansvar for vores medmennesker og for verdens mest udsatte.

Han fremhæver værdier som frihed, ligestilling og menneskerettigheder som en ramme for de danske prioriteter. Selv om han nævner piger og kvinder, minoriteter og unge, synes vi, der mangler et tydeligere fokus på, at halvdelen af befolkningen i udviklingslandene er børn under 18 år. 

Afrika er verdens yngste kontinent, hvor næsten to tredjedele af befolkningen er under 30 år. Samtidig har kontinentet desværre også en kedelig rekord med flest børn og unge, der har mistet en eller begge forældre.

Støt børn og unge i at indfri deres potentiale
Situationen er blevet markant værre på grund af covid-19, som har kastet millioner af mennesker ud i fattigdom og øget desperationen og medført flere konflikter og sammenstød med videre.

Overalt ser vi stigninger i kønsbaseret vold og tvangsægteskaber, og vi forventer, at mange millioner børn ikke kommer tilbage i skolerne, når de åbner igen. Der er en øget risiko for, at mange af de børn ender i farligt arbejde, i kriminalitet eller bliver nødt til at flygte fra deres hjem. Men sådan behøver det ikke at være.

En ny, dansk udviklingspolitisk strategi bliver ren brandslukning, hvis børn og unge ikke prioriteres højt. Børn og unge har verden over i de senere år vist vejen i klima-dagsordenen, og hvis en ny udviklingspolitisk strategi skal være både bæredygtig og langsigtet, skal vi støtte børn og unge i at indfri deres potentiale, så de kan skabe bedre samfund med mere retfærdighed og ligestilling. 

Handling bag ordene
Børn og unges rettigheder og muligheder er på spil nu. Danmark har, sammen med 189 andre lande, skrevet under på FN’s Børnekonvention, der fastslår, at børn under 18 år har ret til beskyttelse og omsorg, adgang til uddannelse, kendskab til deres rettigheder med videre.

Men der skal mere handling bag ordene i en dansk udviklingspolitisk strategi.

Børnene må ikke blive overset i en ny, dansk udviklingspolitisk strategi. Udgangspunktet for at kunne klare sig i en skrøbelig kontekst er markant bedre, hvis man som barn har fået en skolegang, støtte til at trives og indgå i fællesskaber.

Det er vanskeligt at sikre piger og kvinder retten til at bestemme over deres egen krop, hvis de er blevet udsat for psykisk og fysisk vold og overgreb i deres barndom. Eller at gøre børn til ressourcestærke borgere, hvis de er vokset op på gaden med kaos og kriminalitet, overgreb og mangel på fremtidsmuligheder.