Debat

Care Danmark om COP26: Rige lande bærer et økonomisk ansvar for at sikre klimatilpasningen

I forhandlingerne om nyt finansieringsmål efter 2025 er det rige lande som USA, EU og Canada, der ikke vil tilslutte sig en fordobling af penge til tilpasning. Men hvis ikke der investeres i tilpasning nu, vil regningen blot blive endnu større i fremtiden, skriver administrerende direktør Rasmus Stuhr Jakobsen.

Verdens fattigste lande bliver i stigende grad ramt af klimarelaterede katastrofer, der fører til fordrivelser, selvom de fattige lande har bidraget mindst til de globale udledninger. Arkivfoto.
Verdens fattigste lande bliver i stigende grad ramt af klimarelaterede katastrofer, der fører til fordrivelser, selvom de fattige lande har bidraget mindst til de globale udledninger. Arkivfoto.Foto: Mohammad Ponir Hossain/Reuters/Ritzau Scanpix
Rasmus Stuhr Jakobsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Allerede i dag er konsekvenserne af klimakrisen tydelige verden over. Temperaturerne og havene stiger, orkanerne og oversvømmelserne bliver voldsommere, og der bliver stadig flere tørker og skovbrande. Samtidig flygter millioner af mennesker hvert år fra klimaforandringer og katastrofer, som forstærkes og gøres mere sandsynlige af global opvarmning.

Klimaforandringerne betyder, at verdenen, lokalsamfund og mennesker skal tilpasse sig en ny virkelighed. Og tilpasning kræver penge. Penge til at investere i havsikring, bedre infrastruktur, bedre systemer til genanvendelse af vand - samt afgrøder, der bedre kan modstå tørker eller oversvømmelser.

Savner man et aktuelt, konkret eksempel, kan jeg anbefale Jan Grarups flotte, men grufulde billeder fra Sydsudan, der viser, hvordan klimaforandringer påvirker og fordriver tusindvis mennesker, som i forvejen kæmper med fattigdom.

Lige nu går størstedelen af klimafinansiering til reduktion af udledninger, men da klimakrisen allerede har gjort sit indtog, er der behov for at øge pengene til tilpasning nu.

Rasmus Stuhr Jakobsen
Adm. direktør, Care Danmark

Men tilbage til COP26 i Glasgow: Med de nuværende klimaplaner vil temperaturen stige med 2,7 grader i 2100 ifølge UNFCCC. Det betyder blandt andet, at klimarelaterede vejrfænomener vil blive hyppigere og voldsommere i de kommende år.

Det er derfor vigtigt, at halvdelen af klimafinansieringen øremærkes klimatilpasning, så fattige lande kan blive bedre rustet til mødet med katastroferne. Som Inger Andersen, chef for FN’s miljøprogram, siger: “The more we delay climate action, the more adaptation will become important, especially for the most poor, who are going to be hit the hardest.”

Klimasyndere skal hjælpe udviklingslandene

Lige nu går størstedelen af klimafinansiering til reduktion af udledninger, men da klimakrisen allerede har gjort sit indtog, er der behov for at øge pengene til tilpasning nu.

Ifølge den nye “Adaptation Gap Report” kommer udviklingslande til at have brug for 250 milliarder dollars om året fra 2030. Lige nu går kun 46 milliarder dollars til tilpasning, hvilket svarer til 14 procent af privat og offentlig klimafinansiering. Og for at gøre ondt værre, så viser rapporter fra Care, at det reelt er meget mindre, der går til tilpasning, fordi overrapportering og fusk er et stort problem.

Faktum er dog, at Parisaftalen slår fast, at der skal være balance mellem penge til reduktion og tilpasning. Dette er også et spørgsmål om klimaretfærdighed. Verdens fattigste lande bliver i stigende grad ramt af klimarelaterede katastrofer, der fører til fordrivelser samt tab af liv, hjem, jobs, mad – ja, fremtidsudsigter. Det selvom de fattige lande har bidraget mindst til de globale udledninger.

For at forhindre for store tab i fremtiden, bør klimakrisens store syndere – de rige lande – hjælpe udviklingslande med at modstå klimaforandringerne.

Klimatilpasning kræver nye penge

På COP26 beder udviklingslandene om en 50/50-fordeling af finansiering til reduktion og tilpasning. I forhandlingerne om nyt finansieringsmål efter 2025 er det rige lande som USA, EU og Canada, der ikke vil tilslutte sig en fordobling af penge til tilpasning. Bangladesh udtaler på den anden side, at en fordobling slet ikke er nok, men at der skal fire gange så mange penge til.

Hvis de rige lande for alvor står bag deres egne udtalelser om, at verdens fattigste og mest klimasårbare lande skal have mere hjælp, bør de naturligvis sætte handling bag ordene.

Rasmus Stuhr Jakobsen
Adm. direktør, Care Danmark

Hvis ikke der investeres i tilpasning nu, vil regningen blot blive endnu større i fremtiden. Den globale tilpasningskommission estimerer, at en investering i tilpasning på 1,8 billioner dollars fra 2020-2030 vil kunne afbøde omkostninger på 7,1 billioner dollars.

Danmark er et af de få lande, der har sat sig for at udligne skellet i klimafinansieringen. 60 procent af Danmarks klimafinansiering skal gå til klimatilpasning, og det fortjener ros. Desuden har Danmark været med til at oprette ‘Champions Group on Adaption Finance’ sammen med Irland, Holland, Sverige, Storbritannien og Finland.

Gruppens mål er at accelerere finansieringen til tilpasning. Det er godt med et større fokus på emnet, men det er vigtigt, at disse penge er ‘nye og additionelle’; altså ikke bliver taget fra, men betales udover udviklingsbistanden. Det er desværre langt fra tilfældet nu, for eksempel i Danmark, hvor alle pengene tages direkte fra den generelle fattigdomsbekæmpende udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI. Sådan bør det naturligvis ikke være.

Læs også

Rige lande skal sætte handling bag ordene

Hvis de rige lande for alvor står bag deres egne udtalelser om, at verdens fattigste og mest klimasårbare lande skal have mere hjælp, bør de naturligvis sætte handling bag ordene.

Det kan eksempelvis ske ved, at verdens ledere på COP26 beslutter at afsætte flere nye og additionelle midler til klimatilpasning.

Faktisk er det helt afgørende for, at fattige lande får den livsvigtige støtte til at modstå de mange klimaforandringer og katastrofer, som forstærkes og gøres mere sandsynlige af årtiers udledning af CO2 – udledninger, som primært rige lande i vesten har stået for, og som de derfor bør tage et større økonomisk ansvar for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Stuhr Jakobsen

Adm. direktør og generalsekretær, Care Danmark, forperson, Globalt Fokus
cand.scient.soc., (RUC 2003)

0:000:00