Care til ny udviklingsminister: Her er fem gode råd til dit arbejde på Asiatisk Plads

DEBAT: Som velkomstgave til den ny udviklingsminister har Care Danmark fem gode råd til, hvordan Danmark bliver et reelt grønt forgangsland, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen.

Af Rasmus Stuhr Jakobsen
Direktør, Care Danmark

Danmark har fået en ny udviklingsminister.

Flemming Møller Mortensen (S) er ny mand på posten, og på vegne af hele Care Danmark vil jeg gerne kvittere med et stort tillykke og samtidig sige tak for et godt samarbejde til Rasmus Prehn (S).

Samtidig vil jeg gerne slå fast, at vi her i Danmarks grønne udviklingsorganisation har høje forventninger til den nye minister. Fra sin tid som frivillig sygeplejerske i Indien ved han nemlig, hvor vigtigt det er at støtte og hjælpe de mennesker, som lever og bor i de fattigste og mest sårbare dele af verden.

Personligt håber og tror jeg på, at disse erfaringer vil komme ministeren til gode, når han for alvor indtager Asiatisk Plads, hvor der allerede nu ligger vigtige opgaver på skrivebordet. For eksempel skal niveauet for den danske udviklingsbistand og klimabistand snart fastsættes på finansloven, og inden længe skal en ny udviklingspolitisk strategi forhandles på plads.

Fra Care Danmarks side vil vi derfor gerne give ministeren en hjælpende hånd i velkomstgave; så her er fem konkrete råd til, hvordan Danmark reelt kan blive et grønt foregangsland.

Klimabistanden skal være ny og additionel 
Som tidligere beskrevet her på Altinget er det helt afgørende, at Danmarks klimabistand bliver ny og additionel, sådan som vi har forpligtet os til med COP15-aftalen fra 2009.

Hvis klimabistanden – som det foreslås i finanslovsudspillet – igen i år skal finansieres ved at tage penge fra den generelle udviklingsbistand, vil det derfor være i strid med denne forpligtelse og betyde, at der bliver færre penge til sundhed, uddannelse, demokrati og menneskerettigheder i nogle af verdens fattigste lande.

Med andre ord vil det blive verdens fattigste i et land, som kommer til at betale for den klimahjælp, der ydes i et andet land. Det er hverken bæredygtigt eller solidarisk. Derfor kan jeg kun opfordre udviklingsministeren til at sørge for, at klimabistanden bliver ny og additionel, ligesom den er det i eksempelvis Norge og Sverige.

Danmark skal leve op til Parisaftalen
Danmark og andre rige lande har med Parisaftalen forpligtet sig til fra 2020 at betale 100 milliarder dollars om året i klimabistand. Heraf udgår Danmarks fair andel fem milliarder kroner.

Alligevel lægger regeringen op til kun at bidrage med cirka halvdelen i finanslovsudspillet – som sagt ved at tage pengene fra den normale ramme af udviklingsbistand. Med andre ord er det både finansieringen og selve beløbets størrelse, der er kritisabelt.

Mit håb er, at Flemming Møller Mortensen vil gøre det til en mærkesag, at klimabistanden ikke bare skal være ny og additionel, men skal ramme et niveau, som svarer til vores fair andel af de 100 milliarder dollars, som de rige lande har lovet udviklingslandene.

Bedre balance mellem ”tilpasning” og ”reduktion”
Danmarks klimabistand skal ikke kun gå til at reducere udledningen af CO2. For selv hvis det lykkes at realisere Parisaftalen, vil global opvarmning få massive konsekvenser for udviklingslandene.

En varmere planet betyder mere ekstremt vejr, tørke, fødevareusikkerhed og vandmangel, men også flere konflikter, oversvømmelser og klimaflygtninge. Da det er de fattigste og mest klimasårbare lande, som vil blive hårdest ramt af klimaforandringerne, bør mere af klimabistanden derfor gå til at forebygge konsekvenserne af global opvarmning.

Eksempelvis bør man i højere grad udnytte dansk teknologi og viden til at øge udviklingslandenes modstandsdygtighed, så de er bedre rustet til mødet med fremtiden.

Drop de planlagte besparelser i Asien
Regeringen fortjener ros for sit engagement i Afrika, særligt i Sahel, der i dag er en af de mest betændte, konfliktfyldte og klimasårbare regioner i verden.

Det er imidlertid vigtigt, at det øgede fokus ikke sker på bekostning af vigtige udviklingsindsatser i Asien, og helt forkert, når regeringen på næste års finanslov foreslår at skære mere end 350 millioner kroner i støtten til Myanmar, Bangladesh og Afghanistan.

Dels vil det true med at ødelægge flere års hårdt arbejde for at fremme bæredygtig udvikling, demokrati og menneskerettigheder i regionen, og dels vil det svække Danmarks politiske indflydelse i lande, som ellers let risikerer at blive mere afhængige af Kina.

Både ud fra udenrigspolitiske og strategiske hensyn – men i særdeleshed fra et værdi- og udviklingsmæssigt perspektiv – bør ministeren derfor kraftigt overveje, hvorvidt det er klogt af Danmark at skrue ned for vores engagement i centrale dele af Asien.

Øget fokus på fremtidens klimaflygtninge
Klimaforandringer og ekstremt vejr tvinger hvert år millioner af mennesker på flugt. Ifølge IDMC sendte klimaforandringerne i gennemsnit 21,5 millioner mennesker på flugt om året fra 2008-2015, og alene sidste år måtte godt 24 millioner mennesker flygte på grund af klimaforandringer og ekstremt vejr.

Desværre betyder stigende global opvarmning, at verden kan stå med mellem 140-200 millioner klimaflygtninge i 2050. Det viser rapporter fra blandt andet Verdensbanken og IOM.

Hvis vi skal undgå en fremtid, hvor antallet af internt fordrevne og internationale klimaflygtninge eksploderer, er det bydende nødvendigt, at rige og velstående lande som Danmark går forrest i kampen for at realisere Parisaftalen og FN’s verdensmål.

Det kræver blandt andet, at klimabistand gives som nye og additionelle midler, ligesom det kræver, at Danmark betaler en rimelige ”fair share” af de rige landes klimagæld til de fattige lande.

Men det kræver også, at vi som land styrker vores arbejde på landjorden; at vi opbygger viden og kompetencer i de lande, hvor vi er til stede, for eksempel ved at bygge partnerskaber og fremme opførelsen af bedre diger, der kan reducere risikoen for oversvømmelser, udbrede brugen af tørkeresistente afgrøder, som kan minimere risikoen for fødevareknaphed eller hjælper med at forbedre metoderne til opsamling af regnvand, så vi styrker adgangen til ferskvand på flere måder.

At sikre, at Danmark bliver et grønt foregangsland, der lever op til og med eget eksempel inspirerer andre til at omsætte FN’s målsætninger til handling - det er i min optik blandt de vigtigste og fornemmeste opgaver.

I Care Danmark bistår vi gerne med input og konkrete forslag til, hvordan Danmark med både udviklings- og klimabistand kan udvise global solidaritet og bidrage til at løse en af vor tids største udfordringer.

Forrige artikel Dansk Flygtningehjælp: Beskyttelse af flygtninge bør være målet med EU's solidaritetsmekanisme Dansk Flygtningehjælp: Beskyttelse af flygtninge bør være målet med EU's solidaritetsmekanisme Næste artikel Oxfam: De rige landes tøven presser fattige lande ud i statsbankerot Oxfam: De rige landes tøven presser fattige lande ud i statsbankerot