Dacaar: Corona kan smadre to årtiers dansk hjælp til Afghanistan

Af Klaus Løkkegaard
Sekretariatschef, Dacaar

Afghanistan er den største modtager af dansk hjælp fra Danida, sidste år alene 400 millioner, men for mig som sekretariatschef for den danske ngo i Afghanistan, Dacaar, er det skræmmende at holde kontakten til medarbejderne i Kabul nu.

Uden nye tiltag kan coronasmitten simpelthen smadre to årtiers dansk hjælpearbejde. Jeg skal tænke på, hvordan vi klarer os uden udsendt ledelse, som for en måned siden var tvunget til at tage sidste rutefly ud af Kabul for ikke at strande.

Samtidig skal vi have Dacaars 1.000 lokalt ansatte ud i felten, hvor der både er øget coronasmitte og sikkerhedsrisiko. Vores ansatte skal redde liv med vandforsyning, landbrugsudvikling og kvindeprojekter.

Afghanistan kan blive epicenter  
Coronabomben vokser under Afghanistan. Landet truer også resten af verden som et nyt epicenter for corona.

Sundhedsminister Ferozuddin Feroz har sagt, at halvdelen af afghanerne ventes at få covid-19-smitte, som svarer til 20 millioner mennesker. Over 100.000 ventes at dø, fordi folk er svagelige på grund af krigen.

Lykkes det ikke at fortsætte projekterne, så får vi svagere afghanere, som vil være endnu mere modtagelige overfor corona-smitte.  

Klaus Løkkegaard
Sekretariatschef, Dacaar

Kabul har kun ét hospital, der kan diagnosticere corona. Det har 150 sengepladser. Sundhedsvæsenet kan til nød bistå ved fødsler og diarréudbrud, men ikke håndtere coronakrisen. Højre hånd ved ikke, hvad venstre gør.

De seneste officielle tal kan man derfor ikke regne med: "Kun" 1.111 mennesker har covid-19. Der er angiveligt kun 41 døde og 162 helbredte. 20 provinser har dog "lukket ned," mens der er begrænset distribution af sygdomsværn.

Dacaar har i Afghanistan tømt vores lagre med hygiejnepakker til civilbefolkningen. Det virker set fra min telefon i København som dråber i havet.

Umuligt at arbejde
Jeg må se i øjnene, at det bliver særdeles vanskeligt at arbejde længere tid uden vores egne, øverste Dacaar-ledere på plads i Kabul.

Vi har derfor brug for akutte særtransporter til blandt andet Danmarks hjælpeprojekter. Vi har brug for især FN- og EU-fly og for dansk pres til at få dem. Ikke bare til os, men også til andre hjælpeorganisationer.

Både EU, FN og Forsvaret har fly, men koordineringen er svær. Hvor skal de lande? Hvem skal med? Men transporterne skal i gang.

Den Internationale Røde Kors Komité har også efterlyst akut hjælp fra stater og globale hjælpeorganisationer til Afghanistan, men også til Syrien, Yemen, Sydsudan og Nordnigeria.

Det specielle ved Afghanistan er dog, at grundlaget for hjælpen, infrastrukturen og erfaringerne har været på plads, næsten siden tårnene faldt i New York i 2001.

Gode kræfter står svagt overfor myndighederne
Vi har noget at bygge på, så hjælpen kan virke. Hvis vi holder den kørende nu. Donorerne tror på os. Dacaar laver hjælpearbejdet med dansk, norsk og EU-støtte. I 2019 var budgettet 120 millioner kroner.

Men hvad kan vi stille op uden øverste ledere i Afghanistan? Dacaar har stærke og trænede, afghanske mellemledere.

Mange mellemledere løfter projekter uden os, men de står svagt overfor korrupte myndigheder uden synlig, øvre ledelse fra vesten, herunder Danmark, hvor pengene kommer fra.

De har ikke "besværlige" vestlige ledere at henvise til, når Dacaar og andre ngo'er presses af afghanske krav om penge under bordet, krigsherrers krav om skatter og afvisning af sikkerhedshensyn, som udelukker hjælp i netop deres områder.

Vi kan som øvre ledere sige at uden korrekt administration, så lukker vi for hanerne. Afghanske myndigheder og krigsherrer ser nu billedet af hønen, der nok løber rundt, men hovedet er hugget af.