Thomas Schjødt
Dan JørgensenDan Jørgensen får ny særlig rådgiver

Thomas Schjødt tiltræder i dag som ny særlig rådgiver for minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S).
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Det er ikke en ny rolle for Thomas Schjødt, der i maj 2022 blev udpeget som særlig rådgiver for daværende indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S). Han har desuden haft et barselsvikariat som særlig rådgiver for tidligere udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).
”Jeg kender ham som en engageret og dygtig medarbejder med stor politisk erfaring i bagagen, og det er klart en gevinst i det vigtige arbejde, vi har foran os. Vi har i regeringen skabt en ny stærk kobling mellem udviklingspolitikken og opgaven med at styrke Danmarks globale stemme inden for klimapolitik. Det kræver nytænkning og tæt samarbejde, som Thomas kan hjælpe med,” udtaler Dan Jørgensen i pressemeddelelsen.
Thomas Schjødt er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet i 2016. Han har – udover sin erfaring som særlig rådgiver – arbejdet med politisk rådgivning af Socialdemokratiet som både presse- og kommunikationskonsulent, politisk rådgiver og souschef.
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
















