Debat

Dan Jørgensen, Folkekirkens Nødhjælp og Concito: Vi er nødt til at tænke udviklingspolitik og klima sammen

Det bliver mere og mere tydeligt, at klimakrisen påvirker vores udviklingspolitiske arbejde. En ny rapport viser, hvordan vi kan høste gensidige fordele ved at samtænke klima og udvikling, skriver minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), Folkekirkens Nødhjælp og den grønne tænketank Concito.

Klima og udviklingspolitik skal samtænkes. For eksempel har et udviklingsprojekt i Kenya været afgørende for at kunne gennemføre et klimatilpasset landbrug, skriver Dan Jørgensen (S), Folkekirkens Nødhjælp og Concito.
Klima og udviklingspolitik skal samtænkes. For eksempel har et udviklingsprojekt i Kenya været afgørende for at kunne gennemføre et klimatilpasset landbrug, skriver Dan Jørgensen (S), Folkekirkens Nødhjælp og Concito.Foto: Line Høvik Søby
Dan Jørgensen
Jonas Vejsager Nøddekær
Jarl Krausing
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De seneste år er det blevet tydeligt, hvor meget klimakrisen påvirker udviklingspolitikken.

Klimaforandringer truer med at rulle årtiers udviklingsarbejde tilbage, og samtidig påvirker udviklingsdagsordener også klimakrisen.

For eksempel presser fattigdom natur og klima i mange sårbare områder i form af afskovning og udpining af landbrug.

Det giver derfor ikke mening at diskutere, om udvikling og klima skal tænkes sammen. 

Det giver derfor ikke mening at diskutere, om udvikling og klima skal tænkes sammen. Det store spørgsmål er, hvordan vi gør det.

Dan Jørgensen, Jonas Nøddekær og Jarl Krausing

Det store spørgsmål er, hvordan vi gør det, så grøn omstilling på tværs af sektorer skaber nye bæredygtige udviklingsmuligheder, som offentlige og private aktører kan investere i.

For eksempel er udbygning af grøn energi den mest effektive måde at skabe energiadgang til de hundrede millioner af mennesker, som endnu ikke har adgang til moderne energi.  

En anden central ting bliver at integrere klimatilpasning i udviklingssamarbejdet, så lokalsamfund og byer kan modstå ekstreme vejrfænomener og bygninger og infrastruktur ikke skyller væk ved voldsomt nedbør.   

Det handler kort sagt om at nedbryde silo-tilgangen og integrere klima og udvikling, så lokalbefolkningen både kan se udviklingsmuligheder og øge deres tilpasningsevne og modstandsdygtighed i forhold til truslerne fra klimaforandringerne. 

Læs også

Klimatilpasning bør integreres i udviklingssamarbejdet

Alle aktører, som beskæftiger sig med udviklingssamarbejde er nødt til at tage højde for fremtidens klimascenarier, når de laver strategier og planer for fremtiden.

Både for at udnytte et grønt udviklingspotentiale og for at adressere klimarisici.

Selvom de præcise konsekvenser af klimaforandringerne stadig er usikre, så kan forskerne med stor sikkerhed forudsige hedebølger, cykloner, ændrede nedbørsmønstre og havvandstigninger.

Det skal virksomheder, myndigheder, NGO’er og multilaterale organisationer tage højde for og mobilisere ressourcer til. Ellers risikerer vigtige investeringer at gå tabt og udviklingen i det globale syd at blive rullet voldsomt tilbage.  

Folkekirkens Nødhjælps netop publicerede rapport Two challenges, one solution viser de positive effekter ved at integrere klimatilpasning i udviklingssamarbejdet og indtænke klimarisici i udviklingsprojekter. 

For eksempel viser studiet, at en række projekter har stor gavn af at bruge klimamodeller til at kortlægge risici og sårbarhed over for lokalsamfundene.  

Et udviklingsprojekt med fokus på bæredygtigt landbrug i Kenya (FOSECCA) har kortlagt vejrforholdene for de seneste 20 år og de forventede ændringer i de kommende 20 år baseret på videnskabelige klimaforudsigelser. 

Klimakrisen står ikke i modsætning til fattigdomsbekæmpelse, ligestilling og menneskerettigheder. De er to sider af samme sag.

Dan Jørgensen, Jonas Nøddekær og Jarl Krausing

Kortlægningen har været afgørende for at kunne gennemføre et klimatilpasset landbrug, som sikrer både stabil fødevareproduktion og stabile indtægter.

Projektet har gavnet lokalsamfundene, som har fået muligheder for at planlægge og investere i deres fremtid, der tager højde for de forventede klimaforandringer.  

Samtænkning er nødvendig

Øget sammentænkning mellem klima og udvikling er en forudsætning for at nå både verdensmålene og Paris-aftalen.

En styrket kobling vil øge de enkelte landes modstandsdygtighed over for klimaforandringer og merværdien af en grøn omstilling indenfor energi, industri, landbrug, byudvikling og transport.

Læs også

Bedre integrerede tilgange til at sikre gensidige klima- og udviklingsgevinster vil sikre, at vi får brugt bistandsmidlerne på en langt mere effektiv måde.

Klimadagsordenen kan selvfølgelig ikke stå alene, når vi taler om udviklingssamarbejde.

Der er en bred vifte af verdensmål, der skal nås, og derfor er det vigtigt, at udviklingsbistanden har et tydeligt fattigdomsfokus, og at centrale principper om ligestilling og menneskelige rettigheder ikke bliver glemt.

Men pointen er netop, at klimakrisen ikke står i modsætning til fattigdomsbekæmpelse, ligestilling og menneskerettigheder. De er blevet to sider af samme sag. 

Vi står overfor en kombineret klima- og udviklingskrise.

Men hvis vi samarbejder og løfter opgaverne sammen, kan vi nå langt.

Klima og udvikling skal derfor tænkes sammen. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Jonas Vejsager Nøddekær

Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000)

Jarl Krausing

Vicedirektør og international chef, Concito, medlem, Udviklingspolitisk Råd, Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024