Danmarksdemokraterne: Danmark skal lukke pengekassen for lande, der nægter kristne deres tro

Den viser, at 380 millioner kristne i 2024 var udsat for forfølgelse og diskrimination – det højeste antal nogensinde.

Og i hvilke lande er kristne mennesker forfulgt? Hvis man skraber det værste land i verden væk – Nordkorea – er fællesnævneren for langt størstedelen af de lande, hvor kristne bliver forfulgt, at det sker i totalitære, muslimske lande, hvor demokrati er en by i Rusland.

Somalia, Afghanistan, Pakistan, Iran og Saudi Arabien er blandt andet nogle af landene.

Kristne bliver angrebet

Mere end 7.500 kirker og kristne lokationer blev angrebet sidste år. 3.700 kristne blev kidnappet, og 200.000 er blevet fordrevet fra deres hjem. For få år siden så man også det, der minder om et folkedrab af kristne i Nigeria, hvor nedslagtning, afhugning af lemmer og voldtægter næsten blev hverdag.

Hvis de muslimske lande har forhåbninger om i fremtiden at blive mødt med forståelse og respekt i Vesten, kræver det, at de begynder at vågne op og indse, at der er kæmpestore problemer i deres samfund, som der er nødt til at blive rettet op på.

De vestlige lande og EU har i alt for mange år haft en forskrækkelse i forhold til at sætte krav til afrikanske og mellemøstlige lande.

Charlotte Munch og Lise Bech (DD)
Hhv. udenrigsordfører og medlem, Udenrigsudvalget

Den danske udviklingsbistand er i forvejen for høj, men fremover bør den også være afhængig af en garanti om, at kristne mennesker ikke bliver forfulgt i de lande, hvis udvikling, Danmark støtter.

Det nytter simpelthen ikke at sende penge ned til lande, der konsekvent nægter sin egen befolkning udelukkende på grund af deres tro.

I så fald klapper kassen i. Andet kan vi ikke være bekendt.

De vestlige lande og EU har i alt for mange år haft en forskrækkelse i forhold til at sætte krav til afrikanske og mellemøstlige lande, og når man har opdaget reel forfølgelse, så har man dukket hovedet i diplomatiets tegn. Den går simpelthen ikke længere.

Vi skal også blive bedre til at stille krav til de ngo'ere, der får del i ulandsbistanden. Hvis der foregår åbenlys forfølgelse, diskrimination eller undertrykkelse, er det deres pligt at råbe det internationale samfund op. Også, hvis de har mistanke om det. Og så skal vi selvfølgelig aldrig nogensinde så meget som overveje at sende penge til ngo'ere, som aktivt tager del i eksemplerne ovenfor.

Det værste eksempel er regeringens manglende evne til at kappe alle bånd til Unwra, der gentagne gange er blevet beskyldt for at have Hamas-sympatisører i sin stab. Tilbage i august kunne en FN-rapport blandt andet konkludere, at Unwra-medarbejdere sandsynligvis deltog i terrorangrebet 7. oktober 2023, og ni medarbejdere blev fyret.

Jeg glæder mig til, at der kommer en dag, hvor Open Doors kan fremvise en rapport, hvor færre kristne er forfulgt sammenlignet med året forinden, men det kommer ikke til at ske, før vi begynder at lægge følehornene fra os og stille klare krav til de muslimske lande.