Dansk Erhverv: Ingen udvikling uden business

Af Louise Koch
CSR-chef i Dansk Erhverv

I disse dage går bølgerne højt i debatten om, hvor på udviklingsbudgettet regeringen skal finde de ekstra 2,5 milliarder kroner til at finansiere udgifterne til den forøgede flygtningestrøm.

Men der er behov for at skifte til et større tandhjul, hvor investeringen i højere grad bidrager til at løfte rammevilkår for vækst og beskæftigelse i udviklingslande – og samtidig løfter arbejdsforhold og miljøbeskyttelse.

Louise Koch
CSR-chef i Dansk Erhverv

Det er ikke en nem opgave at prioritere mellem nødhjælp eller langsigtet udvikling. Det kan forekomme som den moralsk og kommunikativt nemme løsning at tage midlerne fra den privatsektororienterede bistand, som det også har været foreslået. Den løsning vil være kortsigtet.

Erhvervslivets evne til at skabe økonomisk udvikling og jobmuligheder for mennesker i udviklingslande er netop den motor, der skal til, for at bringe lande ud af konflikter og bistandsafhængighed - og ind i en positiv og selvbærende økonomisk udvikling.

God bistand er udvikling af privatsektoren
Enhver i udviklingsarbejdet kender det gamle kinesiske ordsprog: Hvis du giver en mand en fisk, har han mad til én dag. Hvis du giver ham en fiskestang og lærer ham at fiske, har han mad for livet.

Med et forretningsdrevet mindset kan vi tilføje: Og hvis du lærer ham at sælge halvdelen af fangsten hver dag og spare indtægten op, så vil han snart kunne investere i en fiskebåd og ansætte et par folk. Fortsætter han i det spor, kan han med tiden købe flere fiskebåde og skabe jobs og livsgrundlag for endnu flere mennesker.

Det er naturligvis stærkt forenklet, men logikken er god nok. Et eksempel fra virkelighedens verden, der viser, hvordan privatsektorinstrumenterne i udviklingsbistand kan skabe jobs i både Afrika og Nordjylland, er Royal Danish Fish Group fra Hanstholm, som siden 2008 har investeret i at opbygge miljøvenlig fiskeproduktion i Ghana gennem deres lokale datterselskab West African Fish.

Selskabet producerer nu årligt 2.800 tons tilapia fisk, som sælges på det afrikanske marked gennem en kæde af lokale mellemhandlere. Derigennem skaber virksomheden beskæftigelse og indtægt for mere end 400 familier og bidrager til social og økonomisk vækst i hele regionen.

Eksemplet er et blandt mange, der viser, at det er god udviklingsbistand at understøtte partnerskaber mellem virksomheder i Danmark og udviklingslande, hvad enten det drejer sig om kapacitetsopbygning til privatsektorudvikling, støtte til virksomhedssamarbejder eller adgang til finansieringskilder.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen skal have ros for at holde fast i, at privatsektorudvikling er vigtig - og senest med forslag til en række CSR-indsatser at have udvidet palletten for privatsektorrelevante aktiviteter.

Investér i værdikæder og brancher
Danmark er på mange måder et foregangsland inden for social ansvarlighed og grøn vækst. Med de nye CSR-initiativer som del af udviklingspolitikken er den danske regering på forkant med feltet for at skabe større synergi mellem handel og udvikling.

Danske virksomheder kan bidrage til social og økonomisk udvikling - både gennem eksport og import af produkter og services. Her har den danske udviklingsbistand gennem årene støttet en række virksomhedspartnerskaber, som har bidraget til at opbygge forretningspartnerskaber og virksomheder i udviklingslande.

Men der er behov for at skifte til et større tandhjul, hvor investeringen i højere grad bidrager til at løfte rammevilkår for vækst og beskæftigelse i udviklingslande – og samtidig løfter arbejdsforhold og miljøbeskyttelse.

Verden over er millioner af mennesker beskæftiget i globale værdikæder inden for fødevareproduktion, elektronikindustri, tøjproduktion med videre. Alene bomuldsproduktion beskæftiger 250 millioner mennesker verden over, og yderligere 60 millioner mennesker er ansat i mode- og tekstilsektoren.

Når man driver forretning og opkøber varer fra udviklingslande, hvor lokale forhold ikke nødvendigvis lever op til internationale standarder, følger der et ansvar for at engagere sig i produktionsforhold og arbejdstagerrettigheder.

Ifølge FN’s retningslinjer er den danske virksomheds ansvar først og fremmest at stille krav om, at leverandørerne kan dokumentere, at de har et system, der sikrer arbejdsforhold, menneskerettigheder og miljøforhold. Men i virkelighedens verden kan det ofte vise sig meget vanskeligt for en mindre dansk virksomhed at stole på producentens forsikringer om, at alt foregår ”efter bogen”.

Der er brug for at sætte ind på tværs af værdikæden og løfte en hel branche, så alle trækker i samme retning. Det skal ske gennem partnerskaber, som både opkvalificerer danske virksomheder til at arbejde med social ansvarlighed, og som arbejder målrettet med at løfte kompetencer hos leverandører i værdikæden, så arbejdsforhold og miljøforhold kommer på et acceptabelt niveau på tværs af branchen.

Dansk Erhverv er derfor positiv overfor regeringens fokus på et løfte i værdikæder og i internationale samarbejder. Vi ser frem til at samarbejde med regeringen om at løfte arbejds- og miljøforhold i værdikæder hos vores medlemsbrancher, som hver dag leverer varer og produkter til størstedelen af den danske befolkning - fra tøj og tekstil til fødevarer, IT og boligudstyr.

Dermed kan danske virksomheder og forbrugere bidrage til bæredygtig udvikling og jobskabelse gennem dagligdagens gøremål og indkøb. Det sætter bevægelse i en positiv spiral, der kan føre til langsigtet social og økonomisk udvikling med værdi på bundlinjerne - både ude og hjemme.