Dansk Flygtningehjælp: Vi symptombehandler flygtningekriser i stedet for at forebygge dem
Ifølge en ny rapport vil antallet af mennesker på flugt stige med mere end 5,4 millioner mennesker de kommende år, der er akut behov for langt mere finansiering, international fredsopbygning og globale indsatser for konfliktløsning, skriver Charlotte Slente.
Charlotte Slente
Generalsekretær, Dansk FlygtningehjælpVores nye Global Displacement Forecast-rapport, der dækker 26 lande, anslår, at antallet af fordrevne vil stige med 1,9 millioner i 2023 og yderligere 3,5 millioner i 2024, hvilket medfører en samlet stigning på 5,4 millioner. Det betyder, at antallet af fordrevne i 2024 vil være mere end fordoblet siden 2015 – i den periode vil antallet af fordrevne være steget med mere end 50 millioner. Ud af den samlede stigningen på 5,4 millioner mennesker, der forventes at blive fordrevet i de kommende år, anslås tre millioner at bo i Afrika syd for Sahara.
Vi kan forudsige nye fordrivelsesmønstre, men uden politisk handling vil vi stadig levere krisehjælp fremfor vedvarende løsninger
Charlotte Slente
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp
Forecast-rapporten er et meget nyttigt arbejdsredskab, da den giver os mulighed for at forebygge og gribe ind i en krise. Rapporten er baseret på analyseværktøjet Foresight, der er en matematisk databeregningsmodel udviklet af Danish Refugee Council og IBM. Foresight kan med stor nøjagtighed forudsige det samlede antal fordrevne et til tre år ud i fremtiden i et bestemt land eller område.
Fra tal til handling
Gør det det lettere for os at håndtere den globale fordrivelseskrise? Desværre ikke. Vi kan forudsige nye fordrivelsesmønstre og komme med anbefalinger til at håndtere, reagere på og forhindre sådanne fordrivelseskriser. Men uden handling og øget engagement fra det internationale samfund, der tager fat på de grundlæggende årsager, som udløser fordrivelse, vil vi stadig levere krisehjælp fremfor vedvarende løsninger.
Rapporten – og de forudsigelser, den kommer med, bør være et tydeligt signal til politikerne om, at det er nødvendigt at handle nu for at forsøge at forhindre fordrivelser.
Dette er vores tredje Forecast-rapport, og situationen bliver ikke bedre. Faktisk er vi i øjeblikket så langt fra at opfylde de humanitære behov, som vi nogensinde har været. I 2022 voksede kløften mellem donorfinansiering og humanitære behov til 23 milliarder dollars – det højeste nogensinde.
Rapporten skitserer, hvordan fordrivelse har tendens til at forekomme i situationer, hvor der er en krise i regeringsførelsen, og hvor der er problemer på flere områder, herunder igangværende konflikter og vold mod civile, der forværres af udfordringer ved klimaændringer og nedbrydning af miljøet. Som følge heraf forventes antallet af fordrivelser at stige, især i disse komplekse situationer med flere igangværende kriser.
Finansiering og retfærdig ansvarsfordeling
Vi er nødt til at se i øjnene, at disse kriser ikke forsvinder af sig selv. Vi må reagere på den hastigt voksende kløft mellem humanitære behov og tilgængelig finansiering.
Vi er nødt til at tage fat på de grundlæggende årsager, der fører til fordrivelse i første omgang – og som holder folk i fordrivelse i årevis
Charlotte Slente
Generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp
Der er behov for både ny og yderligere finansiering til at imødegå de negative virkninger af klimaændringer og miljøforringelse samt til at støtte fredsskabende initiativer fra lokalt til globalt plan.
Hvis vi virkelig ønsker at reagere på og reducere fordrivelse, er vi nødt til at tage fat på de grundlæggende årsager, der fører til fordrivelse i første omgang – og som holder folk i fordrivelse i årevis og nogle gange årtier. Vi kan ikke nå dertil uden en betydelig stigning i finansiering, international fredsopbygning og globale indsatser for konfliktløsning.
Der er behov for en bedre og mere ligelig ansvarsdeling for verdens fordrevne. Rapporten gør det meget klart, at fordrivelse rammer uforholdsmæssigt hårdt i fattige lande og områder, der står over udviklingsudfordringer. Der er derfor brug for en grundlæggende ændring af tilgangen.
Vi må fremskynde bestræbelserne på at reducere og forebygge de forskellige årsager til fordrivelser. For at understrege min første pointe, så er "Foresight" et vigtigt og meget nyttigt værktøj, men kun hvis det internationale samfund er parat til at gøre brug af det til gavn for de befolkningsgrupper, der er ramt af fordrivelse. Ellers er det netop det – kun et værktøj.