Danskernes støtteiver styrker ngo'ers egenkapital
Hjælpeorganisationer har oplevet stor støttelyst fra danskerne det seneste år. Pengene hjælper verdens udsatte og polstrer samtidig ngo'erne mod dårligere tider.
Rasmus Dahl Løppenthin
JournalistTrods inflation og en urolig verdensøkonomi blæser der paradoksalt nok varmere vinde hen over en række danske udviklingsorganisationer i de her år.
Sektoren har gennem mere end et årti øget sin toplinje betragteligt. Men hvor den store motor i væksten i en årrække var store internationale donorer inden for EU og FN, er det nu i høj grad danskernes støtteiver, der driver fremgangen.