DF: RAM-modellen skaber unødig bureaukrati

Jeg vil påstå at vi på sigt er ude på et skråplan med indførelsen af den nye RAM-model.

Hans Kristian Skibby (DF)
Udviklingsordfører

Af Hans Kristian Skibby (DF)
Udviklingsordfører

Gennem flere årtier har man fra politisk side talt og skrevet meget om øget transparens i de offentlige systemer. Borgerne skulle have forøget indsigt og oplyses bedre. Tilbage i 2000 var det ønsket om øget transparens i el-sektorlovgivningen, hvor det desværre endte med stærkt forøgede dokumentationskrav, dyrere elpriser og mindre overskuelighed. Efterfølgende kom der samme politiske dagsorden i den danske vand-sektorlovgivning, hvor målet igen var forøget forbrugerindsigt, øget konkurrence, lavere priser og mindre bureaukrati for de danske vandværker og andre aktører på området.

Desværre er status her også, at forbrugerpriserne stiger sammen med udgifterne til de nye dokumentations- og revisionskrav. Dertil kan man lægge dyrere finansieringsformer på anlægssiden. På det område er der dog planer for en revision, som kan afhjælpe en række uhensigtsmæssigheder.

Ovenstående har sikkert i de flestes øjne absolut intet med den nye RAM-model på udviklingsområdet at gøre? Men jeg vil påstå, at vi på sigt er ude på et skråplan med indførelsen af den nye RAM-model. Her er der de samme ønsker om gennemsigtighed og måling af nytteeffekt. Altså, vi skal udnytte udviklingsmidlerne bedst muligt.

I 2016 er det måske kun 14 millioner, der omdirigeres samlet set, men på sigt kan man sagtens tænke sig, at der findes flertal for at øge andelen ud over den ramme, der er aftalt i dag. I Dansk Folkeparti frygter vi klart, at den her øvelse munder ud i præcis de samme resultater, som kan måles i forbindelse med el og vandforsyningspriser i Danmark.

Nogle har tabt, nogle har vundet
Indtil videre ved vi, at en række udviklingsorganisationer har tabt på ordningen, og at en anden gruppe af organisationer har vundet tilsvarende. Men der er oparbejdet alt for store administrative rutiner, hvor der er et stort arbejdsomfang i at indberette korrekt og fyldestgørende. Det er administrativt tungt, dyrt og skaber unødig bureaukrati.

Dertil opleves usikkerheden omkring økonomiske rammer demotiverende og usikkerhedsfremmende for en række organisationer og deres ansatte. Ligeledes anser vi det i Dansk Folkeparti som problematisk, at der lettere opstår usund konkurrence imellem de enkelte aktører. Vi anser det som sandsynligt, at det sammenhold og fællesskab, som har været kendetegnende hidtil iblandt NGO-organisationer på udviklingsområdet, meget vel kan erstattes med dårlig samarbejdskultur.

Jeg betvivler ikke, at der udelukkende lægger god vilje og gode hensigter bag indførelsen af RAM-modellen på udviklingsområdet, men samlet set så anser vi den nuværende praksis som uhensigtsmæssig set i forhold til de relativt store udfordringer, som modellen fører med sig, for så få millioner støttekroner, der flyttes fra tabere til vindere. Derfor vil vi også lægge op til, at når ordningen skal evalueres, så bliver det med den mulighed at genetablere den tidligere praksis.