Debat

Dignity-direktør og overvågningsprofessor: Digitale despoter undertrykker menneskeretsforkæmpere

Digitale teknologier styrker autoritære regimers magt og kontrol over deres befolkninger. Vi har kun set begyndelsen af den styrkede digitale undertrykkelse, der stiller nye krav til menneskerets- og demokratiforkæmpere i hele verden. Og Danmark kan spille en vigtig rolle i kampen for at styrke menneskeretsforkæmperes digitale selvforsvar.

Lokale civilsamfundspartnere i Belarus oplever, at myndigheder direkte "slukker" for internettet i perioder for at skade opposition og civilsamfund, skriver Rasmus Grue Christensen og Peter Lauritsen. Arkivfofo.
Lokale civilsamfundspartnere i Belarus oplever, at myndigheder direkte "slukker" for internettet i perioder for at skade opposition og civilsamfund, skriver Rasmus Grue Christensen og Peter Lauritsen. Arkivfofo.Foto: Tut.by/Reuters/Ritzau Scanpix
Peter Lauritsen
Rasmus Grue Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi har begge for nylig genset den fremragende tyske Oscarvinder De andres liv om det enormt omfattende overvågnings- og meddelersystem i det daværende DDR.

Hvis det ikke var for brutaliteten, er der noget næsten rørende anakronistisk over den mandskabstunge og analoge undertrykkelse i 1980’ernes Østtyskland. Det er ikke så mærkeligt, at denne hundedyre og ineffektive totalitarisme i sidste ende brød sammen. 

Vor tids autoritære regimer har imidlertid langt mere effektive undertrykkelsesteknologier til rådighed. Skamløs brug af sociale medier, Big Data og kunstig intelligens skaber fremragende muligheder for digital overvågning og dermed mulighed for, at autoritære kræfter kan udvide deres magt. 

Som den sikkerhedspolitiske forsker Andrea Kendall-Taylor skrev i Foreign Affairs sidste år, fremstod nye digitale teknologier indtil for blot få år siden som stærkt demokratisk frigørende.

Nye digitale teknologier synes i dag at forstærke den allerede kedelige globale udvikling med autoritær fremmarch og demokratisk tilbagetog

Rasmus Grue Christensen og Peter Lauritsen
Hhv. direktør, Dignity og professor (MSO), Aarhus Universitet

Internettet og den digitale mobilisering af aktivister ville underminere diktatorernes magt, lød argumentet. Tænk blot på den optimistiske stemning lige efter Det Arabiske Forår i 2010-2011, der blev hyldet som Twitter-revolutionen.

Som en egyptisk aktivist sagde det: ”Vi bruger Facebook til at planlægge protesterne, Twitter til at koordinere dem og YouTube til at fortælle resten af verden om det.”

Civilsamfundsorganisationer, herunder menneskerettighedsforkæmpere, var blandt de første til at udnytte de politiske potentialer i nye digitale teknologier. Siden er billedet imidlertid vendt.

Autoritær fremmarch
Nye digitale teknologier synes i dag at forstærke den allerede kedelige globale udvikling med autoritær fremmarch og demokratisk tilbagetog, som blandt andre Freedom House har dokumenteret hvert eneste år i de sidste femten år.

Overvågning af sociale medier og brug af kunstig intelligens baner vejen for, at autoritære og centraliserede regimer kan håndtere, analysere og anvende enorme mængder af data om borgerne på en måde, der er langt mere effektiv end tidligere – og som derudover er mere effektiv end liberale rettighedsbaserede demokratier, der typisk stiller relativt håndfaste krav om data- og privatlivsbeskyttelse.

Som henholdsvis menneskerettighedsforkæmper og professor i overvågning mener vi, at der er stort behov for fokus på de nye ”digitale despoter”.

Dignity arbejder med blandt andet forskning, dokumentation af menneskerettighedsforbrydelser og rehabilitering af torturofre sammen med lokale partnere i hele verden, der hver dag konfronteres med digitale trusler. Dignity's civilsamfundspartnere i udemokratiske lande udsættes således stadigt mere konsekvent for blandt andet overvågning, censur, hacking og digital intimidering fra regimernes side.

Overvågning
Dignity's civilsamfundspartnere i eksempelvis flere asiatiske lande oplever en stadigt mere sofistikeret overvågning af borgere og aktivisters digitale adfærd. I stedet for omkostningstung aflytning og analoge meddelersystemer kan dataanalyse og kunstig intelligens bidrage til automatiseret overvågning af titusindvis af mulige regimekritikeres adfærd på blandt andet sociale medier.

Hvis algoritmerne – der ofte er udviklet og delt af andre autoritære regimer – vurderer, at adfærden er mistænkelig, kan vedkommende hentes ind til afhøring og tortur.

På den måde spiller digital og analog undertrykkelse ofte intimt sammen. Som en af Dignity's østeuropæiske samarbejdspartnere formulerede det: ”Engang var vi bekymrede for overvågning, når vi befandt os i det offentlige rum. I dag bliver vi som aktivister overvåget døgnet rundt i vores digitale adfærd.”

Censur
I forsøget på at udøve censur lukker flere autoritære regimer jævnligt adgangen til bestemte hjemmesider, apps og tjenester, ligesom lokale civilsamfundspartnere – eksempelvis i Belarus – oplever, at myndigheder direkte "slukker" for internettet i perioder for at skade opposition og civilsamfund. Det er ofte en effektiv metode til at forhindre eksempelvis demonstrationer eller andre kampagner mod regimet. 

Dignity's civilsamfundspartnere i eksempelvis flere asiatiske lande oplever en stadigt mere sofistikeret overvågning af borgere og aktivisters digitale adfærd

Rasmus Grue Christensen og Peter Lauritsen
Hhv. direktør, Dignity og professor (MSO), Aarhus Universitet

Hacking
Dignity hjælper civilsamfundsorganisationer i mange lande med at rehabilitere ofre for tortur og andre forbrydelser, ligesom organisationen træner organisationer i dokumentation af menneskerettighedskrænkelser.

Derfor råder mange lokale samarbejdspartnere ofte over sensible – og værdifulde – data. Hvor autoritære regimer tidligere alene kunne angribe kontorer og konfiskere materialer i håbet om at finde nogle af disse data, er deres evner og metoder inden for hacking i dag ofte langt mere effektive og avancerede.

Mange menneskerettighedsorganisationer oplever stadigt mere sofistikerede forsøg på at få adgang til sensible data med ekstern brug af "spyware" og "phishing". Behovet for digital beskyttelse er hastigt voksende.

Digital manipulation og intimidering
I blandt andet Mellemøsten oplever stadigt flere lokale partnere ret hidsig manipulation og intimidering på sociale medier fra myndigheder og militser.

Kritiske civilsamfundsrøster kan opleve, at autoritære regimer – eller regimets støtter – systematisk spreder desinformation og løgne (såkaldt "flooding") om organisationernes arbejde på sociale medier. Det er en udbredt teknik.

Men manipulationen kan også ende i egentlig intimidering. En fremtrædende kvindelig menneskerettighedsaktivist i Nordafrika, som vi arbejder sammen med, bombarderes eksempelvis typisk med flere tusinde truende og seksuelt krænkende beskeder på sociale medier, hvis hun har formastet sig til at kritisere regimet i et opslag.

Beskederne kommer i øvrigt som regel fra diverse servere i udlandet. FN's specialrapportør for tortur har ligefrem i denne sammenhæng – i en rapport fra sidste år – talt om "cybertortur". 

Støtte til lokale partnere
Få mennesker fortjener mere respekt og støtte end forfulgte menneskerettighedsforkæmpere i undertrykkende stater. Vi kender simpelthen ikke modigere mennesker end dem, der kæmper for universelle menneskerettigheder i deres hjemlande.

Deres arbejde og dagligdag er i forvejen ofte meget udfordrende – ikke mindst i disse år, hvor autoritære regimer har fremgang mange steder, typisk godt hjulpet af blandt andet Kina og Rusland.

Det er nødvendigt at støtte lokale partnere, så de kan dokumentere autoritære regimers digitale undertrykkelse og politisk udfordre sådanne illegitime praksisser

Rasmus Grue Christensen og Peter Lauritsen
Hhv. direktør, Dignity og professor (MSO), Aarhus Universitet

Nu betyder regimernes teknologiske dominans, at deres tryghed, privatliv og sikkerhed kommer under endnu stærkere pres. Og alle synes at forvente, at den teknologiske og politiske udvikling kun vil forstærke problemet i de kommende år.

Den omfattende digitale undertrykkelse stiller nye krav til demokratiske stater og internationale menneskerettighedsorganisationer, der hjælper og støtter menneskerettighedsforkæmpere i frontlinjen. I stigende grad må menneskerettighedsorganisationer supplere juridiske, medicinske og udviklingsfaglige ekspertiser med kapacitetsudvikling inden for digital aktivisme og beskyttelse.

Det er nødvendigt at støtte lokale partnere, så de kan dokumentere autoritære regimers digitale undertrykkelse og politisk udfordre sådanne illegitime praksisser.

Desuden skal menneskerettighedsorganisationer bidrage endnu mere aktivt til, at der skabes internationale standarder og politisk pres på kommercielle teknologileverandører, så deres produkter ikke (mis)bruges til at fremme menneskerettighedsforbrydelser.

Endelig er der brug for at styrke og sprede konkrete kompetencer inden for digital beskyttelse og støtte menneskerettighedsorganisationer i autoritære stater meget mere i digitalt selvforsvar, herunder sikker kommunikation, sikker datahåndtering, sikker systemhåndtering og forebyggelse af hacking. 

Danmark som frontløber
I dag er det nødvendigt for menneskerettighedsorganisationer også at være digitalt stærke, hvis den globale kamp for demokrati og menneskerettigheder skal vindes.

Her kan Danmark spille en frontløberrolle, hvis vi tør investere i dansk og europæisk ekspertise inden for digital beskyttelse og assistance til menneskerettighedsaktivister i undertrykkende stater. Danmark har en unik position som både et af verdens mest digitaliserede (og digitalt sikre) lande og international frontløber på menneskerettighedsområdet. 

Det er glædeligt, at regeringen har inviteret til en international konference torsdag om teknologi og demokrati. Her bør kampen for digital beskyttelse for udsatte menneskerettighedsforkæmpere være blandt de øverste punkter på dagsordenen. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Grue Christensen

Direktør, Dignity
cand.merc. i økonomi og filosofi (CBS), master i international politik (LSE)

Peter Lauritsen

Professor, leder, Shape, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
ph.d. i kommunikation (Aalborg Uni. 1999), cand.mag. i humanistisk datalogi og sociologi (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00