Dignity: Traumatiserede flygtninge skal behandles langt hurtigere

Syriske flygtninge klarer sig dårligt på det danske arbejdsmarked, også hvis man sammenligner med andre flygtningegrupper.

Det fremgår af en ny analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration. 

Vi har ikke anledning til at anfægte analysen, men der er god grund til at stoppe op et øjeblik og vurdere årsagerne. 

Det er sådan, at 30-50 procent af alle flygtninge i Danmark lever med traumer og andre alvorlige psykiske lidelser fra krig, tortur og flugt.

Det har blandt andet den tværpolitisk sammensatte gruppe af statsrevisorer i december 2018 fastslået i en kritisk beretning om traumebehandlingen af flygtninge. Når vi så fokuserer specifikt på de syriske flygtninge, peger vores og andres forskning på, at netop de er i særlig risiko for at være hårdt ramt af torturskader og krigstraumer.

Torturofre skal hurtigt identificeres
Det understøttes af beretninger om den særligt infame tortur, som Assad-regimet er ansvarligt for, og om den grusomme krig, der har raset i Syrien i mere end ti år. Danskkurser og virksomhedspraktik er ikke nok, når torturoverlevere og traumeramte flygtninge skal integreres på arbejdsmarkedet.

Traumer er en vigtig del af forklaringen på, at så mange syrere i Danmark står uden for arbejdsmarkedet.

Rasmus Grue Christensen og Marie Høgh Thøgersen
Hhv. direktør og chef for rehabiliteringsklinikken, Dignity

Derfor er det helt nødvendigt, at de mange torturofre blandt de syriske flygtninge hurtigt identificeres, diagnosticeres og tilbydes den traumebehandling, som vi og andre danske rehabiliteringscentre siden begyndelsen af 1980’erne har udviklet globalt anerkendt ekspertise i. 

Vores forskning viser, at der i gennemsnit går næsten 15 år, fra en traumatiseret flygtning ankommer til Danmark, til vedkommende kommer i behandling for sine traumer. Det er alt for lang tid, og der er klart plads til forbedring.  

Traumer er en vigtig del af forklaringen på, at så mange syrere i Danmark står uden for arbejdsmarkedet. Statsrevisorernes beretning fra 2018 viser, at flygtninge med en traumediagnose arbejder under halvt så mange timer som flygtninge uden en sådan diagnose.

Kan blive en aktiv del af samfundet
Herom konstaterer Statsrevisorerne: "Det medfører betydelige offentlige udgifter og manglende skatteindtægter". 
Men bortset fra de store, samfundsøkonomiske konsekvenser er det en menneskelig katastrofe og en integrationsmæssig falliterklæring, hvis vores stærke velfærdssamfund ikke kan leve op til det ansvar for at hjælpe en hårdt ramt gruppe af torturofre og andre traumeramte flygtninge.

For den gode nyhed er, at vi med hurtig opsporing og specialiseret behandling faktisk kan hjælpe traumatiserede flygtninge med at rejse sig fra lidelserne og blive en aktiv del af samfundet. Og selv de allerhårdest ramte af vores patienter ønsker at komme i arbejde, så de kan forsørge deres familier.  

Derfor skylder vi både de syriske flygtninge og os selv at gøre det bedre.