Ekspert før ulandsbesparelser: Timingen kunne ikke være dårligere

Økonomiske eftervirkninger af corona og stigende energi- og fødevarepriser betyder, at nedskæringerne i Danmarks ulandsbistand kommer på det værst tænkelige tidspunkt. Sådan lyder det fra Adam Moe Fejerskov, der er seniorforsker ved DIIS. Han spår om store konsekvenser for verdens fattige.

Spørgsmålet er, hvilke indsatser det går ud over, når udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) skal finde to milliarder kroner i udviklingsbudgettet.&nbsp;<br>
Spørgsmålet er, hvilke indsatser det går ud over, når udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) skal finde to milliarder kroner i udviklingsbudgettet. 
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Christina Houlind Kasper Frandsen

Det får store menneskelige konsekvenser, når udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) i disse dage svinger sparekniven over de danske ulandsbudgetter for at finde de to milliarder kroner, der skal betale for udgifterne til de ukrainske flygtninge i Danmark. 

Det fortæller Adam Moe Fejerskov, der er seniorforsker i bæredygtig udvikling ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.  

I en mail til Altinget peger han på flere årsager til, at besparelserne kommer på et særlig kritisk tidspunkt.  

Faktum er, at to milliarder kroner, der ellers ville gøre en forskel for mennesker på flugt og fattige andre steder i verden, skæres væk.

Adam Moe Fejerskov, Seniorforsker ved DIIS

“Timingen kunne ikke være værre. Selvom vi i Danmark næsten har glemt det, står verden midt i en pandemi og specielt i verdens fattigste lande, står man over for et kæmpe efterslæb økonomisk og socialt de næste mange år. Covid-19 har sendt 160 millioner flere mennesker på randen til at leve i sult, mens fødevare- og energipriser stiger uforholdsmæssigt meget i de fattige lande. At skære så voldsomt i midler, der ville kunne afhjælpe sult og lignende, er ekstremt kynisk og trist.” 

Er vi ikke nødt til at sige, at vi har at gøre med en ekstraordinær situation – og at det derfor ikke kan være anderledes? 

“Krigen i Ukraine er en tragisk situation, der naturligvis kræver ekstraordinære handlinger. Men danske politikere behøver ikke at ofre andre mennesker på flugt og i fattigdom, for at vi kan tage os godt af flygtninge fra Ukraine. At tage så markante midler fra udviklingsbistanden og bruge dem til udgifter i Danmark er en kynisk beslutning om at visse menneskeliv er mere værd end andre. Også for et land som Danmark, der har så meget og kan gøre så meget godt.” 

Hvad kommer det til at betyde for dansk udviklingsarbejde generelt? 

“På den korte bane betyder det, at planlagte aktiviteter for over to milliarder kroner skal skrottes i år fra et udviklingsbudget, der allerede er strammet voldsomt. Det vil betyde reelle menneskelige konsekvenser. På den lange bane er det med til at legitimere, at udviklingsbistanden, der jo tjener det formål at redde menneskeliv og skabe udvikling for fattige mennesker, kan bruges til de formål man fra politisk side finder det behændigt – inklusiv at dække udgifter i Danmark der sagtens ville kunne være dækket andetsteds."

"Det er stadig tidligt på året, så der vil være nogen fleksibilitet for Udenrigsministeriet til at vælge, hvor der skal skæres. Men faktum, er at to milliarder kroner, der ellers ville gøre en forskel for mennesker på flugt og fattige andre steder i verden, skæres væk. Det får markante menneskelige konsekvenser.”

Læs også

Regeringen vil finansiere 90 procent af udgifterne til de ukrainske flygtninge via udviklingsbistanden. OECD har regler for, hvad man kan rapportere som ulandsbistand. Med tanke på de regler og på baggrund af regeringens udgiftsoversigt mener du, at Danmark kan betale så stor del af udgifterne med udviklingsbistand? 

“Det er svært at sige, hvad der konkret ligger i de forskellige udgifter der skal finansieres, fordi de er så lidt gennemsigtige. Man faktum er, og det har Danmark været med til at beslutte, at der ikke må bruges udviklingsbistand på udgiftsposter som integration af flygtninge ind i den danske økonomi, jobtræning, behandling af asylsager, hjemsendelser, og kommuners udgifter til integration.” 

“I regeringens udgiftsoversigt lader stort set alle disse til at være til stede med store millionbeløb. Om det er tanken, at de skal dækkes af udviklingsbistanden, kan vi ikke umiddelbart se, men hvis der er tilfældet, vil det være i strid med OECD's regler.” 

OECD strammede reglerne for, hvad der kunne rapporteres som ulandsbistand tilbage i 2017. Hvordan kan man stadig bruge bistanden på flygtninge i Danmark?  

“Der er ikke samme elasticitet i OECD's regler, som der var tidligere. Det er relativt klart nu, hvilke udgifter til flygtningemodtagelse, der må og ikke må tælle som bistand. Så man kan ikke efterleve reglerne med kreativ budgettering. Det er dog stadig problematisk, at vi ikke ved, hvad de enkelte udgiftsposter indeholder, som regeringen vil have, skal finansieres af dansk bistand.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Adam Moe Fejerskov

Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
ph.d. i internationale studier (Roskilde Uni. 2016), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2011)