Tidligere udenrigsminister: Husk Ukraine, når du sætter dit kryds tirsdag

Jeg er netop kommet hjem fra Ukraine.
Mens den danske valgkamp er i sin absolut sidste fase, har jeg været i Kyiv i mit arbejde som formand for bestyrelsen i Ukrenergo – Ukraines statslige transmissionssystemoperatør, der driver og vedligeholder landets elsystem.
Kontrasten er slående.
For i Ukraine er krigen ikke noget, man diskuterer. Den leves. Hver eneste dag.
Det har været endnu en hård vinter. På fjerde år er landet udsat for Ruslands brutale og uprovokerede angrebskrig. Da invasionen ikke lykkedes militært, blev en central del af strategien i stedet at angribe den civile infrastruktur – især energisystemet.
Elektricitet, varme og vand er blevet en mangelvare for millioner af mennesker.
Jeppe Kofod
Bestyrelsesformand, Ukrenergo og tidligere udenrigsminister
Det er en bevidst strategi at gøre hverdagen ubærlig, at knække samfundet indefra og underminere viljen til modstand.
Og denne vinter har været blandt de værste.
Angreb med stadig flere droner og ballistiske missiler rettes systematisk mod civile mål og kritisk infrastruktur. Elektricitet, varme og vand er blevet en mangelvare for millioner af mennesker.
I Kyiv er alle kraftvarmeværker blevet ramt, og regeringsmøder er i perioder blevet afholdt ved temperaturer helt ned mod syv grader.
Så konkret er krigen.
Krigen er allestedsnærværende
Russiske angreb rammer ikke kun militære mål – de går direkte efter et helt samfunds evne til at fungere. Hospitaler, boliger og energiforsyning bliver mål. Familier rammes i deres egne hjem midt om vinteren.
Det er systematiske angreb på civil infrastruktur – og dermed krigsforbrydelser.
Konsekvenserne er menneskelige.
FN har verificeret over 15.000 dræbte og mere end 41.000 sårede civile siden invasionen. Det reelle tal er højere. Samtidig er omkring 5,9 millioner ukrainere flygtet ud af landet, og 3,7 millioner er internt fordrevne.
Ingen ønsker fred mere end ukrainerne.
Jeppe Kofod
Bestyrelsesformand, Ukrenergo og tidligere udenrigsminister
Bag tallene er virkelige mennesker.
Det er familier, der lever uden stabil strøm, varme og vand. Kvinder og børn på vej væk fra deres hjem, mens mændene bliver tilbage og kæmper ved den blodige front. Ældre, der sidder alene i kulde under luftalarmer.
I Kyivs gader ser man også krigen.
Flere og flere veteraner med alvorlige skader. På Maidanpladsen står tusindvis af flag for de faldne. Jeg overværede en mindehøjtidelighed for en ung soldat – hans kammerater stod ved kisten, nogle på krykker, andre i kørestol. Det er de synlige ar. De usynlige tør jeg næsten ikke tænke på efter mere end fire år i krig.
Regningen vokser
Krigen kommer også tæt på.
I januar mistede Ukrenergo en leder og en af mine gode venner, Oleksii Brekht, under arbejdet på en højspændingsstation ved Kyiv. Han blev 47 år. Efter sin død blev han – fuldt fortjent – hædret af præsident Zelenskyj som "Hero of Ukraine". Men ingen hæder kan erstatte et menneske. Ikke for hans familie. Ikke for hans kolleger. Ikke for det land, han tjente.
For Ukrenergo betyder krigen et konstant pres. Hver dag arbejder ingeniører og teknikere på at reparere skader, genoprette forbindelser og holde systemet kørende – ofte under risiko for nye angreb. Det er ikke bare teknik. Det er fundamentet for, at et samfund kan fungere.
Samtidig vokser regningen.
Verdensbanken, EU og FN vurderer nu, at de direkte skader fra Ruslands invasion er over 195 milliarder dollar, og at behovet for genopbygning over de næste ti år nærmer sig 600 milliarder dollar. Det er historiske dimensioner – og det understreger, at krigen ikke kun handler om nutiden, men om Ukraines fremtid i årtier frem.
Det handler om os selv
Ingen ønsker fred mere end ukrainerne.
Men det skal være en retfærdig fred. En fred, hvor Ukraine kan leve som et frit og suverænt land uden frygt for ny russisk aggression. En fred, der ikke belønner vold og ikke accepterer, at grænser kan ændres med magt.
Jeg var udenrigsminister, da krigen begyndte. For mig var det afgørende, at Danmark gik forrest i støtten til Ukraine. Det er vores ansvar som et af Europas rigeste lande – og det er i vores egen sikkerheds klare interesse.
For det her handler ikke kun om Ukraine.
Det handler også om os.
Hvis Ukraine svækkes eller tvinges til en uretfærdig fred, vil det gøre Europa mere usikkert. Det vil sende et signal om, at aggression kan betale sig. Og det vil bringe os tættere på en verden, hvor magt – ikke ret – afgør grænser og fremtid.
Derfor er Danmarks linje vigtig.
Hvis Ukraine svækkes eller tvinges til en uretfærdig fred, vil det gøre Europa mere usikkert.
Jeppe Kofod
Bestyrelsesformand, Ukrenergo og tidligere udenrigsminister
Mette Frederiksen og hendes regering har vist et klart, konsekvent og stærkt lederskab i støtten til Ukraine. Danmark har været et foregangsland i Europa – både militært, økonomisk og politisk. Det har gjort en reel forskel.
Men det er ikke givet, at det fortsætter.
Når danskerne går til valg, håber jeg derfor, at vi også husker Ukraine.
For mig overskygger det spørgsmål næsten alt andet.
Jeg håber derfor, at Danmark efter valget fortsat har en statsminister, der fastholder den klare og konsekvente støtte til Ukraine og Danmarks rolle som foregangsland.
Ukraine kæmper ikke kun for sig selv.
De kæmper for Europa. For vores frihed. For vores sikkerhed.
Så husk Ukraine.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer



















