Her er fem udenrigspolitiske temaer, som jeg savner at høre kandidaternes svar på i valgkampen

Indtil for fem minutter siden var udenrigspolitik noget, der skete mellem valgene. Det var måske særligt sandt i Danmark. I de sidste mange årtier har vi levet i en verdensorden, hvor rammerne omkring vores land var relativt stabile, forudsigelige og ofte usynlige eller taget for givet. Det har tilladt, at vores valg har handlet om indenrigspolitik.

Men den verdensorden er gået i stykker. Det nuværende folketingsvalg sker midt i en række internationale kriser, og det bliver en ny regerings fremmeste opgave at håndtere dem klogt.

Problemet er, at valgkampen ikke giver vælgerne meget indblik i de reelle kriser, vi står overfor, eller politikernes ideer eller evner til at håndtere dem.

Vi afholder jobsamtaler til nogle af de vigtigste stillinger i landet, men vi får ikke stillet de rigtige spørgsmål

Tim Whyte

Vi afholder jobsamtaler til nogle af de vigtigste stillinger i landet, men vi får ikke stillet de rigtige spørgsmål.

Samtalen har indtil videre handlet om velkendte politiske temaer som pensionsreformer og udlændingepolitik. Det er vigtige emner, men det er bare ikke de sværeste udfordringer, en kommende statsminister vil stå overfor.

Der er sikkert politiske konsulenter, der vil ryste på hovedet og sige, at vælgerne ikke gider udenrigspolitik. Vælgerne vil tale om det nære. ”All politics is local”, som de siger i USA. Men sandheden er, at de udenrigspolitiske kriser ikke længere er noget, der sker ude i verden (hvis de nogensinde har været det). Den erkendelse mangler i valgkampen.

Handelskrige påvirker danske jobs og vækst. Rigtige krige skaber flygtningestrømme. Klimalederskab – eller mangel på samme – påvirker danske virksomheders indtjening.

Kongerigets fremtid afhænger muligvis af, om vores folkevalgte kan styrke relationerne med Grønland og bygge internationale alliancer i den kommende valgperiode.

Udenrigspolitik er ikke noget fjernt – det er inkøbskurven, tankstationen, jobmuligheder og vand i kælderen. Det er forbundet til meget af det, vi oplever i vores dagligdag. Det forstår vælgerne godt.

Den hjemmevante politiske debat, vi har nu, kan ikke beskytte os fra en mere usikker fremtid – men den kan begrænse vores udsyn til det, vi står overfor, og vores oplevelse af, om vi kan gøre noget ved det.

Udenrigspolitik er ikke noget fjernt – det er inkøbskurven, tankstationen, jobmuligheder og vand i kælderen

Tim Whyte

Men hvordan taler man om internationale årsagssammenhænge i en tid, hvor budskaber skal afleveres på 30 sekunder? Det er faktisk ikke så svært.

Trump er en plug-and-play-gave i den sammenhæng. Han er en klar politisk figur i den nye verdensorden – og man kan vel ikke opstøve en dansk vælger, der ikke har forholdt sig til ham og den politik, han står for.

Det interessante er, at det faktisk har vist sig at være en stærk politisk strategi i andre lande at bruge ham til at tale om det øjeblik, vi lever i, i stedet for at putte med det.

Der var stærke ”anti-Trump”-vælgerkoalitioner, der afgjorde valgene i Australien, Canada og Tyskland inden for det sidste år.

Det viste sig, at det ikke var risikabelt, men nærmere klogt, at sige fra og tilbyde en anden vision. Hvorfor skulle det være anderledes i Danmark? Måske er det faktisk en fordel at udfordre den gængse valgkampslogik om, at man skal holde sig fra udenrigspolitik? For som nation er det ude i verden, vi finder de største trusler imod vores hverdag og levevis – og muligheder for at løse dem.

Her er fem udenrigspolitiske temaer, som jeg savner at høre kandidaternes svar på:

• Grønland. Hvad er planen, andet end krisehåndtering? Er der reelle bud på, hvordan vi vil styrke forholdet mellem Danmark og Grønland i en forandret verden?
• Ny verdensorden, nye partnerskaber. Hvor og hvordan skal Danmark bygge nye diplomatiske og handelsalliancer?
• Klima og europæisk energiuafhængighed. Hvordan kan Danmark og EU styrke klimalederskabet de næste fem år? Hvordan gør vi Europa fri af olie og gas og mere uafhængig af Rusland, USA og Mellemøsten?
• Diplomatisk og demokratisk oprustning. Hvordan ser politikerne på de andre dele af den udenrigspolitiske værktøjskasse end forsvaret?
• Fremtidens udviklingsbistand og fredsarbejde. Skal Danmark trække sig, bare fordi andre gør? Og hvad er konsekvenserne i en tid, hvor Kina og Golfstaterne engagerer sig mere og mere i Afrika? Hvordan gentænker vi det fredsbevarende arbejde i en tid, hvor krigene vokser og sender flere mennesker på flugt?

Spørgsmålet er ikke, om vælgerne kan håndtere spørgsmål om den store verden. Det kan vi godt. Det er den verden, vi lever i, og den er kun kommet tættere på de seneste år.

Spørgsmålet er nærmere, hvordan kandidaterne håndterer de spørgsmål.

De politikere, der kan finde sproget til at forbinde kriserne til vores dagligdag og vores værdier, vil præstere noget vigtigt. Og måske de også vil vinde noget ved at tale til nogle reelle bekymringer, vælgere har for, hvordan Danmark og verden ser ud om to, fem og 20 år fra nu.