EL: Støt Syriens demokratiske kræfter

Af Nikolaj Villumsen
Udenrigs- og beredskabs-ordfører for Enhedslisten

Situationen i Syrien er dybt forfærdelig, og den menneskelige ulykke nærmest ikke til at begribe. Hvad der startede som en befolknings fredelige oprør for demokrati, er blevet til en brutal borgerkrig og en stedfortræderkrig mellem regionale og globale stormagter.

Der er ingen tvivl om, at Assad er den hovedansvarlige for, at det er kommet så vidt. Men vi må i Danmark og Vesten stille os selv spørgsmålet om, hvordan det er kommet hertil, og hvad vi kunne have gjort anderledes.

Fred kommer ikke med bomber
Påstanden om, at den menneskelige lidelse i Syrien kunne have været forhindret, hvis Vesten anført af USA i starten af borgerkrigen var gået i krig med Assad-regimet uden om FN, holder ærlig talt ikke.

Det nuværende kaos i Irak viser, at denne invasions-strategi er dybt forfejlet. Var det ikke for den ulovlige krig i Irak i 2003, ville der ikke have været den grobund for ekstremisterne fra Islamisk Stat.

Vesten vil gerne bruge de pro-demokratiske kræfter som kanonføde mod Islamisk Stat, men svigter dem, når det kommer til forsvaret mod Assad og Vestens allierede i Tyrkiet og Golfstaterne.

Nikolaj Villumsen, udenrigsordfører, Enhedslisten

Vi får grundlæggende ikke fred og demokrati i Mellemøsten ved at kaste bomber.

Demokratiske og diplomatiske kræfter svigtet
I stedet burde Vesten aktivt have støttet de lokale demokratiske kræfter i den syriske opposition diplomatisk, økonomisk og militært. Det skete desværre ikke.

Støtten til oprøret udliciterede Obama til USA's allierede i Tyrkiet, Qatar og Saudi Arabien. Men Erdogan og kongediktaturerne i Golfstaterne ønsker ikke demokrati i Syrien. Derfor oplevede den syriske befolkning, at islamistiske grupper fik våben og finansiering, mens de demokratiske kræfter, der startede oprøret, blev svigtet.

Ligeledes ødelagde de vestlige regeringer FN’s forsøg på at skabe en fredsproces ved at insistere på, at hverken Assad-regimet eller Iran måtte deltage i fredsforhandlingerne. Det fik FN’s fredsmægler, Kofi Annan, til at kaste håndklædet i ringen.

Endnu mere absurd er det, at det til dato er lykkedes Tyrkiet og Saudi Arabien at holde kurderne og de pro-demokratiske dele af oprøret ude af oprørsdelegationen til fredsforhandlingerne, hvor islamisterne i stedet får lov at dominere.

Efter Assad og Putins brutale erobring af det østlige Aleppo har det i mange medier fremstået, som om de demokratiske kræfter i det syriske oprør er endegyldigt nedkæmpet. Det er i virkeligheden langt fra tilfældet.

Kanonføde mod Islamisk Stat
Ser man på de pro-demokratiske kræfter organiseret i Syriens Demokratiske Styrker, SDF, som organiserer en lang række grupper fra den Frie Syriske Hær og de kurdiske selvforsvarsstyrker i YPG, så har de befriet et område på størrelse med Belgien i det nordlige og nordøstlige Syrien. Her bor mere end fire millioner indbyggere.

SDF har ledt an i kampen mod IS, hvor de har fået støtte fra den USA-ledede koalition, men er blevet nægtet støtte til forsvaret af civilbefolkningen i deres områder mod angreb fra Assad-regimet. Senest også fra den tyrkiske hær og islamistiske oprørere, der har faldet dem i ryggen og har angrebet fra den tyrkiske grænse.

Vesten vil med andre ord gerne bruge de pro-demokratiske kræfter som kanonføde mod Islamisk Stat, men svigter dem, når det kommer til forsvaret mod Assad og Vestens allierede i Tyrkiet og Golfstaterne. 

”Sig fra over for hykleri, Danmark”
Danmark kan spille en afgørende rolle, hvis vi siger fra over for dette hykleri. Millioner af civile har brug for humanitær hjælp i de områder, som pro-demokratiske oprørere har befriet.

Her bliver nødhjælp blokeret af Assad-regimet og en lukket tyrkisk grænse. Denne blokade skal brydes, så hjælpen kan komme frem til de civile i nærområdet.

Ligeledes bør vi arbejde for, at de pro-demokratiske kræfter får en plads i fredsforhandlingerne. Endelig bør de få sikkerhedsudstyr og antiluftskyts, så vi undgår nye krigsforbrydelser, som vi har set det i det østlige Aleppo.

Vi kan ikke få fred og stabilitet i hverken Syrien eller Mellemøsten, hvis Vestens svigt af de lokale demokratiske kræfter fortsætter.