I et år har ukrainere haft midlertidig beskyttelse i EU: "Tid til at finde langsigtede løsninger"

Charlotta Asplund Catot
Freelancejournalist, Bruxelles, Altinget Sverige
24. februar var det et år siden, at Rusland invaderede nabolandet Ukraine, og den største fordrivelse af mennesker i Europa siden Anden Verdenskrig blev udløst.
I dagene efter invasionen krydsede millioner af ukrainere grænsen til EU. Kun en uge efter invasionen traf EU-landene en enstemmig beslutning om at aktivere et næsten glemt og aldrig før brugt direktiv for at give de mennesker, der flygtede fra krigen, midlertidig beskyttelse.
"Vi vil give medlemsstaterne kapacitet til at håndtere krisen på en ordentlig og effektiv måde. Vi vil give mennesker, der er i nød, opholdstilladelse, give dem adgang til arbejdsmarkedet og boliger,” sagde EU’s migrationskommissær Ylva Johansson, da forslaget om at støve direktivet af blev præsenteret.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mikkel Bjørn spørger Rasmus StoklundVil ministeren tage initiativ til at justere den nordiske aftale om statsborgerskab?Besvaret
- B 55 At gennemføre en håndfast hjemsendelsespolitik (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 1 At få børn ud af asyl- og udrejsecentrene (Udlændinge- og Integrationsministeriet)2. behandling
- B 67 At fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- For Jakob Ellemann kom pligten først. Til sidst kunne han ikke tænde opvaskemaskinen
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- Markant stigning i ngo-bidrag til dansk skyggerapport om menneskerettigheder















