I et år har ukrainere haft midlertidig beskyttelse i EU: "Tid til at finde langsigtede løsninger"

Da Rusland invaderede Ukraine for et år siden, handlede EU hurtigt og forenet for at yde midlertidig beskyttelse til de millioner af mennesker, der flygtede fra krigen. Men hvad sker der med den midlertidige beskyttelse, hvis krigen fortsætter? "Medlemsstaterne er nødt til at begynde at drøfte mulige fælles løsninger," siger Alberto Horst Neidhardt, migrationsekspert ved European Policy Center.

Direktivet om midlertidig beskyttelse har været en succes, men nu begynder de langsigtede udfordringer at tiltrække sig opmærksomhed.
Direktivet om midlertidig beskyttelse har været en succes, men nu begynder de langsigtede udfordringer at tiltrække sig opmærksomhed.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

24. februar var det et år siden, at Rusland invaderede nabolandet Ukraine, og den største fordrivelse af mennesker i Europa siden Anden Verdenskrig blev udløst.

I dagene efter invasionen krydsede millioner af ukrainere grænsen til EU. Kun en uge efter invasionen traf EU-landene en enstemmig beslutning om at aktivere et næsten glemt og aldrig før brugt direktiv for at give de mennesker, der flygtede fra krigen, midlertidig beskyttelse.

"Vi vil give medlemsstaterne kapacitet til at håndtere krisen på en ordentlig og effektiv måde. Vi vil give mennesker, der er i nød, opholdstilladelse, give dem adgang til arbejdsmarkedet og boliger,” sagde EU’s migrationskommissær Ylva Johansson, da forslaget om at støve direktivet af blev præsenteret.

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00