Debat

EuroMed Rights: Det årlige møde i IMF og Verdensbanken bør kaste lys på deres fejlslagne politik

Når IMF og Verdensbanken afholder deres årlige møder 10.-16. oktober, er det helt afgørende, at der kastes kritisk lys på de alvorlige konsekvenser, som deres nedskæringspolitik har for landene i Mellemøsten og Nordafrika, skriver Frederik Johannisson.

<div>


















Jordan er et skræmmeeksempel på de kompromisløse betingelser for IMF-lån, som er udbredt i
regionen, skriver Frederik Johannisson.<br></div>
Jordan er et skræmmeeksempel på de kompromisløse betingelser for IMF-lån, som er udbredt i regionen, skriver Frederik Johannisson.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jordan har de seneste tyve år befundet sig i en tiltagende ond spiral af høj offentlig gæld og kronisk budgetunderskud, som en række enorme lån ikke har kunne rette op på.

Landet har underskrevet ni låneaftaler med IMF siden 1989. I denne periode har IMF krævet nedskæringer og neoliberale reformer, herunder reduktion af universelle sociale sikkerhedsnet. Men kravene om at spænde livremmen ind har ikke virket. Over de sidste tyve år er gælden gået fra 80 procent til 110 procent af Jordans BNP.

Da covid-19 ramte, stod landet tilbage uden et tilstrækkeligt sikkerhedsnet, og fattigdommen steg fra 15 procent til 24 procent. IMF’s program, som skulle beskytte sårbare mod effekterne af sociale nedskæringer, nåede kun ud til hver femte fattig.

Når IMF pålægger krav, der forventes at have konsekvenser for menneskerettighederne, er de medskyldige i de resulterende krænkelser og bør holdes ansvarlige

Frederik Johannisson
Programkoordinator, EuroMed Rights

Trods IMF’s aftryk på Jordans økonomiske politik, er den jordanske regering selvfølgelig ikke fritaget fra ansvar for beslutninger om låntagning og implementering af reformer og har det primære ansvar for at sikre jordanernes menneskerettigheder.

Ikke desto mindre tjener Jordan som et skræmmende eksempel på skrappe betingelser for IMF-lån, som er udbredt i regionen.

10.-16. oktober afholder IMF og Verdensbanken deres årlige møde, denne gang i Marokko. Det præsenterer en vigtig mulighed for at belyse de alvorlige menneskerettighedsmæssige konsekvenser af nedskæringspolitikkerne i Mellemøsten og Nordafrika, som institutionerne står bag, i kampen for at få dem til at opdatere deres syn på, hvordan man løser økonomiske kriser.

Finanspolitik handler også om menneskerettigheder

Mellemøsten og Nordafrika har gennemgået mange kriser, herunder illegitime styrer, væbnede konflikter, covid-19 og økonomisk detour. Desværre har regionen også meget begrænset universel socialt sikkerhedsnet, som ruster lande dårligt til at håndtere fremtidige kriser, herunder kommende gældskriser.

Regionens sårbarhed afspejles i det store antal IMF-lån, 18 mellem 2010 til 2021. Det betyder, at fonden har haft betydelig indflydelse på regionens økonomiske politikker. Det er derfor bekymrende, at IMF efter en kort periode med undtagelser under covid-19 nu igen kræver neoliberal nedskæringspolitik som betingelse for lån.

Læs også

Finanspolitik er underlagt menneskerettighedsprincipper fra FN-konventionerne, der kræver, at stater sikrer maksimalt tilgængelige ressourcer til investering i økonomiske og sociale rettigheder og må undgå at reducere sociale udgifter for enhver pris.

Selvom det typisk er regeringerne, der implementerer spareforanstaltningerne, spiller internationale finansielle institutioner som IMF en afgørende rolle ved at foreskrive økonomiske reformer som en del af lånevilkårene – som set i Jordan. I tilfælde hvor disse institutioner pålægger krav, der kan forventes at have negative konsekvenser for menneskerettighederne, er de medskyldige i de resulterende krænkelser og bør holdes ansvarlige.

IMF ved godt, at det ikke virker

I modsætning til påstande om, at nedskæringer reducerer statsgæld, begrænser de ofte økonomisk vækst, øger fattigdom og ulighed og løser ikke landenes økonomiske kriser.

Man ved fra studier, at nedskæringspolitikker forværrer samfundets eksisterende ulighed og rammer marginaliserede grupper som kvinder, mennesker med handicap og etniske minoriteter særlig hårdt. Evalueringer fra Storbritannien viser, at nedskæringer i særdeleshed har påvirket kvinder med minoritetsbaggrund.

Selv IMF har for nylig erkendt, at nedskæringer under krisetider ikke er effektive, men dette har desværre ikke påvirket fondens politik.

IMF har for nylig erkendt, at nedskæringer under krisetider ikke er effektive, men det har desværre ikke påvirket fondens politik

Frederik Johannisson
Programkoordinator, EuroMed Rights

Progressive alternativer

Der er dog alternative tilgange, der kan øge det finansielle råderum for lande i økonomisk krise. Disse omfatter øgede skatteindtægter, udvidelse af socialsikringen, omstrukturering af gæld, bekæmpelse af ulovlige finansielle strømme og omfordeling af offentlige udgifter.

Selvom der ikke er mange, er der eksempler på progressive politikker i regionen. For eksempel har Algeriet indført skat på ekstraordinær profit i energisektoren, og Tunesien og Tyrkiet har indført skatter på digitale ydelser.

Det internationale samfund, inklusiv FN kalder i stigende grad på, at den globale finansielle arkitektur reformeres, så den kan bedre kan svare på vor tids udfordringer med klimakrise og gældskrise.

Når IMF og Verdensbanken afholder deres årlige møder i Marrakech i oktober, er det bydende nødvendigt, at der gives plads til stemmer fra Mellemøsten og Nordafrika om de reelle konsekvenser af nedskæringer og de tilgængelige alternativer.

IMF og Verdensbanken skal moderniseres og må gennemgå gennemgribende ændringer for at sikre inklusion, transparens, demokrati og respekt for menneskerettighederne i deres modus operandi, samt en tilgang, der ikke blot måler velvære i bruttonationalprodukt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00