EuroMed Rights: Det årlige møde i IMF og Verdensbanken bør kaste lys på deres fejlslagne politik

Finanspolitik er underlagt menneskerettighedsprincipper fra FN-konventionerne, der kræver, at stater sikrer maksimalt tilgængelige ressourcer til investering i økonomiske og sociale rettigheder og må undgå at reducere sociale udgifter for enhver pris.

Selvom det typisk er regeringerne, der implementerer spareforanstaltningerne, spiller internationale finansielle institutioner som IMF en afgørende rolle ved at foreskrive økonomiske reformer som en del af lånevilkårene – som set i Jordan. I tilfælde hvor disse institutioner pålægger krav, der kan forventes at have negative konsekvenser for menneskerettighederne, er de medskyldige i de resulterende krænkelser og bør holdes ansvarlige.

IMF ved godt, at det ikke virker

I modsætning til påstande om, at nedskæringer reducerer statsgæld, begrænser de ofte økonomisk vækst, øger fattigdom og ulighed og løser ikke landenes økonomiske kriser.

Man ved fra studier, at nedskæringspolitikker forværrer samfundets eksisterende ulighed og rammer marginaliserede grupper som kvinder, mennesker med handicap og etniske minoriteter særlig hårdt. Evalueringer fra Storbritannien viser, at nedskæringer i særdeleshed har påvirket kvinder med minoritetsbaggrund.

Selv IMF har for nylig erkendt, at nedskæringer under krisetider ikke er effektive, men dette har desværre ikke påvirket fondens politik.

IMF har for nylig erkendt, at nedskæringer under krisetider ikke er effektive, men det har desværre ikke påvirket fondens politik

Frederik Johannisson
Programkoordinator, EuroMed Rights

Progressive alternativer

Der er dog alternative tilgange, der kan øge det finansielle råderum for lande i økonomisk krise. Disse omfatter øgede skatteindtægter, udvidelse af socialsikringen, omstrukturering af gæld, bekæmpelse af ulovlige finansielle strømme og omfordeling af offentlige udgifter.

Selvom der ikke er mange, er der eksempler på progressive politikker i regionen. For eksempel har Algeriet indført skat på ekstraordinær profit i energisektoren, og Tunesien og Tyrkiet har indført skatter på digitale ydelser.

Det internationale samfund, inklusiv FN kalder i stigende grad på, at den globale finansielle arkitektur reformeres, så den kan bedre kan svare på vor tids udfordringer med klimakrise og gældskrise.

Når IMF og Verdensbanken afholder deres årlige møder i Marrakech i oktober, er det bydende nødvendigt, at der gives plads til stemmer fra Mellemøsten og Nordafrika om de reelle konsekvenser af nedskæringer og de tilgængelige alternativer.

IMF og Verdensbanken skal moderniseres og må gennemgå gennemgribende ændringer for at sikre inklusion, transparens, demokrati og respekt for menneskerettighederne i deres modus operandi, samt en tilgang, der ikke blot måler velvære i bruttonationalprodukt.