Bliv abonnent
Annonce

EU's udenrigsministre til hastemøde om Egypten

20. august 2013 kl. 10.15

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) deltager onsdag i et hasteindkaldt møde med de øvrige EU-udenrigsministre for at diskutere den anspændte situation i Egypten, skriver Politiken.

Det er den franske præsident, François Hollande, og den tyske kansler, Angela Merkel, der har ønsket et hastemøde.

EU's udenrigsministre skal drøfte situationen i Egypten og deres forhold til landet efter det egyptiske militærs afsættelse af den demokratisk valgte præsident, Mohamed Mursi, i juli.

De 28 medlemslande skal blive enige om "passende foranstaltninger", som EU's udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, har kaldt det i sin opfordring, og som svar på den eskalerende vold i det urohærgede land.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026