FN-chef: EU-flygtningeaftale kolliderer med konventionerne

BRUXELLES: Zeid Ra’ad Al Hussein, FN’s menneskerettighedshøjkommissær, blev mandag i Bruxelles den seneste højtstående kritiker til at gå i rette med den flygtningeaftale, som EU er på nippet til at indgå med Tyrkiet.

Ved en pressekonference i EU-hovedkvarteret forud for møder med EU-Kommissionen og Parlamentet udtrykte den jordanske FN-diplomat sin store bekymring for planerne om at lade Tyrkiet tage alle flygtninge og migranter tilbage, der rejser mod de græske øer på ureglementeret vis.

”Alle skal have en individuel evaluering af deres beskyttelsesbehov. Ellers vil der være tale om masseudvisninger, som vi mener, er forbudte, både under international lov og EU-lov,” sagde Al Hussein.

Han mener, at det er i klar strid med flygtningekonventionerne, særligt fordi Tyrkiet aldrig fuldt har ratificeret Geneve-konventionen fra 1951, der tegner de internationale spilleregler på området. Tværtimod har tyrkerne indført en geografisk begrænsning, der gør, at konventionen kun gælder helt for europæere, men ikke for alle andre folkeslag.

Kritik fra alle sider
Dermed stiller han sig op i rækken af kritikere, der har hældt deres vrede ud over lederne i Det Europæiske Råd, siden de 28 sidste mandag til alles store overraskelse nikkede foreløbigt ja til takterne i en omfattende aftale med tyrkerne.

Amnesty International, Human Rights Watch med flere samt Al Husseins FN-kollega fra flygtningehøjkommissariatet, UNHCR, Filippo Grandi, har allerede været ude med riven efter aftalen.

Dertil kommer, at Europarådets menneskerettighedskommissær Nils Muiznieks i et læserbrev i New York Times mandag kaldte aftalen for både ulovlig og ineffektiv. Han opfordrede EU-lederne til at rense tavlen ren og finde en anden vej ud af krisen.

“I stedet for at bryde deres hjerner for at finde et figenblad for tiltag som kollektive udvisninger bør medlemmerne af Det Europæiske Råd have modet til at skrotte aftalen helt,” skriver Nils Muiznieks.

Skal ende inden for skiven
Fra EU-hold har der lydt garantier for, at aftalen i sidste ende kommer til at være inden for skiven af international ret.

Ifølge kilder, der er involveret i forhandlingerne frem mod et topmøde senere på ugen, hvor aftalen skal indgås, er der tale om, at tyrkerne skal forpligte sig til ændringer i de hjemlige love, der kan gøre dem til et såkaldt sikkert tredjeland.

Derudover undersøges mulighederne for, at der på græsk side laves et appelsystem, hvor der kan gøres indsigelser mod at blive deporteret til Tyrkiet.