Kommentar af 
Mattias Söderberg

Rige lande underminerer tilliden, når de begår løftebrud for milliarder

Hvorfor skal ulandene indgå internationale aftaler med de rige lande, hvis de rige lande ikke lever op til deres løfter? Det er noget, man taler om i verdens fattige lande, skriver Mattias Söderberg.

Ny statusrapport fra OECD viser, at der kun blev givet 83 milliarder USD i klimapenge, hvilket er noget mindre end 100, der blev lovet.
Ny statusrapport fra OECD viser, at der kun blev givet 83 milliarder USD i klimapenge, hvilket er noget mindre end 100, der blev lovet.Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters/Ritzau Scanpix
Mattias Söderberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er massivt brug for penge og investeringer for at håndtere klimakrisen. Det er ikke nogen nyhed. Det er blevet gentaget igen og igen. Og igen. Også af verdens rige lande, som gentagende gange har lovet ulandene, at klimapengene vil komme.

Nu er der kommet en ny statusrapport fra OECD, der viser, hvor mange klimapenge de rige lande har leveret frem til 2020 – året, hvor OECD-landene ifølge Paris-aftalen havde lovet 100 milliarder (i amerikanske dollar) i klimahjælp til ulandene.

Rapporten viser, at der kun blev givet 83 milliarder, hvilket jo er noget mindre end 100. Og det var vel at mærke i 2020 og dermed inden, at krigen i Ukraine begyndte og udvande de rige landes bistandsbudgetter.

En kæp i hjulet

Det får konsekvenser, når de rige lande ikke overholder deres løfter. For det første bliver der gjort mindre for at håndtere klimaforandringerne i ulandene.

De nye tal fra OECD er ikke overraskende, men de er stadigvæk skuffende.

Mattias Söderberg
Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp

Det har en effekt på ulandenes mulighed for at sikre en grøn omstilling og for at tilpasse sig oversvømmelser, hedebølger, tørke og uvejr, der jo bliver hyppigere med den globale opvarmning.

Men løftebruddet underminerer også tilliden mellem lande, og det har stor effekt på de internationale klimaforhandlinger. For hvorfor skal ulandene indgå internationale aftaler med de rige lande, hvis de rige lande ikke lever op til deres løfter? Det er noget, man taler om rundt om i verdens fattige lande.

Således har mangel på tillid udviklet sig til at være et stort problem på de årlige klimatopmøder. Det bidrager til uoverensstemmelser og forhandlinger, der trækker ud – og i sidste ende kun leverer udvandede beslutninger og hensigtserklæringer.

Klimahjælp er kun til låns

OECD's rapport ser også på, hvordan klimapengene bliver givet, og hvad de støtter. Og tallene bidrager igen til at underminere tilliden mellem rige og fattige lande.

For eksempel viser rapporten, at de rige lande fortsat giver mere end halvdelen af klimapengene som lån. Lån er ikke nødvendigvis dårlige, men de skal som bekendt betales tilbage med rente.

Læs også

De rige landes løfte var, at der var tale om penge udbetalt som klimahjælp, ikke som klimalån. Det er i hvert fald ulandenes fortolkning.

Den store andel af lån er derfor en stor provokation for lande, som allerede har en gigantisk gæld, og som har svært ved at forstå rimeligheden i, at de skal betale for en klimakrise, som vi i vesten har skabt.

Klimapenge fra bistandsbudgetter

Og endelig, som jeg har gentaget så mange gange i mine klimaklummer, så bliver klimapengene taget fra de rige landes bistandsbudgetter og er altså ikke ekstra penge, som det ellers var ånden i aftalen om de 100 milliarder USD i klimahjælp til ulandene.

Det betyder, at udviklingsbistanden til demokrati, uddannelse og sundhed, nu i stedet går til klimaindsatser.

De nye tal fra OECD er ikke overraskende, men de er stadigvæk skuffende, og de bidrager ikke til at løse klimakrisen.

I Danmark bliver spørgsmålet om klimapenge forhåbentlig snart en del af debatten om næste års finanslov. Hvor meget skal vi bidrage med? Og hvad kan Danmark gøre for at leve op til løfterne om klimapenge?

Jeg håber, at partierne i Folketinget tager ansvaret på sig og bevilger flere klimapenge udover den traditionelle udviklingsbistand. Hver en krone gør en forskel.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Söderberg

Chefrådgiver, Folkekirkens Nødhjælp, klummeskribent, medlem, Udviklingspolitisk Råd, formand, klimaarbejdet i ACT Alliance
cand.scient.pol. (Lunds Uni. 2002)

0:000:00