Christine Nissen
Lykke FriisForsker i sikkerheds- og forsvarspolitik bliver chefanalytiker i Tænketanken Europa
I lyset af krigen i Ukraine, der har skabt et øget fokus på EU's forsvars- og sikkerhedspolitik, samt det kommende danske EU-formandskab, bliver Christine Nissen chefanalytiker for forsvar og sikkerhed i Tænketanken Europa.
Det oplyser Tænketanken Europa i en pressemeddelelse.
Christine Nissen kommer fra en stilling som forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og har skrevet ph.d. om EU's sikkerhedspolitik.
"Christine Nissen er en af Danmarks absolut stærkeste kapaciteter inden for EU. Hun er ikke alene ekspert i EU’s nye vækstområde, forsvar- og sikkerhed. Hun har også en imponerende EU-generalistviden, som vil være essentiel for Tænketanken Europa op til og under det danske EU-formandskab", udtaler Lykke Friis, tidligere minister og folketingsmedlem for Venstre, og nuværende direktør i Tænketanken Europa.
Christine Nissen tiltræder sin nye stilling 1. maj.
- Veteran til Friis Bach: Er jeres eftermæle vigtigere end de soldater, I sendte i krig?
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
















