Forsker revser regeringens fokus på migrations-stop: "Man undergraver udviklingsbistanden"

Regeringens fokus på at bruge udviklingsbistanden som et instrument til at stoppe migration er et problem.

Sådan leder meldingen fra udviklingsekspert Lars Engberg-Pedersen, efter regeringen torsdag præsenterede sin nye udenrigspolitiske strategi.

“Vi forringer vores udviklingsbistand, fordi vi sætter den til at gøre nogle ting, som den ikke er synderligt velegnet til efter mine begreber,” siger Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker ved DIIS. 

Ved pressemødet lagde udenrigsminister Anders Samuelsen (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) ellers ikke skjul på, at et kardinalpunkt i den danske udviklingspolitik er, at man ønsker at lette presset på Europas grænser.

Meget tyder på, at i de tidlige stadier i et lands udvikling vil den forhøjede levestand føre til øget migration.

Lars Engberg-Pedersen
Seniorforsker, DIIS

"Regeringen vil arbejde aktivt for at hjælpe flere flygtninge i nærområderne og begrænse antallet af irregulære migranter, som kommer til Europa," sagde Anders Samuelsen.

Tankegangen er også centralt forankret i regeringens udviklingspolitiske strategi.

"Indsatsen for at stabilisere skrøbelige lande og situationer, skabe en gunstig, bæredygtig økonomisk og politisk udvikling hænger tæt sammen med håndteringen af fremtidige migrationsstrømme," lyder det i planen, som i januar 2017 blev vedtaget med et overvældende flertal i Folketinget.

Men selvom der er bred politisk opbakning til at sammenkoble udviklingsbistand og bremsning af migration, er tankegangen galt afmarcheret, vurderer Lars Engberg-Pedersen.

"Jeg mener ikke, at udviklingsbistanden er det bedste instrument til at nå målet om at begrænse migrationen," siger han.

Øget levestandard skaber flere migranter
DIIS-forskeren henviser til forskning, som derimod peger på det modsatte.

"Meget tyder på, at i de tidlige stadier i et lands udvikling vil den forhøjede levestand føre til øget migration. Så på den korte bane stimulerer vi sandsynligvis kun migrationen via udviklingsbistand," siger han.

Ifølge Lars Engberg-Pedersen er udviklingsbistanden primært et langsigtet instrument, som i et komplekst samspil med international handel og konjunkturer kan være med til at skabe fremgang for udviklingslandene. 

"Man skal bruge udviklingsbistand som instrument, fordi vi har en tro på, at den kan hjælpe med at få nogle lande med på et opsving, som derigennem kan skabe fremgang. Og det har vi en begrundet tro på kan få hævet levestand, i et omfang så nogle af migranterne måske søger tilbage til deres hjemland. Fordi vi ved, at langt de fleste mennesker helst vil bo i det land, de er født i," siger han.

Derfor begræder Lars Engberg-Pedersen også, at man har skåret massivt ned på den langsigtede udviklingsbistand de senere år.

“Man undergraver udviklingsbistanden og den solide viden, vi har opbygget gennem årtier,” siger Lars Engberg-Pedersen.

Han henviser til, at vi har lukket flere langsigtede landeprogrammer, og Udenrigsministeriet har afskediget en række fagmedarbejdere inden for blandt andet uddannelse og sundhed. I alt er den såkaldte bilaterale indsats skåret fra godt 6,3 milliarder i 2015 til 3,8 milliarder i finanslovsudspillet for 2019.

"Op gennem 90’erne og 00’erne etablerede vi en række udviklingssamarbejder, som var rimeligt effektive, med tanke på at de foregik i fattige lande. Og det arbejde var netop møntet på langsigtede forandringer, som skulle være forudsætningen for, at der kunne skabes udvikling. Nu skifter man meget mere fokus - alt afhængig af hvor problemerne er nu og her. Så laver man noget det ene sted, så laver man noget det andet sted. På den måde bliver indsatsen langt mere kortsigtet," siger han.

Venstres udviklingsordfører, Michael Aastrup Jensen, køber imidlertid ikke Lars Engberg-Pedersens kritik.

"Vi kan se, at når vi er med til at skabe job i transitlande, får det også antallet af migranter til at falde," siger han.

V-ordføreren afviser, at udviklingsbistand skulle være et dårligt instrument til at stoppe migrationen.

"Jeg har selv besøgt Mali, hvor vi netop på et virksomhedsbesøg kunne konstatere, at når der bliver skabt arbejdspladser, ja så fik flere af de unge også lyst til at blive i deres hjemland," siger Michael Aastrup Jensen.