Forsker: Vi skal tage virksomhederne alvorligt for at nå verdensmålene

Af Helle Munk Ravnborg
Seniorforsker, DIIS, og forkvinde, Mellemfolkeligt Samvirke

Forestil dig, at du har en mellemstor virksomhed. Du har allerede erfaringer med eksport af maskiner og drift fra Østeuropa, men du har altid haft en forestilling om, at dine maskiner kunne gøre en virkelig positiv forskel på det afrikanske kontinent. 

Forestil dig nu, at det rent faktisk er lykkedes dig med stor succes at etablere din virksomhed i et afrikansk land. Du blev i opstarten rådet til ikke at ansætte folk fra lokalområdet, men i stedet ansætte folk fra en anden befolkningsgruppe, som går for at tilbyde en mere stabil arbejdskraft.

Du blev også fortalt, at det ikke var nødvendigt at vente på tilladelse til at udlede spildevandet fra din produktion; det var der nemlig ingen andre, der gjorde. Ingen af delene var du helt stolt ved, men ”skik følge eller land fly”, tænkte du.

Selvfølgelig var det ikke gået din næse forbi, at verden i 2015 havde vedtaget verdensmålene for bæredygtig udvikling, og du havde selvfølgelig heller ikke kunnet undgå at lægge mærke til, at FN’s generalsekretær, den danske regering og mange andre sjældent forsømte en lejlighed til at fortælle, hvor vigtige private investeringer er for opfyldelsen af verdensmålene.

Hvordan styrer man efter verdensmålene?
Særligt glad blev du, da du læste, at Dansk Erhverv i sin krystalkugle kunne se, at nu ville al snakken om verdensmålene bevæge sig væk fra skåltalerne og i stedet fokusere på konkrete handlinger. Lige vand på din mølle.

Der mangler konkrete bud på, hvordan en af de mest centrale spillere – virksomhederne – aktivt kan måle deres bidrag til eller modarbejdelse af verdensmålene

Helle Munk Ravnborg
Seniorforsker, DIIS, og forkvinde, Mellemfolkeligt Samvirke

Og faktisk kunne du godt tænke dig at vide, hvordan og hvor meget din investering bidrog til opfyldelsen af verdensmålene – bare på det helt virksomhedsnære og lokale plan. Og egentlig kunne du også godt tænke dig at styre din virksomhed, så den kunne bidrage endnu mere til opfyldelsen af verdensmålene. Men hvordan? 

Selvfølgelig havde du set virksomheder, som havde kopieret de farvestrålende ikoner ind i deres markedsføringsmaterialer for at vise deres bidrag til rent vand til alle, anstændige jobs, og hvad de forskellige mål nu hedder. Men du kunne faktisk godt tænke dig lidt mere end det.

Du ville gerne være sikker på, at der ikke var utilsigtede virkninger af din virksomheds drift. Det der med den manglende spildevandskontrol nagede dig faktisk stadig.

Tag virksomhederne alvorligt
Bevares, der var de 169 delmål og de mange indikatorer, men de var svære at bruge i forhold til din egen virksomhed. FN-systemet havde også forsøgt at udvikle noget, de kaldte et SDG-kompas, men det var ikke helt oplagt noget, som du kunne stikke din revisor og sige ”Hjælp mig lige med at holde øje med det her …” Så der var ærlig talt ikke så meget, du kunne bruge til at pejle efter.

Og jo længere tid der gik, uden at verdensmålene blev oversat til noget, som du og andre som dig kunne bruge til at tilrettelægge jeres drift efter, og måle i hvor høj grad jeres virksomheder bidrog til opfyldelsen af verdensmålene – jo mere fik du fornemmelsen af, at der i virkeligheden ikke rigtig var nogen, der tog dit ønske om at bidrage positivt til opfyldelsen af verdensmålene alvorligt.

Og hvad hvis du så fandt ud af, at der lige nu ikke var nogen planer overhovedet for at gøre verdensmålene konkrete og målbare for dig i din type virksomhed?

Det er her, vi er i 2017. En markant og essentiel køreplan for, hvordan vi skal forme planeten og dens befolkninger de kommende år, er nedskrevet – men der mangler konkrete bud på, hvordan en af de mest centrale spillere – virksomhederne – aktivt kan måle deres bidrag til eller modarbejdelse af verdensmålene.

Jeg håber derfor, at Dansk Erhvervs krystalkugle viser rigtigt, og at 2017 bliver året, hvor vi lægger skåltalerne og også de ideologiske privatsektorfaner lidt til side og i stedet i et samarbejde mellem kommuner, progressive virksomheder, revisorer, myndigheder og civilsamfundsorganisationer kommer med konkrete bud på, hvordan virksomheder kan måle deres bidrag – positive såvel som negative – til realiseringen af 2030-dagsordenen.

Ikke bare så vi kan se bidragene i bakspejlet, men også sådan, at de tusindvis – ja millionvis, hvis vi tæller verden med – ledere af små såvel som store virksomheder kan styre efter at maksimere deres positive bidrag til verdensmålene.

At sætte seriøse kræfter bag denne indsats ville for alvor være et tegn på, at vi som samfund tager virksomhedernes ønske og muligheder for at bidrage til realiseringen af verdensmålene for bæredygtig udvikling alvorligt.