Debat

Forskere: Inddrag modtagerlandene i partnerskabsaftaler

DEBAT: Vi kan ikke længere købe os til indflydelse i udviklingslandene, men må inddrage landene i partnerskabsprocessen. Det skriver Lars Buur og Julie Rosenkilde fra Institut for Samfund og Globalisering, RUC.

Gennem den åbne konsultationsproces er der blevet skabt en anerkendelse af, at vi i partnerskabet er gensidigt afhængige af hinanden, og en tillid til, at vi har brug for at mobilisere alle midler, for at det i sidste ende skal lykkes at implementere målene. Det skriver Lars Buur og Julie Rosenkilde fra Institut for Samfund og Globalisering, RUC.
Gennem den åbne konsultationsproces er der blevet skabt en anerkendelse af, at vi i partnerskabet er gensidigt afhængige af hinanden, og en tillid til, at vi har brug for at mobilisere alle midler, for at det i sidste ende skal lykkes at implementere målene. Det skriver Lars Buur og Julie Rosenkilde fra Institut for Samfund og Globalisering, RUC.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Buur og Julie Rosenkilde
Henholdsvis lektor og forskningsassistent, Institut for Samfund og Globalisering, RUC

Dansk udenrigspolitik er i opbrud. Under indtryk af de store nedskæringer på udviklingsområdet er der behov for en skarp prioritering, hvis Danmark fortsat skal gøre sin stemme hørt. Vi kan ikke gøre lidt af det hele som før i tiden. Det kræver et opgør med den danske tradition for at give lidt til alle. Det er udfordringen for regeringens udenrigskoordinator Peter Taksøe-Jensen.

Hvad bør omlægningen prioritere? Virksomhedsudvikling, grøn omstilling, klimatiltag og ny viden og innovation i partnerskab med udviklingslandene. Det vil styrke modtagerlandenes evne til at håndtere egne udfordringer. Og det vil gavne Danmark og danske virksomheder.

Eller er det civilsamfunds udvikling, vagthund-kritik af menneskerettigheds-krænkelser samt fattigdomsbekæmpelse, der må komme først? Meget tyder på, at civil samfundsudvikling, rettigheder og fattigdomsbekæmpelse kommer med økonomisk udvikling. Der er få steder – hvis der er nogen tilfælde overhovedet – hvor det har været omvendt.

Fakta
Fra 12. januar og en måned frem sætter Udviklingsdebatten fokus på fremtidens udviklingspolitik.

Følg debatten her

Udviklingsdebatten på Altinget: udvikling har til formål at fokusere og styrke den udviklingspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: udvikling eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for udviklingsområdet.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

Tænk nyt
At de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er blevet en vigtig del af dansk udenrigspolitik er der bred enighed om. Hvordan de skal eller kan udmøntes, er mindre klart. De 17 mål dækker enormt bredt. Men som noget nyt er erhvervslivet kommet med, og det er et stort fremskridt.

Steen Hildebrandt fra Aarhus Universitet fremhæver, at verdensmålene er vigtige, fordi de viser virksomhedsledere, at de er forbundne med og har et ansvar for resten af kloden. Verdensmålene repræsenterer et erkendelsesmæssigt ryk i det globale politiske værdisystem i retning af, at bæredygtig udvikling skal være lokomotivet for økonomisk vækst.

Erhvervsudvikling skal ske i partnerskab med modtagerlandene.

Lars Buur og Julie Rosenkilde
Henholdsvis lektor og forskningsassistent, Institut for Samfund og Globalisering, RUC

Det er med andre ord ikke vækst i sig selv, der er interessant, men typen af vækst og den velstand, den giver mulighed for, der er afgørende. Her har Danmark gode muligheder for at gøre sig gældende. Men hvad er bæredygtig vækst og velstand egentlig? Når højtflyvende normativitet og ideer, om at alle skal være lige meget med, er skrællet af, så bør en dansk indsats fokusere på at fremme de danske interesser, der kan gøre en forskel lokalt i udviklingslandene.

Vi bør fokusere på fremme af små og mellemstore virksomheder, grøn omstilling, klimatiltag og nyskabende viden og innovation, hvor vi uomtvisteligt har noget at byde ind med.

Tænk i partnerskaber
En af de store svagheder ved de tidligere årtusindemål, MDG’erne, var, at mål otte om det globale partnerskab ikke blev indfriet på grund af manglede finansiering. I de nye verdensmål er globale partnerskaber mål nummer sytten. Og det faktum, at vi er og bliver stadig mere forbundne, har betydning for Danmark. Erhvervsudvikling skal ske i partnerskab med modtagerlandene.

Og vi er faktisk allerede godt i gang med denne partnerskabsproces. Den 3-årige konsultationsproces, der har ført frem til de sytten verdensmål, har været et produkt af den tænkning, hvor medlemslandene i FN har åbnet dørene for input fra de forskellige former for civilsamfundsorganisationer og virksomheder og herved inddraget dem i formuleringen af målene.

Så langt så godt. Gennem den åbne konsultationsprocessen er der blevet skabt en anerkendelse af, at vi i partnerskabet er gensidigt afhængige af hinanden, og en tillid til, at vi har brug for at mobilisere alle midler, for at det i sidste ende skal lykkes at implementere målene.

Men her er der et paradoks, som vi må forholde os til: Vi må gøre op med den bureaukratiske ide om, at samfund kan styres gennem diktater fra os i nord. Kun partnerskaber gennem stærke horisontale relationer kan skabe mere bæredygtig velstand globalt. Og samtidig må vi gøre os klart, at vi ikke længere kan købe os til indflydelse, som vi tidligere har gjort, når vi har talt partnerskabsorienteret udenrigspolitik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Julie Rosenkilde

Sekretariatsleder, Nyt Europa
Cand.soc. i Internationale Udviklingsstudier og Politik & Administration (Roskilde Uni. 2016), MA i Politisk Kommunikation (Goldsmiths University of London, 2014)

Lars Buur

Professor, Institut for Social Sciences and Business, Roskilde Universitet
ph.d. etnografi & social antropologi (Aarhus Uni. 2000)

0:000:00