Forskere: Når rige lande køber klimaaflad i Afrika, stiger den globale ulighed

Klimakrisen har i mange år været med til at sætte fokus på værdien af skovbevarelse og træplantning, og det er på mange måder vigtigt og velkomment.

Bevarelse af skove er vigtig i en klimasammenhæng og helt afgørende for beskyttelse af biodiversitet. Hertil er skove en essentiel del af eksistensgrundlaget for millioner af fattige mennesker verden over.

Men skovbevarelse og træplantning i stor skala underminerer ofte selv samme menneskers adgang til jord – og når det sker i kontekst af et globalt marked for klimakreditter, så er der grund at være bekymret for bæredygtigheden af den grønne omstilling globalt set.

CO2 på kredit

Klimakreditter er kort sagt en slags certifikater, som repræsenterer en reduktion eller fjernelse af drivhusgasudledninger et sted, og som købere af kreditten typisk anvender som modregning imod fortsatte udledninger.

Virksomheder køber dem ofte for at signalere at deres produkter – eller virksomheden som helhed – er klimavenlige. Og mange privatpersoner kender dem fra flyrejseselskaberne som tilbyder, at man kan udligne klimaeffekten af ens flyrejse.

Klimakreditter er et kontroversielt redskab i klimakampen, fordi de sjældent repræsenterer reelle reduktioner

Jens Friis Lund og Laura Vang Rasmussen

Klimakreditter er dog et kontroversielt redskab i klimakampen, fordi videnskabelige studier konsekvent og over flere årtier har vist, at de sjældent repræsenterer reelle reduktioner.

Ideen om internationalt handlede klimakreditter som værktøj i den grønne omstilling har for nyligt fået et boost, efter at regelsættet under Parisaftalens artikel 6 har fundet sin endelige form.

Det er en velkommen udvikling på markedet for klimakreditter, som ellers har mistet meget af det momentum, som det oplevede i kølvandet på det store fokus på klima i perioden 2018-19.

Forhåbningerne om en hastigt voksende efterspørgsel efter kreditter fik endnu et nøk opad, da EU i sidste måned besluttede et reduktionsmål på 90 procent i 2040, og hvor internationale klimakreditter som noget nyt kan bidrage med at nå fra 85 og op til de 90 procent.

Afrikanere mister kontrol med deres jord

Mange af de kreditter vil formentligt komme fra klimaprojekter med basis i skovbevarelse og træplantning.

Og netop den type projekter skubber i disse år til en hastig forandring af, hvem der ejer og kontrollerer jord i flere afrikanske lande.

Virksomheden Blue Carbon fører an i denne proces og har de seneste par år indgået aftaler med flere afrikanske lande om betydelige arealer, som skal forvaltes med henblik på at producere klimakreditter.