Frie Grønne: Danmark bør betale sin klimagæld inden 2025

”Fælles, men differentieret ansvar”, lyder et af de absolut grundlæggende principper bag international klimapolitik. Det er en erkendelse af, at klimakrisen er historisk er skabt og kontinuerligt opretholdes af det globale nord, men rammer det globale syd absolut hårdest af vores overforbrug. Det er også en erkendelse af, at de rige lande har mange flere penge at investere i den grønne omstilling af samfundet, end de fattigste lande har. 

Problemet er bare, at Danmark er milevidt fra at leve op til det store ansvar, vi har som medlem af de riges klub. Og det underminerer både det fundament af tillid, som hele FN-systemet og de internationale klimaaftaler hviler på. Det er et svigt af hele ideen om at indgå aftaler, et svigt af det globale syd, og et svigt af de fremtidige generationer. 

Danmark ikke lever op til vores ansvar om at betale vores del af de 100 milliarder kroner, som de rige lande har forpligtet sig til at betale i ny og additionel klimabistand mellem 2020 og 2025. Derfor foreslår vi, at Danmark skal betale sin retfærdige andel af, hvad vi skylder. Det løber op i 30 milliarder kroner frem mod 2025. Det debatterede vi i folketingssalen på tirsdag 19. april.

Socialdemokratiets kovending
En ting er, at vi slet ikke betaler i nærheden af de 5 milliarder, vi burde. Samlet set opgør regeringen sin klimabistand til omkring halvdelen. En anden ting er oveni, at de penge, vi faktisk øremærker som ”klimabistand”, tages fra den generelle udviklingsbistand. Dermed er vores klimabistand hverken ny eller additionel, men tages fra verdens fattigste. Det er helt grotesk.

”Løftebrud” og ”udhuling af velfærden”. Sådan lød det fra den nuværende udenrigsminister, Jeppe Kofod, i 2010, da han kritiserede den siddende VK-regering for at udhule udviklingsbistanden ved at tage penge derfra og gøre til klimabistand.

Vores klimabistand er hverken ny eller additionel, men tages fra verdens fattigste

Sikandar Siddique
Frie Grønne

I dag mener Socialdemokratiet at det er ”retfærdigt” og ”solidarisk” at finansiere (den mangelfulde) klimabistand med penge fra verdens fattigste. Både den siddende klimaminister og udviklingsminister har flere gange understreget, at Danmark simpelthen er et fantastisk grønt foregangsland, når det kommer til at betale sin klimabistand. 

Det virker dog til kun at være regeringen, der praler med at være et foregangsland, for både et samlet dansk civilsamfund og gruppen af udviklingslande, som skulle have modtaget den danske bistand, har kun dundrende kritik tilovers for regeringens kovending. 

Regeringen burde spørge sig selv, om det giver mening at fastholde, at man lever op til sine aftaler, når dem, man har indgået aftalerne med, tilsyneladende slet ikke kan genkende sig selv i dem?

Socialdemokratiets kovending er et svigt af de lande, der lige nu rammes allerhårdest af klimakrisen. Den har konsekvenser for rigtige mennesker i den rigtige verden. Det er der intet solidarisk eller retfærdigt over.

Danmark er ikke et forgangsland
Hvis vi skulle kunne bryste os af, at være et grønt foregangsland, så burde minimumskravet være, at vi levede op til de internationale aftaler, vi selv har været med til at forhandle i hus. Det er bare ikke tilfældet i dag. Hverken med klimabistanden eller med vores klimaindsats i øvrigt for den sags skyld. 

Når udviklingsministeren og klimaministeren begge gang på gang slår sig på brystet og nærmest insisterende råber at Danmark er et pragteksempel til efterfølgelse for resten af de rige lande, så er det simpelthen både uforståeligt og hyklerisk. For hvis alle gjorde som os, så ville kun en brøkdel af den klimabistand, vi har forpligtet os til i de rige landes klub (efter pres fra udviklingslandene selvfølgelig), være ny og additionel bistand. Det hører simpelthen ingen steder hjemme. Kom ind i kampen. 

Selvfølgelig skal vi betale vores klimabistand på 5 milliarder kroner om året. Ellers kommer vi absolut ingen steder med klimakampen. Det rammer de mest udsatte allerhårdest, men det rammer i sidste ende os alle.