Ingeniørvirksomhed: Med høje etiske standarder for digitalisering kan vi redde det kriseramte demokrati

18. november holder Udenrigsministeriet i FN Byen en konference under overskriften "Tech for Democracy". Tech for Democracy er et dansk ledet initiativ, der samler repræsentanter fra regeringer, multilaterale organisationer, teknologiindustrien og civilsamfundet for at få teknologien til at arbejde for demokrati og menneskerettigheder, ikke imod dem.

Konferencen rammer en central nerve i debatten om demokratiet og fik mig til at tænke på FN's generalsekretær, António Guterres. På den seneste generalforamling i FN i septembermåned talte han om, hvordan covid19-pandemien og klimakrisen har afsløret en dyb skrøbelighed og voksende mistillid til hinanden og demokratiet i vores samfund.

Han italesatte, hvordan alt for mange mennesker i stedet for ydmyghed over for disse to globale kriser har valgt at lukke øjnene for realiteterne og begå hybris som i den græske mytologi, når mennesket går langt ud over de rammer som guderne har givet os. Noget tyder på at vi bevæger os på kanten.

Kriser udstiller magt og mistillid

Ser vi på klimakrisen var skæringsdatoen august i år for, hvornår alle verdens befolkninger har opbrugt de ressourcer, som vores klode kan genskabe på et år. Samtidig med dette ”overmod”, som er velkendt på klimaområdet, har covid19 udstillet, hvor nemt vores verden kan rystes i sin grundvold med nedlukninger og udgangsforbud.

Krisen har udstillet, hvordan nationalstaten som politisk konstruktion fik en renæssance som meget direkte magtudøver

Niels Tanderup
direktør, Global Affairs

Krisen har udstillet, hvordan nationalstaten som politisk konstruktion fik en renæssance som meget direkte magtudøver, og hvordan vores egne ledere så nationalstaten og beskyttelsen af egne borgere som det centrale svar på en global krise.

Vi kiggede indad for at løse en udefrakommende krise. Nu hvor vi lige havde vænnet os til at eksistere i et grænseløst Europa og i en verden, hvor data og viden flyder frit over kontinenterne, hvor vi i en vis udstrækning handler ud fra nogle fælles værdier, blev vi mindet om, at vi har fysiske grænser defineret ud fra farven på vores pas. 

Hvad vi også har oplevet de seneste år, men ikke taler så meget om, er udbredelsen af en anden sygdom: En mistillids sygdom. En mistillid, der næres af, at grundlæggende rettigheder og friheder globalt set er blevet indskrænket for flertallet af jordens befolkning.

Faktisk viser den senste rapport fra Freedom House, at vi siden 2006 nu på femtende år på globalt plan oplever en stigende mistillid til demokratiet og et fald i vores frihedsrettigheder.

Faktisk fandt forskere fra Cambridge Universitet ud af, at over hele planeten, fra Europa til Afrika, såvel som Asien, Amerika og Mellemøsten, er andelen af ​​individer, der siger, at de er "utilfredse" med demokratiet steget markant siden midten af ​​1990'erne. Udviklingen er gået fra 47,9 procent til 57,5 ​​procent.

Risiko for tillidskrise 

Tilbage til konferencen 18. november, hvor nogle af de spørgsmål der sættes fokus på er, hvordan teknologi kan forbedre vores demokratiske værdier og praksisser såsom inklusion, gennemsigtighed og ansvarlighed for at genoprette tilliden til demokratiet.

Der er ingen tvivl om, at digitalisering både kan understøtte og udvikle demokratiet, men også kan misbruges til at undergrave basale rettigheder og tilliden til demokratiet.

Niels Tanderup
direktør, Global Affairs

Hvad er værktøjerne ved hånden til at bane vejen frem, og hvad er det frigørende potentiale for teknologi i nutidens demokratier rundt om i verden?

I et land som Danmark, hvor vi er verdensmestre i digitalisering, demokrati og tillid til staten, tænker vi måske ikke så meget over det. For os er det naturligt at deponere vores personlige data hos staten, og at vi glædeligt betaler skat, fordi vi ved, vi får noget igen.

I vores lille andedam oplever vi, at staten leverer kontinuerligt igen og igen på et højt niveau til os borgere, og vi har tillid til, at når Mette Frederiksen lukker Danmark ned, er det, det rigtige at gøre.

Men ser vi som nævnt ud over det lille land med de flade bakker, pågår der en nedbrydning af tilliden til demokratiet på globalt plan, som er alvorlig.

Et nedbrud i tillid til demokratriet, medfører et nedbrud i de demokratiske værdier, som António Guterres appellerede til i sin tale. Og manglende levering af offentlige goder og rettigheder skaber plads til nogle af menneskets mørkeste impulser.

Behov for etisk digitalisering 

Der er ingen tvivl om, at digitalisering både kan understøtte og udvikle demokratiet, men også kan misbruges til at undergrave basale rettigheder og tilliden til demokratiet. Som følge af, at der er teknologi i stort set alle industrier i dag, kan vi have svært ved at adskille, hvordan teknologi anvendes ”etisk korrekt”.

Ved at gøre den offentlige service mere digital, skaber man en mere fair og ensartet sagsbehandling, og man fjerner også den fysiske behandling. Dermed begrænses muligheden for korruption.

Niels Tanderup
direktør, Global Affairs

Isoleret set er offentlig digitalisering som vertikal en industri, der i min optik understøtter og udvikler demokratiet. Det gør den, fordi teknologien dybest set automatiserer analoge processer og samtidigt, i Europa, overholder meget strikse GDPR-regler og høje standarder for sikkerhed og databeskyttelse.

Med en øget offentlig digitalisering er vi inde og arbejde med en af de helt centrale indikatorer for at skabe tillid til demokratiet. Nemlig kvaliteten og hastigheden af de services, der leveres samt bekæmpelse af korruption.

Ved at gøre den offentlige service mere digital, skaber man en mere fair og ensartet sagsbehandling, og man fjerner også den fysiske behandling. Dermed begrænses muligheden for korruption.

Europa: Tilfredshedens ø

Det andet interessante ved digitalisering og demokratiet er, at der tilsyneladende er en korrelation mellem graden af offentlig digitalisering og tilliden til demokratiet. Centre for the Future of Democracy at the University of Cambridge kalder det en "tilfredshedens ø" i hjertet af Europa, hvor lande som Danmark, Schweiz, Norge og Holland er blandt de nationer, hvor tilfredsheden med demokratiet faktisk er ved at nå alle tiders højder.

Samtidig er det også nogle af de lande, der rangerer allerhøjest, når det kommer til digitalisering af den offentlige sektor. Så når vi spørger, hvilket frigørende potentiale teknologi har i nutidens demokratier rundt om i verden, er det svært at give et entydigt svar på det, da der er både lyse og mørke sider.

Men spørger man, hvilke lande der har en teknologi, der har potentialet til at styrke tilliden til demokrati rundt omkring i verden, bør man se mod Europa.

Vi har de mest strikse databeskyttelksesregler, og vi har den højeste tillid til vores demokratier, netop fordi vores teknologi bygger på høje etiske standarder. I den kontekst arbejder Tech for Democracy for demokrati og menneskerettigheder, ikke imod dem.